Morgenlys mindsker angst
Det rette lys om morgenen kan mindske angstreaktioner hos raske mennesker, viser dansk forskning. Det er lovende nyt for udviklingen af fremtidens lys til hjem og arbejdspladser, vurderer forsker.
En halv time af det her hver morgen, så er du godt rustet til at håndtere stressende situationer i løbet af dagen. Hvis du ikke lige kommer udenfor, kan den rigtige type lampe også hjælpe - og måske noget andet, som du kan se længere nede i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Når vintergråvejret breder sig og dagene bliver kortere, får vi mindre dagslys. Når mange af os samtidigt arbejder indendørs, hvor det naturlige lys har svært ved at nå os, så kan der måske gå hele dage, hvor nogle af os ikke ser dagslys.

Det manglende dagslys forstyrrer vores døgnrytme, og det forstærker vores reaktion på stressende og angstprovokerende oplevelser.

Men måske kan det afhjælpes med den rigtige morgenbelysning i hjemmet.

En ny dansk undersøgelse viser nu for første gang, hvordan det rigtige lys om morgenen dæmper aktiviteten i hjernens ’frygtcenter’ i vinterens mørke måneder.

»Hvis folk får et lys om morgenen, der efterligner dagslysets bølgelængder, så bliver de bedre til at håndtere angstprovokerende oplevelser. Lyset forbedrer simpelthen kommunikationen mellem de centre i hjernen, der er vigtige for vores håndtering af følelser som stress og angst,« siger Brenda Mc Mahon, ph.d.-studerende ved Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Hun har sammen med et hold af forskere fra blandt andet Lundbeckcentret CIMBI og Rigshospitalet været med til at udføre undersøgelsen, der nu er blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Biological Psychiatry.

Lyset ændrer hjernen positivt

I undersøgelsen modtog 30 forsøgspersoner en halv times klart, hvidt lys hver morgen i tre uger. Lyskilden var designet til at have et særligt fremherskende bølgelængdeområde, der findes i dagslys. Det svarer også til den type lys, man finder i lamper, beregnet til lysterapi mod vinterdepression.

Fakta

Døgnrytmen findes i alle levende organismer og er en række biologiske processer i døgnets løb, for eksempel i takt med, at dag og nat veksler.

En døgnrytme kan vise sig i en dyrearts bevægelse, fødeoptagelse og andre tilbagevendende aktiviteter. Hos mange dyr er døgnets 24 timer inddelt i en aktivitets- og en hvileperiode.

Kilde: Den Store Danske.

Deltagerne fik tilfældigt tildelt apparater, der lyste med forskellig intensitet uden, at hverken forskerne eller deltagerne vidste, hvem der havde fået hvad. Forskerne kunne først se dette efter undersøgelsen var slut.

Før de tre uger gik i gang, blev forsøgspersonerne scannet i en MR-skanner, der målte deltagernes hjerneaktivitet, når de kiggede på billeder af ansigter, der enten var neutrale, udviste vrede eller frygt.

I løbet af de tre uger, kunne forskerne se, at:

  • forsøgsdeltagernes hjerner reagerede mindre på ansigter, der udviste frygt og vrede
     
  • hjernen blev bedre til at kontrollere sit 'frygtcenter'
     
  • virkningen var forbundet til den lysmængde, som de modtog. Så jo mere intenst lyset var, desto større var effekten.

»Vi mennesker reagerer helt naturligt på andre menneskers vrede og frygt. Men vi kunne se, at deltagerne reagerede i mindre grad med frygt på billederne efter lysbehandlingen,« siger Brenda Mc Mahon. 

Lyset gik ind og påvirkede kommunikationen mellem hjerneområderne pandelappen og amygdala. Pandelappen regulerer aktiviteten i amygdala, og det er afgørende for vores følelsesmæssige reaktioner på omgivelserne.

Morgenlys forbedrer søvnen

Vores hjerne og krop er naturligt indstillet til at følge solens gang, men når vintergråvejret og vintermørket sætter ind, får mange af os ikke set solen fra morgenen af. Det forstyrrer en række fysiologiske processer, der påvirker vores søvn og øger risikoen for depression.

»Mangel på dagslys forstyrrer nogle hormonelle processor i vores krop, der styrer vores døgnrytme. Det resulterer i, at døgnrytmen hos nogle mennesker forskydes, så de sover senere og senere, og denne forskydning er forbundet med en øget risiko for depression,« siger Klaus Martiny, lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Han har ikke selv medvirket i undersøgelsen.

