Motion giver mental gevinst
Regelmæssig træning øger antallet af mitokondrier i hjernecellerne hos mus. Det kan forklare nogle af de mentale gevinster, vi oplever ved at holde kroppen i form, mener forskere.

Forskere har fundet ud af, at træning ikke kun øger antallet af mitokondrier i musklerne, men også i hjernecellerne. (Foto: Colourbox)

Forskere har fundet ud af, at træning ikke kun øger antallet af mitokondrier i musklerne, men også i hjernecellerne. (Foto: Colourbox)

I hver eneste celle i kroppen er der små kraftværker, kaldet mitokondrier. Her omdannes næringsstoffer til energi, som cellerne skal bruge for at fungere.

Tidligere forskning har vist, at regelmæssig træning øger antallet af mitokondrier i muskelcellerne. Det er blevet brugt som del af forklaringen på mange af de positive fysiske effekter af træning – såsom øget udholdenhed og styrke.

Samtidig er det kendt, at træning også virker positivt på det mentale, for eksempel ved at gøre os mere modstandsdygtige over for stress og depressioner.

Det er uklart, hvilke mekanismer der er bag disse mentale træningseffekter. Forskere fra University of South Carolina fremsætter nu en mulig forklaring.

Træning som behandling for psykiske lidelser

I et studie af mus har de opdaget, at regelmæssig træning øger antallet mitokondrier i hjernecellerne, skriver forskerne i en pressemeddelelse fra The American Physiological Society.

Forskerne tror, dette er med til at styrke udholdenheden under træning ved at gøre hjernen mere modstandsdygtig mod træthed, som påvirker den fysiske ydeevne.

De antyder også, at forøgelsen af antallet mitokondrier i hjernen kan have kliniske implikationer for psykiske lidelser. Måske kan fysisk træning være en del af behandlingen af psykiske problemer?

»Resultaterne kan føre til bedre atletiske præstationer gennem reduceret mental og psykisk udmattelse.«

»De kan også føre til udvidet brug af træning som en terapeutisk mulighed for at svække de negative effekter af ældning, og til at behandle eller forebygge neurodegenerative sygdomme,« skriver forskerne i deres videnskabelige artikel.

Hjernen reagerer ligesom musklerne

Undersøgelsen blev lavet på mus, der blev inddelt i to grupper. I træningsgruppen løb musene på en trædemølle i én time om dagen, seks dage om ugen.

Den anden gruppe blev håndteret på samme måde og blev udsat for samme miljø, men blev i deres bure, mens de andre mus trænede.

Efter otte uger undersøgte forskerne hjernen og muskelvævet fra mus i begge grupper. Nogle af musene blev også testet for udholdenhed.

Som forventet havde træningsmusene flere mitokondrier i muskelvævet end de andre mus. Men forskerne fandt også flere markører for øget antal mitokondrier i hjernevævet, for eksempel bestemte genudtryk, der er knyttet til dannelsen af mitokondrier, og mitokondrielt DNA. 

Efter træningsugerne kunne musene i træningsgruppen løbe i 126 minutter, før de blev udmattede, sammenlignet med 74 minutter før træningen startede. I den anden gruppe mus var der ingen ændring.

Resultaterne antyder, at fysisk træning øger antallet mitokondrier i hjernen meget på samme måde, som det øger antallet mitokondrier i musklerne, skriver forskerne.

 

© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk