På en skole i Nuuk sidder Nick Duelund og undrer sig. 

Læreren står foran klassen og underviser, men når hun skriver på tavlen, flyder de tynde kridtstreger ud på den sorte baggrund og bliver umulige at se. 

Det er ikke et problem, de andre børn ser ud til at have, og Nick Duelund ved ikke hvorfor. 

»Dengang troede jeg, verden var sløret,« fortæller Nick Duelund til Videnskab.dk.

»Mine forældre havde ikke opdaget, at jeg havde dårligt syn. Pædagogerne havde heller ikke opdaget det. Det var først, da jeg startede i skolen, at jeg fandt ud af, at mit syn ikke var som de fleste andres.«

Det var allerede her, i starten af folkeskolen, at kimen til det, der senere skulle blive Nick Duelunds ph.d.-projekt, blev lagt: 

Langt de fleste grønlandske børn med dårligt syn bliver ikke opdaget, før det er for sent, og det vil den unge forsker lave om på. I sin ph.d. har han kortlagt problemet og givet sit bud på, hvordan man mindsker det.

Og for sin formidling af den vigtige forskning har han nu vundet den allerførste grønlandske ph.d.-cup - en stor konkurrence, hvor unge forskere på fem minutter skal præsentere deres projekter. Det kan du læse mere om i denne artikel: »Det kan godt være voldsomt«: Allerførste grønlandske ph.d.-cup afholdes.

»Arrangementet var supergodt og meget imponerende,«  fortæller Nick Duelund, der er uddannet læge, om den grønlandske ph.d.-cup, der også går under navnet Paasisavut.

»Det var selvfølgelig fedt at vinde, især fordi de andre var vildt gode. Men mest af alt er jeg glad for at få budskabet ud,« siger han.

Her får Nick Duelund overrakt præmien til Paasisavut, den grønlandske ph.d.-cup, 2023 (Billede: Paasisavut / Emil Stach)

To ud af tre med dårligt syn bliver ikke opdaget

I sin forskning har Nick Duelund fundet ud af, at to ud af tre grønlandske børn med dårligt syn i dag har den samme oplevelse, som Nick Duelund havde for tredive år siden: Det er ikke før folkeskolen, at de opdager, at deres syn ikke er, som det bør være.

»Og det kan faktisk være farligt for barnet,« forklarer forskeren.

»For hvis ikke det bliver opdaget før skolealderen, er der en risiko for, at barnet kan få permanent dårligt syn resten af livet.«

Særligt skal man være opmærksom på det, der hedder dovent øje, uddyber forskeren. Hvis det ikke bliver opdaget i tide, får mindst en ud af halvtreds mennesker livslange problemer med diagnosen. 

Men hvis det bliver opdaget og behandlet i tide - det vil sige før barnet er omkring seks år gammelt - vil det kun være nogle få ud af tusind, der vil få livslange problemer. 

Paasisavut-vinderen er i gang med at finde de bedste metoder til at synsteste børn på. (Billede: Nick Duelund) 

Skal finde testmetoder til børn

I hele sidste år rejste Nick Duelund rundt og testede børn rundt om i Grønlands byer og fandt mange børn, hvis synsfejl ellers ikke ville være opdaget. Det var ud fra den tur, han skrev sin ph.d.

»Der er ingen øjenlæger i Grønland,« uddyber Nick Duelund og fortæller, at de derfor nu har udlært optikere til at teste børnene. 

Forskeren siger, at han nu er i gang med at finde de bedste testmetoder til de mindste børn. Det er nemlig ikke altid, at børnene er lige gode til at svare på spørgsmål, og det kan faktisk være ret svært at finde ud af, om deres syn er dårligt.

Derefter er planen, at hans projekt skal præsenteres til Grønlands Departement for Sundhed for officielt at blive udrullet som en del af det grønlandske sundhedssystem.

»Det er en anden god ting, der kom ud af Paasisavut,« fortæller Nick Duelund.

»Min præsentation gik særligt ud til de grønlandske forældre, så de måske blev mere opmærksomme på deres børns syn. Men det var også for beslutningstagerne. Jeg håber, at det, at jeg har vundet, gør det bare lidt nemmere at få idéen igennem.«

I videoen herunder kan du se hele Paasisavut. Nick Duelunds præsentation starter 4 minutter og 30 sekunder inde.