Maasaier holder sig sunde trods fed kost
Stammefolket maasaierne lever af en fed kost, men undgår alligevel livsstilssygdomme. Nu har danske forskere endda målt sig frem til, at maasaierne bevæger sig overraskende sløvt.

Maasaierne er et semi-normadefolk, som lever af at drive deres kvæg rundt. De holder til i Kenya og det nordlige Tanzania. (Foto: Matt Crypto)

Maasaierne er et helt særligt stammefolk. De holder bl.a. til i Kenya og har i årevis forundret forskerne.

Maasai-stammen lever nemlig i høj grad af mælken fra deres kvæg, hvilket betyder, at deres kost er lige så fed, som den vi lever af her i Vesten. Men maasaierne har alligevel ikke de store problemer med livsstilssygdomme.

Det afrikanske stammefolk har derfor været interessante for alverdens sundhedsforskere, siden hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme for alvor blev et problem i den vestlige verden i 1960erne og 1970erne.

Hidtil har forskerne udelukkende undersøgt maasaiernes fysiske aktivitetsniveau ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.

Men nu har danske forskere som de første lavet objektive (konkrete) målinger på stammens fysiske aktiviteter.

Maasaier løber ikke ret meget

Målingerne viser overraskende nok, at maasairnes gode helbred umiddelbart ikke skyldes, at de løber rundt dagen lang. Det er snarere moderat, men konstant motion, som muligvis gør den store forskel:

Fakta

Forskerne interesserer sig for kost- og motionsvaner hos såkaldte naturfolk som for eksempel inuit og maasaier, fordi de har en langt mere ensartet livsstil, end man finder hos os i Vesten.

I Vesten er nogle for eksempel vegetarer, nogle ryger og nogle, men ikke alle, dyrker motion. Kort sagt er livsstilen mere kompleks. Hos folkefærd, der har levet mere afsides, har forskerne mulighed for at lave såkaldt naturlige eksperimenter, mens de i urbane områder verden over typisk laver laboratorieforsøg, hvor livsstilen hos forsøgspersonerne bliver standardiseret og kontrolleret.

Kilde: Dirk Lund Christensen

»Maasaierne går rigtig meget. Tidligere undersøgelser fra 60erne og 70erne har konkluderet, at de var åh så aktive, og der har ligget i det, at de bevægede sig som atleter. Vi kan nu se via konkrete målinger, at de ikke bevæger sig som atleter. Deres dagligdag indeholder ret meget gang og ikke ret meget løb, som mange ellers ville tro,« siger hovedforfatteren til undersøgelsen Dirk Lund Christensen, lektor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Målingerne er langt mere troværdige end spørgeskemaundersøgelser, da der ved brug er spørgeskemaer er risiko for, at respondenterne ubevidst overdriver eller underdriver, når de svarer på spørgsmål om fysisk aktivitet. Erfaringer viser nemlig, at respondenterne typisk overdriver deres niveau. Det gælder især mænd.

Maasaier bevæger sig meget mere end os

Dirk Lund Christensen har sammen med sine kollegaer fået 370 maasaier til at gå rundt med et lille måleapparat, som både målte pulsen og kroppens bevægelser.

Bevægelserne og pulsen blev registreret af et måleapparat, der sad på brystkassen. Apparatet er udviklet ved Cambridge University og har den fordel, at det kun vejer otte gram, så det ikke påvirker aktivitetsniveauet.

Deltagerne i undersøgelsen blev sendt hjem med apparatet på brystkassen og blev bedt om i fem dage at gøre, som de plejer at gøre. 

Forskerne målte ved hjælp af det lille apparat aktiviteten i kilojoule per kilo kropsvægt per dag.

Fakta

Maasaiernes livsførelse blev sammenlignet med medlemmerne af luo-stammen og kamba-stammen, som også lever i Kenya.

De blev udvalgt, fordi de repræsenterer tre livsstilsgrupper, henholdsvis agro-pastoralister (maasai), fiskeri- og langbrugsfolk (luo), samt landbrugsfolk (kamba), der tilsammen udgør livsstilen for størstedelen af kenyanerne.

Kilde: Dirk Lund Christensen

»Maasaierne bevæger sig gennemsnitligt 75 procent mere, end vi gør i vestlige populationer. Vi ligger nede på 44 kilojoule per kilo kropsvægt per dag, mens maasaikvinder dagligt bruger 75 og mændene 78 kilojoule per kilo kropsvægt pr dag,« siger Dirk Lund Christensen.

Forskerne kunne altså måle, at maasaierne bevæger sig rigtig meget, men også at intensiteten er lav. Dette blev underbygget ved, at forskerne fastslog maasaiernes maksimale iltoptagelse (kondital) via en steptest. Her blev der i gennemsnit målt moderate kondital.

Tykke maasaier er også sunde

Resultatet er interessant, fordi maasaiernes konstante gang aktiviteter kan have betydning for, at de på trods af fed kost, ifølge Dirk Lund Christensen, holder sig sunde og raske.

