Mobiltelefoner frikendt for at give ørekræft
Nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse viser ingen kobling mellem mobilstråling og kræftformen acoustic neuroma på hørenerven. Kræftformen regnes ellers for at være den mest sandsynlige, hvis mobilstråling kan give kræft.

Danske forskere finder ingen forbindelse mellem brug af mobiltelefoner og forekomsten af kræft på hørenerven.(Foto: Colourbox)

Danske forskere finder ingen forbindelse mellem brug af mobiltelefoner og forekomsten af kræft på hørenerven.(Foto: Colourbox)

Mobilståling øger ikke risikoen for at udvikle en særlig form for kræft i hjernen kaldet acoustic neuroma.

Det er konklusionen på et nyt studie, der er gennemført af Kræftens Bekæmpelse.

Denne kræftform har man ellers især været bange for kunne fremprovokeres af mobilstråling, fordi den vokser i den del af hjernen, hvor mobilstrålingen er kraftigst, nemlig på hørenerven ved øret. 

»Vores studie viser ingen sammenhæng mellem mobilstråling og acustic neuroma. Kræftsvulster af denne type optræder ikke hyppigere blandt brugere end hos ikke-brugere,« siger kræftforsker Joachim Schüz, der har gennemført studiet i samarbejde med kolleger fra Kræftens Bekæmpelse samt forskere fra Gentofte Hospital.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Epidemiology. 

2,9 millioner danskere er med

Acoustic neuroma er en godartet, langsomtvoksende tumor, der dog kan være dødelig, og som udvikler sig over en årrække.

Hvis mobilstråling kan fremprovokere dannelsen af sådan en tumor, går der altså en rum tid fra at personen begynder at tale i mobiltelefon og til der kommer et udbrud.

Fakta

Mobiltelefoners radiobølger trænger gennem kraniet og når 4-6 centimeter ind i hjernen og nogle forskere argumenterer for, at der skabes elektriske strømme i cellerne, som påvirkes i celledelingsprocesserne. Derfor mener de, der må være risiko for at udvikle kræft.

Da forskerne påbegyndte befolkningsundersøgelsen tilbage i 2006 valgte de derfor at se nærmere på kræftforekomsten hos nogle af de tidligste mobilbrugere, der anskaffede sig en mobiltelefon kort efter, at den var kommet på markedet fra slutningen af 1980'erne frem til 1995.

»Hvis deres mobilforbrug har øget risikoen for at udvikle hjernekræft af typen acoustic neuroma, har den haft mindst 11 år at udvikle sig i,« siger Joachim Schüz.

Flere personregistre i spil

Forskerne granskede i alt 420.095 danske abonnenter og sammenholdt deres sygdomshistorier med dem, man finder i kontrolgruppen bestående af knap tre millioner danskere.

Her trak de på detaljerede oplysninger fra Gentofte Hospital, der ligger inde med oplysninger om alle danskere, som lider af netop denne form for tumor.

Data sladrede ikke kun om, hvem der lider af acoustic neuroma, men også præcis hvor stor tumoren var, samt i hvilken side af hovedet tumoren vokser.

Joachim Schüz og hans kolleger kunne konkludere tre ting:

  1. Acoustic neuroma optræder ikke hyppigere hos langtidsbrugerne end hos alle andre.
  2. Langtidsbrugerne har ikke flere kræftsvulster på højre side end på venstre side, selv om langt størstedelen siger, at de holder telefonen på højre side.
  3. Tumorerne hos langtidsbrugerne er ikke større end de er hos andre.

Afkræfter tidligere studier

Den nye undersøgelse afkræfter tidligere studier, der har indikeret, at der skulle være en sammenhæng.

Det gælder bl.a. et mindre studie fra professor Lennart Hardell fra Örebro Universitetshospital i Sverige, der i 2007 viste en meget kraftig kobling mellem mobilstråling og forskellige former for hjernekræft, deriblandt acoustic neuroma.

Et andet studie, Interphone, der er internationalt og omfattende, har ikke vist nogen øget risiko for almindelige brugere, kun en behersket stigning i risiko for tunge brugere, der snakker i mobiltelefon mere end en halv time om dagen igennem en periode på 10 år eller mere. 

Fakta

Alle voksne indbyggere, som er født mellem 1925 og 1976, som boede i landet mellem 1998 og 2006, blev taget med i undersøgelsen.

Men ifølge Joachim Schüz er disse studier befængt med stor usikkerhed.

Registerstudier mere objektive end interviews

Begge disse studier har nemlig den store svaghed, at de er baseret på individuelle interviews med kræftramte personer, der bliver bedt om at beskrive deres mobilforbrug et årti eller mere tilbage, og som leder efter en forklaring på, hvorfor de har fået kræft.

Det kan have farvet studiet, så det kommer til at vise en sammenhæng, selv om der ikke nødvendigvis er det.

»Det nye danske studie har den store fordel, at det er baseret på objektive data om den danske befolkning fra forskellige befolkningsregistre,« siger han.

Det nye danske studie har dog også en begrænsning, der ligger i, at det ikke trækker på information om, hvor lang tid de enkelte brugere har ringet.

»Studiet kan altså afvise, at mobilstråling giver en kraftig forøget risiko. Men det kan ikke afgøre, om der skulle være en lille effekt for de tunge brugere,« slutter han.

Kræftforsker Joachim Schüz har gennemført studiet mens han arbejdede for Kræftens Bekæmpelse, men er nu ansat ved Section of Environment and Radiation, det internationale kræftagentur IARC under WHO.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.