Mindre grublen virker mod depression
Forskere håber at hjælpe deprimerede til at blive helt raske ved at spekulere mindre og tænke mindre på deres problemer og bekymringer.

Personer med depression har en tendens til at isolere sig og bruge mange kræfter på at spekulere over deres situation. Metakognitiv terapi sigter mod at lære patienterne at være mere ligeglade med disse spekulationer. (Foto: Colourbox)

Ifølge Helse- og omsorgsdepartementet i Norge er cirka en fjerdedel af den norske befolkning ramt af en psykisk lidelse, og omkring halvdelen vil blive ramt af en psykisk lidelse en eller flere gange i løbet af livet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO spår, at depressive lidelser i 2020 vil være den sygdom, som koster samfundet mest.

»Depression er den mest almindelige psykiske lidelse. Alligevel viser nyere statistik, at kun en tredjedel er blevet raske af behandlingsformerne, der tilbydes i dag. Få har fået det godt og få oplever også en god, varig effekt af disse behandlingsformer,« fortæller professor Odin Hjemdal ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim.

I dag får de fleste med depression medicinsk behandling, men der hersker uvished blandt forskere om hvilken effekt, det egentlig har. Kognitiv adfærdsterapi er stadig den bedst dokumenterede behandling ved depressive lidelser, men kun en tredjedel er helbredt for depression efter færdig behandling.

»Efter 18 måneder har også halvdelen af dem, der blev raske, haft tilbagefald. Der er behov for nye behandlingsmetoder,« siger Odin Hjemdal.

Sammen med lektor Roger Hagen leder han et studie, der har fokus på at behandle patienter, der har depressioner ved at bruge såkaldt metakognitiv terapi.

Det er en relativt ny, og for mange ukendt, behandlingsform. 10 deltagere har været inde til ambulant behandling på psykologisk institut på NTNU, og flere mærker allerede en stor fremgang.

Fakta

Metakognitiv terapi
Er en ny psykologisk behandlingsform, som fokuserer på at reducere spekulationsprocessen hos deprimerede.
Metoden optræner patienterne til at være observatører over for deres egne tanker og lade tankerne være i fred.
Retter sig specifik mod depressive spekulationer, som er defineret som en form for vedvarende, tilbagevendende negativ tænkning omkring én selv.

»Vi lærer vores patienter at være mere ligeglade med deres tanker,« siger Roger Hagen.

Reducerer tankeprocessen

De to psykologer vil gerne gå fra at arbejde med indholdet i den deprimerede persons tanker, som man gør ved kognitiv terapi, til at reducere selve tankeprocessen.

Patienterne, som nu er inde til behandling på NTNU, får ti samtaletimer og opfølgning efter et halvt år og et helt år.

»Personer med depressioner kæmper ofte med en form for vedvarende, depressiv tankevirksomhed om fortiden og hvad der er gået galt i deres liv.«

»”Hvad er det med mig? Hvorfor har jeg det sådan?” er tanker, som hos deprimerede personer bare bliver ved med at kværne rundt, og som aldrig stopper helt,« siger Roger Hagen.

Skal ændre strategierne

Behandlerne i studiet givet patienterne hjemmeopgave, så de kan træne at kontrollere tankerne samtidigt med at de skal forstå, at de tanker, de kæmper med, ikke siger noget om, hvordan de er som personer og hvem de er.

Personer med depressioner udvikler ifølge Roger Hagen ofte strategier som at trække sig tilbage fra sociale situationer, bruge mere tid alene og tænke igennem, hvorfor de er deprimerede i håb om at, hvis de forstår det, så vil depressionen forsvinde.

I begyndelsen er det svært for at patienterne at indse, at det er godt at ignorere tanker, men det er en metode, der har vist sig at hjælpe også på længere sigt. (Foto: Colourbox)

»Vi lærer dem at disse strategier sjældent vil stoppe depressionen, og at de skal lade tankerne og spekulationerne få fred i stedet for at gå ind i tankerne og analysere det hele,« fortæller han.

Skeptiske i begyndelsen

Flere af patienterne var i begyndelsen af projektet meget skeptiske over for, at man bare skal være ligeglad med tankerne og mente, at det lød alt for simpelt.

»De spurgte mig, om det gik an at lade være med at gøre noget, når de negative tanker kom,« siger Roger Hagen.

Han fortæller om patienter, som allerede har oplevet stor fremgang med den nye behandlingsform, og som i dag har et meget bedre liv.

»Mange har fået en ny indsigt i livet, kommer ud blandt venner og familie igen, og føler sig ikke længere lige så værdiløse,« siger Roger Hagen.

Metakognitiv terapi er udviklet i Manchester i løbet af de sidste 20 år, og er en form for kognitiv terapi.

Mindre studier foretaget ved universitetet i Manchester viser, at MCT-behandling har en god effekt.

Fakta

Depression
En depressiv episode er kendetegnet af et stærkt nedsat humør, som varer i mindst to uger.
Der kan være tale om en enkelt episode eller episoderne kan være tilbagevendende.
Depressiv lidelse påvirker i betydelig grad relationer til familie og venner, og kan gå ud over arbejde, søvn, appetit og sundhed.
Deprimerede udvikler manglende evne til at glæde sig over aktiviteter, som tidligere har været lystbetonede.
Mennesker ramt af depression kan være optaget af at spekulere over følelser, hvor indholdet er værdiløshed, skyld eller anger, som er ude af proportioner, hjælpeløshed, håbløshed og selvforagt.
Andre symptomer inkluderer nedsat koncentrationsevne og hukommelse, dårlig søvn, tilbagetrækning fra sociale situationer og aktiviteter, reduceret seksuel lyst og tanker om selvmord.
Episoderne kan være milde, moderate eller alvorlige. Alvorlig depression indvirker stærkt på evnen til at fungere i arbejdslivet og i sociale miljøer.

»Disse studier viser en varig forbedring på mellem 70 og 90 procent efter seks måneder, hvor patienterne er gået fra at være syge til at blive raske,« fortæller Roger Hagen.

Er forskningspionerer

Det er først de seneste 5-10 år, at metoden er afprøvet empirisk, og det kun i lille skala. Med det nye studie ved NTNU bliver forskerne nu pionerer, når de afprøver behandlingsformen i en langt større skala.

Roger Hagen og Odin Hjemdal håber også, at forskningsgruppen får udviklet en effektiv behandlingsmetode, som kan hjælpe flere patienter og give dem behandling på et tidligt stadie, og som samtidigt sørger for at de ikke få tilbagefald.

Efter behandlingsstudiet er ovre, og sidste patient er færdigbehandlet, vil forskningsgruppen finde ud af, om patienterne holder sig raske eller om tilbagefaldsraten er høj.

»Forhåbentlig vil denne forskning vise, at metakognitiv behandling fungerer, og man kan derefter arbejde for at få indført behandlingsmetoden i Norge,« siger Odin Hjemdal.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.