Måske kan en iPad faktisk have en antidepressiv virkning, hvis den bruges om morgenen her i vintermørket. Forskere uddyber længere nede i artiklen.

(Foto: Shutterstock.com</a>)

Så udover at gøre os bedre til at styre vores angstreaktion, så hjælper dagslys eller lysterapi os altså også med at regulere og holde vores døgnrytme stabil og vores humør højt. 

»Det rigtige lys om morgenen rykker vores døgnrytme frem, så vi vågner tidligere og sover tidligere. Det er sandsynligvis mekanismen, der gør, at lysterapi har en antidepressiv virkning. Søvnrytmen er forskellige fra person til person, men en god tommelfingerregel er, at man kommer i seng før midnat og står op før klokken otte,« siger Klaus Martiny.

Tidligere undersøgelser har vist, at forstyrrelser af vores søvn kan forringe vores immunforsvar, samt øge risikoen for depression og trangen til kalorierig mad.

LÆS OGSÅ: Søvnmangel får dig til at spise junkfood

Godt nyt til fremtidens hjem

Undersøgelsen er utroligt spændende og giver os en langt bedre forståelse for, hvilken belysning vi skal have i hjemmet for at opnå optimal trivsel, mener Paul Michael Petersen, professor i diodelasere og LED-systemer ved Institut for Fotonik på Danmarks Tekniske Universitet. Han har ikke selv medvirket i undersøgelsen, men udvikler og forsker selv i fremtidens LED-belysning.

»Forsøget viser jo, hvad der sker i hjernen, når vi ikke får den rigtige belysning. Derfor er det rigtig vigtig viden, og den vil åbne op for en bedre forståelse for, hvilken type belysning vi skal have i hjemmet på forskellige tidspunkter i døgnet,« siger Paul Michael Petersen.

Selvom dagslyset er godt om morgenen, skal vi helst undgå det om aftenen, da det gør det sværere at falde i søvn, påpeger han.

Forsøget viser jo, hvad der sker i hjernen, når vi får den rigtige belysning. Derfor er det rigtig vigtig viden, og vil åbne op for en bedre forståelse for, hvilken type belysning vi skal have på forskellige tidspunkter i døgnet.

Professor Paul Michael Petersen.

»Bølgeområdet af lys, som forskerne har brugt, findes kun på et bestemt tidspunkt af dagen. Derfor skal en belysning i hjemmet og på arbejdspladsen, der efterligner dagslyset, også ændres i løbet af dagen,« mener Paul Michael Petersen.

LÆS OGSÅ: Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet

Mangler stadig mere viden

Det er meget vigtig viden, forskerne her leverer, men vi skal vide endnu mere, før vi kan udvikle den helt optimale belysning til hjem og arbejdspladser, vurderer Paul Michael Petersen.

»Forskerne bag undersøgelsen har lagt grundstenene, men vi skal stadigvæk vide mere om, hvordan lyset skal ændre sig i løbet af dagen, før vi har den optimale belysning for vores trivsel og sundhed,« siger Paul Michael Petersen.

Vigtigt at slukke for skærmen

Det særlige bølgelængdeområde, der har en positiv virkning om morgenen, findes blandt andet i lysstofrør og i høj grad i LED-lyspærer, computerskærme, smart-phones og iPads. Derfor er det en fordel, at holde sig fra denne belysning, når mørket sænker sig, og kroppen skal forberede sig på søvn.

»Der eksisterer i øjeblikket kun få lyskilder til hjemmene på markedet, der kan programmeres til at ændre belysning i løbet af dagen, så man kan vågne til det klare, hvide lys og senere dæmpe det til et mere rødligt lys. Men man kan håbe, at producenter nu vil kigge nærmere på udviklingen af denne type belysning,« siger Paul Michael Petersen.

Til gengæld er Paul Michael Petersen ikke helt afvisende over for at bruge en iPad eller en computerskærm til lysterapi om morgenen.

»I princippet kan man bruge en iPad til lysterapi, men man har endnu ikke undersøgt det. Hvis man indstiller iPad’en til at have en bestemt farve med bølgelængden 450 til 480 nanometer, så skulle det gerne have en effekt, hvis man kigger ind i skærmen, når man vågner,« siger Paul Michael Petersen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker