Mors tarmflora former barnets immunforsvar inden fødslen
Mens barnet ligger inde i mors mave, er det så godt som beskyttet mod bakterier. Men hvordan bliver det forberedt på alle bakterierne uden for maven? Blogger Kenneth Klingenberg Barfod har været til foredrag om emnet på Oxford University.

Immunforsvaret bliver allerede formet, mens barnet ligger inde i mors mave. Og mors tarmflora har en afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig uden for maven. (Foto: Shutterstock)

Immunforsvaret bliver allerede formet, mens barnet ligger inde i mors mave. Og mors tarmflora har en afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig uden for maven. (Foto: Shutterstock)

 

I sidste uge var jeg til et foredrag i Oxford, England, ved Andrew Macpherson. Foredraget handlede om, hvordan bakterier og tilhørende immunitet bliver videregivet fra mor til barn på en måde, så moderen forbereder barnet på, hvilke mikrober der allerede er i det nærmiljø, som barnet kommer til at opleve ved fødslen.

Jeg er flyttet til Oxford i september og er på et universitet, som i høj grad er i stand til at tiltrække internationale, kendte forskere til at fortælle om deres forskning.

Det er i sandhed en oplevelse at få lov til at prøve at forske herovre, og en af fordelene er altså at få de nyeste paradigmeskift forklaret lidt før alle andre.

At kunne stille spørgsmål direkte til forskeren selv er en kæmpe fordel for at kunne forstå studiet og for at kunne bruge den nye viden i ens egen forskning fremadrettet.

Mikroberne er nødvendige for vores sundhed

Ved fødslen forlader barnet det sikre og næsten bakteriefri miljø og kommer ud i en verden fyldt med mikroorganismer.

Situationen er dramatisk, og barnets fysiologi og immunforsvar ændres i takt med, at kroppens overflader bliver invaderet af mikroberne. Mange af disse er nødvendige for at undgå sygdomme og for en sund udvikling af kroppens funktioner.

Kroppen og immunforsvaret har udviklet sig igennem evolutionen under konstant udfordring fra mikroberne, og vi kan så at sige ikke undvære dem, hvis vi skal fungere normalt.

Betydningen af en sund tarmflora bliver undersøgt som aldrig før på grund af nye metoder til at kigge på de mikrober, vi ellers ikke har kunnet dyrke i laboratorierne tidligere.

Ved fødslen kommer barnet ud i en verden fyldt med mikroorganismer, og barnets fysiologi og immunforsvar ændres i takt med, at kroppens overflader bliver invaderet af mikroberne. Mange af disse er nødvendige for at undgå sygdomme og for en sund udvikling af kroppens funktioner. (Foto: Shutterstock)

Den gængse opfattelse er, at de mikrobeskabte ændringer af immunforsvaret starter ved fødslen og er domineret af børnenes egne mikrober.

Sådan beskytter mors tarmflora barnet

Forskere fra Bern har for nyligt undersøgt i musemodeller, hvad der sker, hvis den gravide mus er udsat for en bakterie under graviditeten og kun der.

De har brugt gravide, bakteriefri mus samt en gensplejset bakterie, som dør helt ud inden fødslen. Dermed har museungerne ikke været direkte udsat for bakterier, kun indirekte via moderens forbigående eksponering under graviditeten og de immunstoffer, hun danner.

Forskerne viser i deres studie, der er publiceret i Science, at ungernes immunforsvar er ændret i forhold til de museunger, som kommer fra mødre, der aldrig har mødt bakterier.

Dermed åbnes der op for et endnu tidligere vindue, hvor børns ve og vel kan påvirkes af, hvordan moderens tarmflora har det under graviditeten.

Moderens tarmflora er med til at forberede ungernes dramatiske møde med de bakterier, hun selv tidligere har kæmpet med 'i reden'.

På den måde er børnene mere klar til at modtage tarmbakterier på en måde, så de ikke er skadelige for dem, men kan danne grund for den sunde 'kompostbunke', som vi er nødt til at opdyrke og passe på, hvis vi vil være sunde og fri for sygdomme.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk