Du kender måske følelsen af at sidde i et venteværelse og kigge på uret. Hvert tik fra den spinkle viser, føles som en kold og våd vinter, hvor tiden ikke bevæger sig fremad.

Men faktisk er der ingen der kender følelsen, så godt som mennesker der lider af angst og depression.

For dem føles tiden nemlig anderledes end for raske personer, viser en ny forskningsartikel, som bliver udgivet som bogkapitel i 2017:

»Patienter med angst, depression og livstruende sygdomme overvurderer tiden og føler, at den går langsommere. De er fanget i et uendeligt nu og kan ikke se fremad« fortalte hovedforfatteren til studiet, Marc Wittmann, på konferencen Celebrating Time i Nørrebrohallen i sidste uge.

Han er ph.d. i psykologi og forsker i tid på Institut für Grenzgebiete der Psychologie und Psychohygiene på Freiburg Universität.

LÆS OGSÅ: Dit indre ur kan afgøre, om du bliver syg

Når deprimerede og angstramte føler, at tiden står stille, er det fordi, de fokuserer på, at de har det dårligt. På den måde bliver de kun orienterede mod nuet i stedet for at tænke positivt på fremtiden. (Foto: Shutterstock)

Tre tidsperspektiver

Opdagelsen er en videreførsel af en undersøgelse fra 2006, hvor Marc Wittmann og en række forskere fra München Universität og University of California San Diego konkluderede, at mennesker med angst og depression opfatter tiden anderledes end raske personer med høj livskvalitet.

Marc Wittmann beskriver tre forskellige aspekter af vores tidsopfattelse:

1. Måden vi opfatter fortid, nutid og fremtid på.

2. Vores fornemmelse for, hvor hurtigt tiden går.

3. Vores evne til at vurdere tidsintervaller, dvs. hvor lang tid noget varer.

»Jeg har i mit nyeste studie kombineret de tre aspekter af tidsopfattelsen og min konklusion er, at fremtidsperspektivet for deprimerede og angstramte er kollapset. De er fuldstændigt nutidsorienterede og føler, at tiden går meget langsomt,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Depression kan skade hjernen

»Det er en interessant opdagelse«

Ph.d.-studerende Sofie Laage Christiansen arbejder på Transnational Neurophsychiatry Unit ved Aarhus Universitet og finder undersøgelsen »meget interessant.«

Hun forsker selv i klokkegener, som er de gener, der styrer vores fornemmelse for tid:

»Deprimerede har ingen tidsfornemmelse, så det giver meget god mening. De har kuk i klokkegenerne, som er de gener, der fortæller os, at vi skal stå op og gå i seng,« siger hun.

Du kan læse mere om Sofie Laage Christiansens forskning i vores artikel: Det 'indre ur' er ude af trit hos deprimerede

Patienter skulle vurdere længden af en tone

I undersøgelsen fra 2006 testede Marc Wittmann 88 indlagte kræftpatienters evne til at vurdere tids-intervaller.

I undersøgelsen fra 2006 blev 88 cancerpatienter interviewet. De skulle testes for deres evner til at vurdere tidsintervaller. (Foto: Shutterstock)

En tone blev spillet i 13 minutter, mens patienterne udfyldte et spørgeskema om deres generelle velbefindende i forhold til livskvalitet, åndeligt liv og symptomer på angst og depression.

Derefter skulle patienterne vurdere, hvor længe tonen havde varet fra 0 til 60 minutter.

»Det viste sig, at de kræftpatienter med mulige eller klare tegn på angst og depression var mere opmærksomme på tiden grundet deres sygdomme og derfor mente, der var gået længere tid, end der var.«

LÆS OGSÅ: Du er slave af din døgnrytme

De syge vurderede tonen til at vare 18 minutter længere

Resultaterne af undersøgelsen viser, at patienterne med angst og depression vurderede de 13 minutter til at vare 18 minutter længere end patienter, der beskrev sig selv med høj livskvalitet og et godt åndeligt liv.

Mennesker med høj livskvalitet har en mere nøjagtig fornemmelse for tiden. I Marc Wittmanns undersøgelse fra 2006 blev det klart, at de deprimerede cancerpatienter var markant dårligere til at vurdere længden af en tone. (Foto: Shutterstock)

»Kræftpatienterne med angst og depression har svært ved at se fremad og tale om fremtiden. De føler, at tiden står stille og falder fra hinanden. Det bliver ét langt nu, hvor de sidder fast,« forklarer Marc Wittmann.

LÆS OGSÅ: Depression svækker dit DNA

Vores forhold til tid handler om følelser

Men hvordan kan man overhovedet måle, hvordan vi enkeltvis opfatter tid?

»Der er ingen enighed om, hvordan man måler tid gennem modeller i forskningen. Problemet er efter min mening, at man har glemt at tage sindstemningen i betragtning,« fortæller Marc Wittmann.

På billedet af hjernen kan du se området Insular Cortex, hvor vi har kropsbevidsthed og kan mærke, hvordan vi har det. (Foto: Wikimedia)

Han forklarer, at vores opfattelse af tid er individuel og bundet til vores følelser:

»Tid er ikke opfattet udefra, men indefra. Vi er vores egne ure og skaber selv tiden. Jo bedre vi fornemmer vores egen tilstand emotionelt, des bedre fornemmer vi tiden.«

Han forklarer, at der er en sammenhæng mellem aktivitet i Insular Cortex-centret i hjernen - et område, der spiller ind, når vi eksempelvis kan mærke smerte, nydelse og vores overordnede følelser - og vores fornemmelse for tid.

I undersøgelsen fra 2006 kunne man se aktivitet i Insular Cortex, når patienterne skulle forholde sig til tid.

Jo gladere patienterne var, des bedre var deres vurdering af tidsperioder og omvendt.

LÆS OGSÅ: Hjernens ur er ikke bygget til 24-timers-samfundet

Vigtigt at tale om livskvalitet i behandling af psykisk sygdom

Marc Wittmanns mener, at hans forskning bør give anledning til nye metoder i behandlingen af psykisk syge:

»Det er vigtigt at tale med patienterne om, hvordan de kan forbedre deres livskvalitet, fordi den altså er relateret til tidsopfattelsen. På den måde kan de hjælpes til bedre at kunne se fremad,« siger han.