Mit liv som forsøgskanin
En halv million danskere lider af migræne. En dag besluttede jeg at stille min egen migræne til rådighed for videnskaben. Og kom uforvarende til at skrive medicinsk verdenshistorie.

Glostrup Hospital fyldte 50 år den 5. september 2008.

Glostrup Hospital fyldte 50 år den 5. september 2008.

Glostrup Hospital knejser som en luksusliner gennem landskabet langs Nordre Ringvej i Københavns vestlige forstæder. Jeg har besluttet at stille min krop og min migræne til rådighed for videnskaben, og skal derfor en tur gennem en hjerneskanner, som står her på hospitalet.

Jeg ankommer til forsøgets første dag, og møder et sygehus befolket af knitrende hvide sygeplejeruniformer, rullende drop-stativer forbundne til patienter i forvasket morgenkåbe, pårørende til indlagte og en venlig informationsmedarbejder bag glas.

Hospitalet er stort, lyst og imødekommende i sin egen dis af desinfektionsvæsker og linned, der lugter, som om det er kogt i en trykkoger.

Dansk Hovedpine Center ligger også her. På centeret udfører man blandt andet kliniske forsøg, som skal afdække, hvad der sker i hjernen, når vi får migræne og hvorfor migræne opstår.

Ingen forsøg uden heldbredstjek Jeg er mødt op til helbredstjek og orientering. Det er en af fordelene ved at være forsøgskanin: Jeg får et fuldstændigt sundhedstjek inden lægerne må bruge mig.

Læge og klinisk ph.d. Sohail Asghar skal desuden mere end tjekke, at jeg er sund og rask; han skal sikre, at jeg forstår, præcis hvad jeg har rodet mig ud i, og hvad formålet er:

Sohail Asghar vil bruge en MR-scanner til at undersøge aktiveringen af forskellige hjernecentre, ved at måle hvordan blod strømmer gennem hjernen. Blandt andet ønsker han at måle, hvad der sker i hjernens smertecentre under et migræneanfald.

Jeg glæder mig til at få lov at se scanningsbillederne når forsøget er overstået. Hvor mange får nogensinde lov at se deres egen hjerne?

Migræne gør ulideligt ondt Migræne beskrives i litteraturen som "en form for hovedpine, dunkende og ofte halvsidig, der følges af overfølsomhed overfor lys, lyde, dufte og fysik aktivitet." Ingen bøger kan dog beskrive, hvor ulideligt ondt det rent faktisk gør at have et anfald.

Fakta

VIDSTE DU

10 % af den danske befolkning lider af migræne. Vi ved stadig ikke, hvad præcist der forårsager et anfald.

Der findes mere end 200 forskellige hovedpine-diagnoser og derfor lige så mange forskellige behandlinger.

Antallet af mennesker, som får diagnosen migræne er stabilt. Til gengæld får de, som lider af sygdommen oftere anfald i dag end tidligere.

Der er flere ting som kan trigge et migræne. Anfald udløses når dråben flyder over i en biokemisk cocktail i patienten. Men ingredienserne er forskellige fra patient til patient, og endda hos den enkelte fra anfald til anfald. Fra mig selv ved jeg, at liljer, rødvin og for meget søvn nogle gange kan være det, der sætter gang i et anfald.

Aldrig lykkes at optage et spontant anfald Det er svært at forudsige, hvornår en migrænepatient får et anfald. Faktisk er det endnu aldrig lykkes at scanne et spontant migræneanfald endnu. Derfor må der medicinske midler i brug. Jeg vil på selve forsøgsdagen, mens jeg ligger i scanneren, få indsprøjtet det naturligt forekommende molekyle "calcitonin gene related peptide (CGRP)".

CGRP giver en kortvarig hovedpine hos alle; men hos migrænepatienter er det kendt for at kunne udløse et anfald efter flere timer efter, at stoffet er nedbrudt i kroppen. Når det sker, skal jeg tilbage ind i scanneren.

Jeg vil samtidig få fastspændt en thermode - en varmesonde - til panden, som opvarmes til 46 graders varme, en temperatur der normalt giver en moderat smertefølelse.

Sohail Asghar vil søge efter det område i hjernen, hvor jeg registrerer smerten. Ved at sammenligne hjernen og dens kar under normale omstændigheder og under et anfald, kan forskerne få en bedre forståelse af, hvordan hjernen opfører sig og opfatter migræne.

Til sidst får jeg anvsininger om, hvad jeg må spise, drikke og tage af medicin et par dage op til forsøget. Og så hjem og vente på den store dag.

Læs videre: Del 2: Spontan migræne | Del 3: Migrænen der aldrig kom

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.