Miltbrand-- den misforståede dreng i klassen
Miltbrand eller anthrax smitter ikke imellem særligt godt mennesker og er primært en zoonose, dvs en sygdom som mennesker pådrager sig fra omgang med dyr eller dyredele.

Vi sætter fokus på miltbrand (Anthrax) bakteriens farlighed. (Foto: Shutterstock)

Vi sætter fokus på miltbrand (Anthrax) bakteriens farlighed. (Foto: Shutterstock)

Dens biologiske livscyklus er formodentligt noget med at blive spist af en planteæder ved et tilfælde fra planter hvor fx vand har bragt bakterien op fra jorden og afsat den på planten.

På det her tidpunkt har den ligget i dvale som en resistent spore (en slags skal) som kan tåle udtørring og varme mm. Imaven på fx koen har den tid til at vågne og dele sig og blive til flere. Andre køer kan nu spise græs hvor friske bakterier (levende) er på..og nu går det stærkt. Køerne udvikler en miltbrand infektion (gastrointestinal) som kan slå koen ihjel.

Efter koen er død, blive der langsom mindre og mindre at spise for bakteriene og sporedannelsen begynder. Der gøres klar til den lange faste...winter is coming. Sporen ligger i kadavret eller hvad der er tilbage og bliver spredt med vinden eller ligger ijorden indtil en ny cyklus kan begynde.

Mange steder i verden ser man dødt kvæg pga miltbrand, så tæt på som sverige har de med jævne mellemrum miltbrand tilfælde iblandt køer. I danmark har vi senest set miltbrand hos stofmisbrugere som har fået forurenet stof med miltbrand. Muligvis(spekulativt) fordi stoffet er belvet transporteret i dyrehuder på et tidspunkt, eller lign.

Farligst som spore for mennesker

Milbrand er farligst som spore for mennesker. For der kan de komme ned i lungerne med luften, hvor man kan udviklen en meget dødelig lunge anthrax. Det er dette faktum som er blevet brugt i biologisk krigsførelse og som terrorvåben. Det er brugen af miltbrand som våben, der har givet bacillus anthracis, som den hedder, sit dårlige rygte.

Når man har dyrket den i store tanke...sultet den og fyldt de hårdføre og lette spore på raketter og i bomber...så er det virkeligt en grim ting og anses for et masseødelæggelsesvåben, som dem man fandt i Irak ved første Golfkrig (men ikke ved nummer to golfkrig som nogen måske kan huske)

Men 75 eksponerede arbejdere i USA er altså ikke farligt for os andre. Og sikkert ikke engang for dem selv. Meget kommer an på hvordan de er blevet eksponeret og på hvilken form bakterien havede på det tidspunkt. Hvis miltbranden var på sporeform OG de har fået den ned i lungerne, er det den farligste situation. MEN hvis man komme på antibiotika OG får en militær vaccine imod miltbrand er risikoen for infektion meget meget lille. Man kender det ret godt baseret, på dyreforsøg og på frivillige menneske forsøg, samt fra tidligere uheld som udslip fx i sverdlovsk i rusland.

Den mindre kendte fætter til miltbrand: bacillus thuringiensis bliver spist af insekter fra planter, og bakterien dyrkes på samme måde i store tanke, sultes og spredes ud på store plante arealer i kampe mod insekterne. 

Et meget omfattende og gennemført fakta ark om miltbrand og sygdommen anthrax finde på Statens Serums instituts hjemmeside 

»Don't panic«» -- Douglas Adams

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk