Mødre overfører stress til babyen
Vordende mødre, som udsættes for ekstremt stress, gør børnene mere følsomme over for stress. Påvirkningen fortsætter i årevis, efter barnet er født.

Vold mod partneren er ikke bare skadeligt for den, som udsættes for det - det kan også have store konsekvenser for barnet. (Foto: Colourbox)

Vold mod partneren er ikke bare skadeligt for den, som udsættes for det - det kan også have store konsekvenser for barnet. (Foto: Colourbox)

Der er formentlig ingen, der tvivler på, at en mor påvirker sit barn, mens det stadig er i maven. Et nyt studie har nu vist, hvor stærk denne påvirkning kan være.

Mødre, som lever med et meget højt stressniveau, påvirker deres ufødte børns gener og gør dem mere påvirkelige over for stress.

»Det er klart, at de ni måneder i livmoderen er ekstremt vigtige for et barns sundhed senere i livet,« siger Anne Cathrine Staff, professor ved Universitetet i Oslo og leder af Forskningssenteret for fødselshjelp og kvinnesykdommer.

'Stressgen' aktiveret

Studiet, som er gennemført af tyske forskere fra Universität Konstanz, har fulgt 25 kvinder og deres børn, som i dag er mellem ti og nitten år gamle.

Kvindernes situation i hjemmet under graviditeten var ekstrem; samtlige kvinder boede med en konstant trussel om vold fra deres ægtemand eller partner.

Og det har påvirket deres børn. Forskerne har konstateret, at flere af de unge havde fået ændret et særligt gen ved navn glukokortikoidreceptoren, som regulerer kroppens hormonrespons ved stress. Dette gen var blevet metyleret hos teenagerne, hvilket betyder, at det havde fået et lille molekyle hægtet på sig, som enten kan deaktivere et aktivt gen eller aktivere et ellers inaktivt gen.

Denne metylering ser ud til at have gjort teenagerne mere følsomme over for stress – de reagerer hurtigere, både mentalt og hormonelt, på stressende påvirkninger.

Der er brug for opfølgende studier

Forskerne skriver også, at teenagerne ofte er mere impulsive, og at de kan have det følelsesmæssigt sværere end deres jævnaldrende.

Tidligere studier har ligeledes vist, at partnervold kan påvirke barnet i moderens mave. En norsk forskningsgruppe viste for eksempel i starten af 1990erne, at kvinder, som meldte om partnervold under graviditeten, havde større risiko for at få et barn med for lav fødselsvægt.

»Det er interessant, selv om det er et meget lille studie, som skal gentages i andre befolkningsgrupper, før man konkluderer, at det er en mekanisme, som kan forklare børns problemer efter en sådan graviditet,« siger Anne Cathrine Staff.

Børns sundhed starter i maven

Forskerne bag studiet siger til BBC, at studiet både er lille, og at meget få gravide kvinder lever i tilsvarende livssituationer, som deltagerne i dette studie har gjort. De siger også, at andre faktorer, som for eksempel barnets sociale miljø under opvæksten, også kan spille en rolle.

Alligevel mener de, at det er livmoderen, som er nøglen til at forklare deres stressfølsomhed, og Anne Cathrine Staff er tilbøjelig til at give dem ret.

»Det, som definerer børns sundhed, starter under graviditeten, og partnervold med høj stresshormonrespons kan være en af flere mulige påvirkningsmekanismer,« siger Staff.

»Vi har brug for mere forskning på dette område, også i Norge,« mener hun.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk