Motion giver mænd en ekstra gevinst
Tykke og tynde mænd kan vinke farvel til deres overdødelighed, hvis de dyrker motion, viser ny dansk forskning. Kvinder får tilsyneladende ikke samme ekstra gevinst.

Tynde og tykke kvinder kan ikke løbe sig fra deres overdødelighed, ligesom mændene kan, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Tynde og tykke kvinder kan ikke løbe sig fra deres overdødelighed, ligesom mændene kan, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Man skulle tro, at når mænd og kvinder okser rundt på motionscykler eller hopper rundt til tonerne af popmusik, så de får det samme udbytte af anstrengelserne.

Det gør de også et stykke hen ad vejen, men nu tyder ny dansk forskning på, at både tynde og tykke mænd får en ekstra gevinst: De får deres overdødelighed til at falde til et niveau, som matcher mænd med en normal kropsbygning.

 

Overraskende forskel mellem mænd og kvinder

»Det er overraskende for os, at mænd får en ekstra gevinst, som kvinder tilsyneladende går glip af,« siger Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse i København, som har stået i spidsen for undersøgelsen og er professor ved Syddansk Universitet.

Berit Heitmann understreger, at undersøgelsen er den første af sin art, og man skal passe på ikke at overfortolke resultaterne. Som for eksempel, at tynde og tykke kvinder nu lige så godt kan holde sig fra at motionere.

»Det er vigtigt at slå fast, at både mænd og kvinder - uanset statur - kan motionere sig til et længere liv, fordi motionen har en direkte gavnlig effekt på hjertet og dermed øger chancen for at holde hjerte-karsygdomme fra døren. Men når det er sagt, så tyder vores resultater på, at tynde og tykke kvinder - i modsætning til tynde og tykke mænd - ikke kan løbe sig fra den overdødelighed, som de har i forhold til kvinder med en normal kropsbygning,« siger hun.

 

Usundt både at være for tyk og for tynd

Tidligere undersøgelser har med stor tydelighed vist, at tynde og tykke mennesker -både hos mænd og kvinder - har en større risiko for at dø tidligere, end mennesker med en normal kropsstørrelse.

Overdødeligheden hænger for de tykkes vedkommende sammen med det store overskud af fedt, som de slæber rundt på, mens det hos de tynde hænger sammen med for lidt 'fedt-fri masse'. Med andre ord: De tynde har for lidt muskelmasse og vitale organer som milt, nyrer, lever og hjerte fylder for lidt i kroppen.

Og det er formentlig motionens påvirkning af den fedt-fri masse, der giver de tynde og tykke mænd en ekstra gevinst, vurderer Berit Heitmann.

 

Mere muskelmasse gavner mænd

De tynde får for eksempel gennem motionen øget deres muskelmasse, så andelen af den fedt-fri masse i kroppen kommer over den kritiske grænse, som ellers giver en overdødelighed. For de tykkes vedkommende gælder det, at fedtet gennem motion bliver erstattet af mere muskelmasse, og det giver dermed de tykke en sundere kropssammensætning.

Fakta

Er du tyk, tynd eller normal?

Body Mass Index (BMI) er et mål for, om man er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Her er formlen for at beregne dit BMI:

BMI = vægt (målt i kg) / højde x højde (målt i m)

Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig.

BMI 18,5-24,9:
Passende vægt

BMI 25-29,9:
Overvægtig

BMI 30 eller mere:
Meget overvægtig

»Et kilo fedt bruger desuden meget mindre energi, end et kilo muskel gør det. Så motionen vil også forbedre de overvægtiges stofskifte markant,« siger Berit Heitmann.

 

Det gode fedt beskytter kvinderne

Det naturlige spørgsmål er så, hvorfor tynde og tykke kvinder ikke får den samme ekstra gevinst, når de dyrker motion?

Forklaringen skal ifølge Berit Heitmann nok hentes i, at kvinder og mænd fra naturens hånd har en meget forskellig kropssammensætning. Mænd har f.eks. markant mere muskelmasse, mens kvinder derimod er mere velpolstrede, når det gælder fedt.

Nu er fedt ikke noget, man umiddelbart forbinder med sundhed, men der findes ifølge Berit Heitmann både dårlig og god fedt. Og præcis det, der sidder på kvinders underkrop, altså bagdel og lår, er af den gode slags.

»Det gode fedt frigiver blandt andet nogle stoffer, som er med til at bevare kvindernes sundhed, og det er måske det, der gør kvinderne i stand til at kompensere for de negative konsekvenser, der kan være med for lidt muskelmasse. Måske er det derfor, at de tynde og tykke kvinder, der dyrker motion, ikke får den samme ekstra gevinst, som mændene får,« siger Berit Heitmann og tilføjer:

»Man skal jo huske på, at kvinder generelt lever længere end mænd, og at kvinder måske er født med en heldigere kropssammensætning, når det drejer sig om livslængde. Men nu tyder det jo på, at tykke og tynde mænd kan gøre noget ved den forskel, hvis de kommer op af sofaen og får dyrket lidt motion.«

 

Fire timer om ugen er nok

Forskerne har gennem knap 14 år fulgt 2.819 danskere i alderen fra 35-65 år, som to gange undervejs har været igennem en helbredsundersøgelse, der blandt andet omfattede mål af kropssammensætning og mål af hofte og taljeomkreds. Samtidig er de blandt andet blevet interviewet om deres motionsvaner.

»Vores resultater viser, at det ikke er de store anstrengelser, man skal gøre sig, hvis man vil forbedre sundheden. I undersøgelsen var fire timers aktivitet om ugen - for eksempel gennem gang eller cykling - er nok,« siger Berit Heitmann.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Obesity Research' under titlen 'Obesity, leanness and mortality. Effect modification by physical activity in men and women'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk