Mindre forurening i soveværelset gør ældre sundere
Små partikler kan påvirke hjerte og lunger hos ældre mennesker, og derfor kan et filter installeret i soveværelset hjælpe på helbredet i forurenede hjem. Det viser et nyt dansk ph.d.-projekt.

Filtreringsmaskinerne der blev brugt i forsøget var meget store, men man kan sagtens få mindre maskiner. Man kan også nøjes med at anskaffe sig et filter, hvis man har et ventilationsanlæg i forvejen. (Foto: Gabriela Karotkki, KU)

Filtreringsmaskinerne der blev brugt i forsøget var meget store, men man kan sagtens få mindre maskiner. Man kan også nøjes med at anskaffe sig et filter, hvis man har et ventilationsanlæg i forvejen. (Foto: Gabriela Karotkki, KU)

En maskine, der filtrerer luften i hjemmet, kan fjerne op til 50 procent af de små partikler, som menes at være skadelige for lunger, kredsløb og hjerte.

Det viser et nyt ph.d.-projekt, som Gabriela Karottki fra Københavns Universitet står bag.

De ældre, der i undersøgelsen havde det største fald i mængden af partikler i soveværelset, havde en klar forbedring af karfunktionen.

»Her kunne vi se, at de ældre havde en signifikant forbedret karfunktion allerede efter to dage, men generelt var antallet af forurenende partikler ikke særlig højt, og effekten havde måske været større i mere forurenede hjem,« siger Gabriela Karottki.

Overordnet set kunne forskerne nemlig ikke vise de store forskelle på helbredet hos de ældre, når luften i hjemmet blev filtreret.  Alligevel mener de, at små partikler i hjemmet kan være skadelige i for store mængder.

»Vi har en hypotese om, at de små partikler blandt andet påvirker elasticiteten i de små blodkar, så hjertet skal pumpe hårdere, og der er større risiko for åreforkalkning og forhøjet blodtryk især hos ældre,« siger Gabriela Karottki.

Medicin kan sløre den positive effekt

Hos de ældre mennesker, der tog hjertemedicin, kunne man ikke se effekten af filtrene, måske fordi medicinen i forvejen påvirker blodtryk og karfunktion. Men ifølge Gabriela Karottki betyder det ikke, at man lige så godt kan tage medicin, som man kan lufte ud i hjemmet.

»De medicinerede patienter påvirkes også af luftforurening, men  effekten sløres måske af medicinen, så vi ikke kan se den ligeså godt. Samtidig kan forurening virke på andre måder end lige på blodkarrene. De små partikler kan måske også føre til betændelse, skade på lungefunktion eller for eksempel DNA, der kan medføre kræftrisiko,« siger hun.

Hun understreger også, at de ældre, der tog hjertemedicin ikke havde mindre åreforkalkning, end de øvrige personer.

Virkede bedst i soveværelset

Fakta

Om undersøgelsen

48 forsøgspersoner i alderen 51-81 år deltog i forsøget, som løb over fire uger med filtreringsmaskiner opsat i stue og soveværelse. Her havde personerne en periode på to uger, hvor maskinerne kørte uden filter, og en periode mere på to uger, hvor der var et filter i maskinen. Hverken forsøgspersonerne eller Gabriela Karottki vidste under forsøget, hvornår der var filter i.

Forsøgsgruppen indeholder hovedsageligt ældre mennesker, da det er dem, som befinder sig i risikogruppen for at få hjertekarsygdomme.

Der var en stor forskel på antallet af partikler og på effekten af filtreringsmaskinerne, da der også var forskel på størrelsen af hjemmene, udluftningsvaner og madvaner.

Udvikling og opsætning af filtermaskinerne og måling af partikler i boligerne blev foretaget af professor Lars Gunnarsen og medarbejdere fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Ålborg Universitet. I samarbejdet indgik også forskere fra Århus Universitet og Göteborg Universitet. Alle forskerne samarbejder i Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO, www.cisbo.dk)

Der kunne måles en signifikant effekt på karfunktion hos deltagerne om morgenen, efter deltagerne havde befundet sig i soveværelser med lavt partikelniveau, men der var en mindre klar sammenhæng for stuen.

»En mulig forklaring kan være, at man i soveværelset er sikker på, at deltagerne har opholdt sig der i en længere periode, og det var lige op til vores målinger af karfunktionen.«

»Om dagen er det begrænset, hvor meget man befinder sig i stuen, men i stedet bevæger man sig nok mere rundt i og uden for boligen,« siger Steffen Loft, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, og som også har været med i studiet.

Selvom undersøgelsen viste en positiv effekt på forsøgsdeltagernes blodkar på målingerne efter de havde opholdt sig i soveværelset, mener Steffen Loft dog, at der skal flere og større undersøgelser til, før man med sikkerhed kan sige, at filtreringsmaskinerne hjælper mod eksempelvis hjertekarsygdomme og lungesygdomme.

De fleste kan selv anskaffe sig et filter

Hvis man skulle være interesseret i at få de små forurenende partikler filtreret fra luften derhjemme, så er det bestemt muligt.

»Den filtreringsmaskine vi har brugt i forsøget er lidt et skrummel, som både fylder og larmer, men hvis man gerne vil have en filtreringsmaskine i hjemmet, så kan man sagtens anskaffe sig nogle mindre og mere kommercielt tilgængelige filtreringsmaskiner, men det er ikke noget vi som sådan vil anbefale, før vi har endnu mere sikker viden om positive virkninger,« siger Steffen Loft.

Gabriela Karottki er også enig i, at ren luft ikke behøver være besværligt.

»Alternativt kan man, hvis man har et ventilationsanlæg, også nøjes med at få monteret et filter. Vi brugte et HEPA-filter, der er billigt og blandt andet også kan anvendes i nogle støvsugere,« siger hun.

Studiet er for nyligt udgivet i tidsskriftet Environmental Health.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.