Mand indlagt: Verdens stærkeste chili gav ham 'tordenskraldshovedpine'
Du skal dog ikke være bange for at spise chili, siger smerteforsker.
Mand spise verdens stærkeste chili syg indlagt hjernen blodårer trække sig sammen

Carolina Reaper, der kan kendes på sin rynkede form med en spids tip, har været anerkendt som verdens stærkeste chili i Guiness' rekordbog siden 2013. (Foto: Shutterstock.)

Carolina Reaper, der kan kendes på sin rynkede form med en spids tip, har været anerkendt som verdens stærkeste chili i Guiness' rekordbog siden 2013. (Foto: Shutterstock.)

»Uhh, nu kommer den ud i ørerne.«

Mange af os har nok set Chili Klaus og hans gæster lide for åbent kamera under en chilismagning. Og selvom det ser ubehageligt ud, virker det, som om alle medvirkende er sluppet uskadte fra situationen.

Anderledes alvorligt gik det en 34-årig amerikansk mand, der tidligere på året blev indlagt efter at have deltaget i en chili-konkurrence, hvor han havde spist verdens stærkeste chili - en såkaldt Carolina Reaper.

På den såkaldte Scoville-skala, der angiver chiliers styrke, kommer den op på 1.569.300 Scoville i gennemsnit. Til sammenligning ligger en jalapeño mellem 3.500 til 8.000.

Scoville-skalaen

Scoville-skalaen er en ikke-videnskabelig, men udbredt skala, der angiver, hvor stærke forskellige chili-frugter er.

Scoville-skalaen er opkaldt efter apotekeren Wilber Scoville, der i år 1912 skabte en test, som afgør chiliens styrke, ud fra hvor meget den skal fortyndes i sukkervand, før man ikke længere kan mærke nogen form for brændende fornemmelse, når man drikker væsken.

For eksempel er poblano-peberen målt til at være 1.500 på Scoville-skalaen, hvilket betyder, at det kræver 1.500 kopper vand til at modvirke styrken af én kop poblano.

(Kilde: Smithsonian og Aktuel Naturvidenskab)

Efter flere voldsomme hovedpineanfald og nakkesmerter søgte manden hjælp på skadestuen.

En CT-skanning viste, at flere blodårer i hans hjerne havde trukket sig sammen. Det er ifølge den nyudkomne artikel i det videnskabelige tidsskrift BMJ Reports første opdagede tilfælde af en sådan skade efter at have spist chili.

»At chili kan have nogle kraftige effekter, det ved vi, men det er overraskende, at det kan have så alvorlige konsekvenser,« siger Nanna Brix Finnerup, der er professor på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Fik anfald af ‘tordenskraldshovedpine’

Den stakkels mand led af det, lægerne populært kalder 'tordenskraldshovedpine'.

Det vil sige, at han fik korte, voldsomme udbrud varende helt ned til blot få sekunder over de næste to dage.

Årsagen til hovedpinen viste sig at være de indsnævrede blodkar i hjernen, men det stod ikke så slemt til, at vævet havde taget skade.

Manden fik altså ikke varige mén, men det kommer bag på Nanna Brix Finnerup, at chili overhovedet fik karrene til at trække sig sammen.

»Det er kendt, at capsaicin, der er det stærke stof i chili, påvirker karrene, men normalt udvider de sig, og det får os til at svede,« siger hun.

Det er dog ikke helt uhørt, at chili også kan få blodkar til at trække sig sammen.

»Udenpå karrene sidder der nogle receptorer, som kan få musklerne omkring dem til at trække sig sammen på grund af chili.«

Faktisk er det ikke bare på huden og i munden, at vi kan mærke effekten af chili. Ifølge Nanna Brix Finnerup har dyreforsøg vist, at høje doser af capsaicin kan få karrene i bla. hjertet og hjernen til at trække sig sammen.

Sådan måles chiliers styrke i dag

At vurdere smag er i høj grad en subjektiv affære, og derfor er det heller ikke længere mennesker, der foretager smagstesten, når en chilis styrke skal vurderes ud fra Scoville-skalaen.

I dag ved vi nemlig, at chiliens styrke afhænger af indholdet af stoffet capsaicin, og det kan måles gennem en metode kaldet væskekromatografi.

(Kilde: Smithsonian og Aktuel Naturvidenskab)

Smerte kan få vores blodkar til at trække sig sammen

Lars-Arendt Nielsen, der er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet har også en idé om, hvad der er sket med manden.

Han forklarer, at stærk smerte påvirker den del af vores nervesystem, der fungerer ubevidst. For eksempel pumper vores hjerte blod rundt i kroppen, uden at vi skænker det en tanke.

Det ved man blandt andet fra en kendt test indenfor smerteforskningen, der kaldes 'cold pressor test.' Den går i al sin enkelthed ud på, at forsøgspersonen har sin hånd i en spand fyldt med is.

Smerten fra den kolde is sætter gang i vores 'flygt eller kæmp'-respons og får vores blodårer til at snævre sig sammen og øger blodtrykket. 

»Så hvis vi antager, at patienten spiser meget stærk chili og får en kraftig smertereaktion (som Bubber da han mødte Chili Klaus), er det ikke utænkeligt, at den generelle forsnævring også vil påvirke hjernens kar. Vi kender det jo fra, at man kan besvime, hvis man udsættes for en meget kraftig smerte – f.eks banker fingeren med en muggert eller får fingeren i klemme i døren,« skriver Lars Arendt-Nielsen i en mail.

Hvad han mener med Bubbers smertereaktion, kan du se i videoen i bunden af artiklen.

Mand spise verdens stærkeste chili syg indlagt hjernen blodårer trække sig sammen

Holder vi hånden i et isbad, kan smerten få vores blodkar til at trække sig sammen. Det er formentlig det samme, der er sket i tilfældet med chilipatienten, forklarer Lars Arendt-Nielsen. (Foto: Shutterstock.)

Han fortæller dog også, at en reaktionen i forbindelse med chili normalt kun er kortvarig, og at patienten i studiet her sandsynligvis har haft anlæg for den her slags tordenskraldshovedpine i forvejen.

»Men lad os slå fast, at det generelt ikke er farligt at spise stærk chili.«

Du skal ikke være bange for at spise chili

Lægerne bag det nye studie nævner desuden to andre tidligere studier, hvor personer er kommet galt afsted med chili.

I begge tilfælde er der tale om mænd, men her skete skaden i hjertet.

Efter en periode på slankepiller med henholdsvis cayennepeber og mexicanske chilifrø klagede de over brystsmerter, og skanninger viste, at kranspulsårerne, som er de to årer, der forsyner hjertet med blod, havde trukket sig sammen.

Efter sådan en omgang gyserhistorier kan man måske godt gå hen og blive lidt nervøs for, om man bør skrue ned for chiliforbruget.

Men du behøver du ikke skære ned for normalt brug af chili, beroliger Nanna Brix Finnerup.

»Der er så mange, der spiser rigtig kraftig chili, og det her er meget få tilfælde. Men der er udover dette tilfælde med hovedpine, formentlig pga. påvirkning af blodkar i hjernen, også beskrevet nogle tilfælde af hjerteinfarkt(vævsdød som følge af iltmangel red.) efter indtag af capsaicin piller hos unge mennesker, så det er måske ikke helt ufarligt i store doser,« fortæller hun.

Video: Chili Klaus

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk