Mikroplast er målt i blod for første gang. Hvad betyder det?
Ekspert mener, at niveauet, som blev målt, er bekymrende.
Mikroplast kroppen drikkevand blod effekt luften emballage fødevarer

Små stykker plast findes i dag mange steder i miljøet. (Foto: Shutterstock)

Små stykker plast findes i dag mange steder i miljøet. (Foto: Shutterstock)

For nylig rapporterede hollandske forskere, at de havde fundet​​ mikroplastik i blod fra mennesker.

Forskerne analyserede blodprøver fra 22 raske frivillige deltagere. 17 af deltagerne havde plastikpartikler i blodet.

Der er tidligere fundet mikroplast i drikkevand og luften, ifølge The Guardian. Plastfragmenter findes rigtig mange steder i miljøet, og mikroplast er fundet i isprøver fra Arktis, på Mount Everest og i landbrugsjorden.

I 2018 kunne The Guardian rapportere, at der var blevet fundet mikroplastik i menneskelig afføring for første gang. Det havde fundet vej gennem fordøjelsessystemet.

Det nye studie viser, at en del partikler også finder vej ind i blodbanen.

En teskefuld i 1.000 liter vand

De hollandske forskere undersøgte blodprøverne for fem typer plastik.

Halvdelen af ​​prøverne indeholdt PET, som ifølge The Guardian blandt andet bruges i drikkeflasker,

En tredjedel havde partikler fra polystyren, der bliver brugt i flamingo og meget andet. 

En fjerdedel af prøverne indeholdt polyethylen, som blandt andet bruges i bæreposer.

I gennemsnit var der 1,6 mikrogram plastik per milliliter blod i prøverne. Det svarer til cirka en teskefuld mikroplast i 1.000 liter vand eller ti store badekar, fremgår det af en pressemeddelelse om undersøgelsen.

»Vigtigt«

Mikroplast er plastikstykker, der er mindre end fem millimeter store. De mindste stykker kaldes nanoplast.

I det nye studie var forskerne i stand til at registrere mikro- og nanoplast, der var mellem 700 nanometer og 0,5 millimeter store.

Martin Wagner er lektor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og forsker i mikroplastens effekt på sundhed og miljø. Han synes, det nye studie er vigtigt.

»Det er den første rapport om tilstedeværelsen af ​​mikroplast eller mindre plastikpartikler i menneskeblod,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han betegner fundet som et gennembrud.

»En stor svaghed i forskningen om effekten af ​​nano- og mikroplast i mennesker er, at vi ikke vidste, hvor meget der rent faktisk ender i menneskekroppen.«

Ikke overrasket

Martin Wagner påpeger, at studiet dog er lille. Men han synes, det er sigende, at der blev fundet plastikpartikler hos 17 ud af 22 personer. Det indikerer, at dette ikke er usædvanligt.

»For at være ærlig er eksperterne, der arbejder med mikro- og nanoplast, ikke overraskede. Det havde vi forventet. Det er bare, at ingen havde analyseret og målt det indtil videre.«

Martin Wagner mener, at studiet virker solidt.

»De har gjort en stor indsats for at kontrollere for forurening af prøverne. Et af de generelle problemer med mikroplastanalyse er, at mikroplast er overalt, selv i vores laboratorier. Vi skal sikre os, at prøverne, instrumenterne og udstyret ikke er forurenede.«

Mest bekymret for de mindste stykker

Forskere er mest bekymrede over de bittesmå plastikfragmenter. Det skyldes, at de potentielt kan optages i kroppen. Indtager vi større partikler gennem maden, kommer de ud igen i afføringen.

Et opsummeringsstudie fra 2020 udført af Norges Havforskningsinstitut og Universitetet i Bergen viste, at mikro- og nanoplastpartikler er mere giftige for vandlevende organismer end større plastikpartikler.

»Plastpartikler i mikrometerstørrelse kan trænge ind i blodet og leveren. Når de er nanometer store, kan de tilsyneladende transporteres ind i alle væv,« siger Tanja Kögel om effekten på vandorganismer.

Har det noget at sige for helbredet?

Betyder det noget, om vi har lidt mikroplastik i blodet?

Marja Lamoree, en af ​​forskerne bag det nye studie, mener, at det er noget, der bør forskes i i fremtiden.

»Dette datasæt er det første af sin slags, og det skal udvides for at få indsigt i, hvor udbredt plastikforurening er i menneskekroppen, og hvor skadelig den kan være. Med denne indsigt kan vi afgøre, om eksponering for plastikpartikler udgør en trussel mod folkesundheden,« siger hun i en pressemeddelelse.

Martin Wagner mener, der er grund til at råbe vagt i gevær.

»Jeg er lidt bekymret. Eller ikke lidt. Jeg er bekymret over niveauerne af plastik, de fandt i blodet, som jeg synes var relativt høje«.

»Men igen, når det kommer til de sundhedsmæssige konsekvenser, er vi kun lige begyndt at undersøge og forstå det bedre.«

Mistænker, at det kan forårsage betændelse

Niveauet af mikroplast i blodprøverne var omtrent den samme koncentration, som Martin Wagner og kolleger for nylig brugte i et andet studie. Her målte de effekten af ​​endnu mindre nanoplastiske partikler på menneskelige immunceller.

»Vi så, at immunceller, der flyder i blodet, reagerer på nanoplast og udleder en inflammatorisk respons. Vi har også set, at disse immunceller er i stand til at sluge eller optage plastikpartiklerne.«

- Har du mistanke om, at mikroplast, der trænger ind i blodbanen, kan skabe betændelse?

»Det er oplagt, fordi immunforsvaret er der for at opdage alt, der ikke hører til i kroppen. Normalt vil immuncellerne opdage virus eller bakterier, angribe dem og forsøge at slå dem ned. Det interessante spørgsmål er så: Når der er plastikpartikler, som de ikke kan komme af med, hvad sker der så?«

Luftforurening

Til gengæld får vi sikkert mange små partikler fra sand og støv, hvilket ikke er så farligt. Er det egentlig anderledes med mikroplast?

Martin Wagner siger, at han ikke kender til studier, der ser på effekten af ​​'naturlige' partikler, som vi får i os. Men det er velkendt, at luftforurening er et folkesundhedsproblem i mange dele af verden.

På globalt plan kan hvert fjerde tilfælde af hjerteanfald og hjerteanfald tilskrives luftforurening, viser et studie fra sidste år.

»Luftforurening er små partikler, som vi indånder, og som skaber betændelse. Nogle af de partikler, vi indånder, vil også være plastik,« siger Martin Wagner.

Kommer fra luft og mad

Men hvor kom den mikroplast, der havnede i deltagernes blod, fra?

Martin Wagner fortæller, at det er usikkert, hvor meget vi får i os, og hvor mikroplasten kommer fra.

»Personligt tror jeg, at vi inhalerer mest. Vi ser, at der er plastikpartikler i luften indendørs og i atmosfæren. Tænk for eksempel på plastikfibre fra syntetisk tøj. De flyver rundt overalt.«

»Desuden kan vi få det i os gennem maden. Der er studier, der viser, at mikroplast kommer fra fødevareemballage og plastikflasker.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker