Mere hjerneaktivitet er ikke nødvendigvis godt
Der er et paradoks i hjerneforskning: man kan både forstå stor hjerneaktivitet som en god og en dårlig ting.

Det interessante er at betragte aktiviteter, såsom at cykle, og udføre målinger. Hvad sker der i kroppen? Og hjernen? (Foto: Shutterstock)

Det interessante er at betragte aktiviteter, såsom at cykle, og udføre målinger. Hvad sker der i kroppen? Og hjernen? (Foto: Shutterstock)

Når vi hører om ny hjerneforskning i tv eller aviser, ser vi tit fascinerende billeder af hjerner, med røde områder der “lyser op” i områder, hvor hjernen blev aktiveret. Fx har en svensk forskergruppe, anført af professor Torkel Klingberg, flere gange vist, at man har større aktivering i prefrontalt og parietalt cortex efter at have lavet daglig “mental fitness” i 5 uger – et fund der også er blevet gentaget af andre forskergrupper. Da historien kom i medierne, blev det fremlagt som om, at denne øgede aktivitet betød at hjernen var forbedret.

Men er det en forbedring, at deltagernes hjerner brugte mere energi på at udføre den samme opgave? Svaret er: måske – måske ikke. Lad mig illustrere problemet med en analogi.

Illustration: At lære at cykle

Du skal lære at cykle og vi måler hvor meget energi dine benmuskler bruger. I starten bruger du faktisk rigtigt mange muskler, fordi du ikke kan teknikken: du bruger ekstra muskler på at holde balancen, på at komme op på cyklen når den er væltet, fordi cyklen ikke er indstillet til din benlængde osv.

Efterhånden som du bliver bedre, bruger du faktisk mindre energi, fordi teknikken kommer på plads. Hvor du før kæmpede for at bevæge dig fremad, kan du nu cykle ubesværet i samme tempo. Hvis du så bliver professionel cykelrytter, vil dine benmuskler blive i stand til at bruge kolossale mængder energi, når du tonser afsted mod mållinjen.

Ved alene at måle på energiforbruget, ved vi altså ikke, om du er en god cyklist der cykler hurtigt eller en dårlig cyklist der kæmper dig frem i sneglefart.

Det interessante er forskellen

Det samme gælder for hjernen. Det er faktisk et ret almindeligt fund, at ekspertise medfører mindre hjerneaktivitet i relevante områder, fordi færdigheden er mere automatiseret. Klingberg et al. er også beskedne omkring fortolkningen af deres studie, og konkluderer ganske enkelt, at effekten af træningen er associeret med prefrontalt og parietalt cortex.

Det virkeligt interessante er altså, at der er en forskel i aktivering af hjerneområder før og efter træningen. Det kan vi bruge til at sige, hvilke områder der er sket ændringer i. Man skal bare ikke gå for meget op i, om forskellen er positiv eller negativ

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.