Forskerne kunne nemlig konstatere via kliniske og biokemiske målinger af maasai-stammens medlemmer at:

  • 8,7 procent af maasaierne af de undersøgte maasaier over 18 år har for højt blodtryk. Afrikanere er generelt disponeret for at få for højt blodtryk, og forekomsten af det er især høj blandt byboere, hvor hele 20 procent ifølge Dirk Lund Christensen har for højt blodtryk.
     
  • Forhøjet kolesterol blev fundet hos tre procent af de undersøgte maasaier over 18 år, hvilket ifølge Dirk Lund Christensen er et lavt tal i forhold til den fedtholdige kost.
     
  • En undersøgelse af de overvægtige maasaier (BMI over 25) viste, at disse havde et nomralt sundt insulinniveau. Få overvægtige maasaier viste tegn på at have bevæget sig ind i forstadiet til diabetes.

En del maasaier har ’for meget’ fedt siddende på maven. Ved at bruge ultralydsscanning kunne forskerne vise, at maasaierne havde meget fedt liggende omkring organerne. Normalt vil det have betydning for hjertekarsygdomme. Men hos maasaierne er der tilsyneladende ikke nogen større negativ effekt af denne normalt usunde fedtfordeling.

Genetik beskytter måske maasaierne

Det er dog langt fra sikkert, at det aktive liv med at drive kvæg kan forklare fraværet af livsstilssygdomme hos maasaierne.

Fakta

Maasaierne bruger urter og bark i deres kost samt indtager til en vis grad mælken i gæret tilstand, hvilket muligvis ændrer den biokemiske sammensætning i mælken, så den bliver mindre skadelig ved stort indtag.

Kilde: Dirk Lund Christensen

»Der kan være en beskyttende effekt. Måske er det genetik, således at de er blevet selekteret i forhold til at kunne tåle store mængder af mættede fedtsyrer. Eller også kan det være, vi endnu ikke kan se konsekvensen af, at maasaierne har ændret livsstil i de senere år, og at der derfor måske er kommet flere overvægtige, end der var tidligere. Det tager typisk 10 til 15 år for hjertesygdomme at udvikle sig,« siger Dirk Lund Christensen.

Maasaiernes kost har indtil nu hovedsagligt bestået af mælk fra deres kvæg.

Men da stammen de senere år har vokset sig større, end de selv kan producere mad til på traditionel vis, har maasaierne været nødsaget til i højere grad at inddrage andre fødevarer i deres kost som majs og hirse. Det vil sige kulhydratrig kost, som ikke har fyldt så meget tidligere.

Sæson har betydning for maasaiernes livsstil

Derudover har undersøgelsen i sig selv sine begrænsninger.

»Det kan være, at deres bevægelses- og kostmønster ville have set helt anderledes ud, hvis vi var kommet på et andet tidspunkt af året. Ved gentagne besøg ville vi have haft muligheden for at kunne se sæsonvariationen. De har jo tør- og regnsæsoner. Køerne giver mindre mælk i tørsæsonen, så der indtager masaierne mindre mælk,« siger Dirk Lund Christensen.

Maasaierne holder også flere rituelle fester i løbet året, hvor de i deres dans hopper op og ned med høj intensitet. Til festerne bliver der også spist masser af kød, selvom kød ellers ikke er ret dominerende i maasaiernes kost. Der var dog ingen maasai-fester, da forskerne var i Kenya for at lave undersøgelsen.

Det er Dirk Lund Christensens ønske at vende tilbage sammen med sine kollegaer for at studere deres motions- og kostvaner i alle de fire sæsoner, så billedet af maasaiernes livsstil kan blive mere skarpt.

Resultaterne fra de danske forskeres undersøgelser er udkommet i følgende videnskabelige tidsskrifter Annals of Human Biology; Diabetes Research and Clinical Practice; Public Health Nutrition; American Journal of Human Biology.

Maasairnes sundhedstal sammenlignet med danskerne

Lektor Dirk Lund Christensen om forskellen på danskerne og maasaiernes sundhed:

»Ca. 22% af danskerne er under 18 år, hvilket vil sige 1,2 mill. personer. Der er 5,5 mill. danskere, hvilket betyder at den voksne befolkning er på 4.3 mill. Ud af disse har 500.000 for højt blodtryk, dvs.  11.6%. Mod maasaiernes 8.7% er det stadig 33% flere danskere, der har hypertension, mens de altså har under halvdelen af forekomsten blandt urbane afrikanere.

Både dyslipidæmi og hypertension giver forøget risiko for hjertesygdom. Disse procenttal skal ses i fht. maasaiernes kost, der i sammensætning af makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein) ligner danskernes. Når vi samtidig ser en fedt-akkumulering på bugen (central fedme), der er højere end to andre kenyanske stammer, og som har en mere uhensigtmæssig sammensætning (mere visceralt fedt), så undrer det umiddelbart. For denne fedtakkumulering er normalt en risikofaktor for dyslipidæmi og hypertension.

Vi ser bare ikke de høje tal, som vi normalt ville forvente. Læg dertil den lave forekomst af diabetes (1.6%), som også burde være højere (i DK er prævalensen ca. 6%), og som også er en risiko for hjertesygdom.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.