Mæslinger kan blive nyt våben mod kræft
Udover at være skyld i mange tusinde dødsfald hvert år, har forskerne et håb om at forvandle mæslingevirus til en effektiv kræftbehandling. De er nu et skridt nærmere målet

Ved at manipulere med mæslingevirus i laboratoriet håber forskere, at virussen kan rettes mod kræftceller (Foto: Colourbox)

Mæslinger er formentlig noget, de fleste forbinder med en børnevaccine og måske en masse dødsfald i den tredje verden.

Men muligvis kan virussen med millioner af liv på samvittigheden også tjene et andet formål. Det er i hvert fald en hypotese, forskere verden over regner med.

OPDATERING:

Dette er en gammel artikel. Vi har skrevet en ny artikel, der undersøger den faktiske sammenhæng mellem mæslinger og kræft. Du kan læse den her
 

Det skyldes en forventning om, at modificeret mæslingevirus kan manipuleres til udelukkende at ramme kræftceller, når det bevæger sig rundt i kroppen.

Dermed kan én dræber, virussen, vendes mod en anden dræber, kræftcellerne, uden at mæslingevirussen rammer de raske celler.

Procesbeskrivelse er første skridt

Ifølge ScienceDaily er der nu taget endnu et skridt i retning af at virkeliggøre hypotesen.

Forskere ved University of Texas Medical Branch at Galveston og the Mayo Clinic i Minnesota har nemlig i samarbejde produceret en detaljeret beskrivelse af den indviklede molekylære mekanisme, som mæslingevirus bruger til at trænge ind i de celler, den inficerer.

To proteiner er nøglen

Helt konkret har forskerne opdaget, at to proteiner spiller en nøglerolle i mæslingevirussens evne til at bane sig vej ind i andre celler og gøre dem syge.

Det ene er et bindende protein, der klæber sig til receptor-molekyler på ydersiden af de værtsceller, den ønsker at inficere. Det andet er et såkaldt fusionsprotein, der efter at det bindende protein har skabt kontakt, er i stand til at smelte sit eget indhold af virus sammen med værtscellens cellemembran.

Dermed bliver virussen i stand til at inficere værtscellen.

Fleksibilitet er en forudsætning

Forudsætningen for, at det bindende protein kan skabe den nødvendige kontakt, har vist sig at være dens egen indbyggede fleksibilitet.

Det er nemlig nødvendigt for, at infektionen kan begynde, at det bindende protein får fat omkring receptor-molekylerne på den rigtige måde. Kort sagt skal de bindende proteiner lave en bestemt vridende bevægelse med deres hoveder for at kickstarte fusionsprocessen.

Professor ved University of Texas Medical Branch at Galveston og en del af forskerteamet, dr. Werner Braun, forklarer til Science Daily, at bindingsprocessen fungerer som en løftestang.

Hvis det bindende protein kommer rigtigt på, når det forbinder sig til receptor-molekylerne på værtscellen, skaber forbindelsen en bevægelse, der starter fusionsproteinet og skaber mæslingeinfektionen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede