Lyst til fed mad kan skyldes genmutation
Overvægtige med en konstant sultfølelse kan have en sjælden mutation i et gen, der er med til at regulere appetitten. Det skaber et ubevidst og umætteligt behov for fedt hos de uheldige med gen-mutationen.
Overvægt fedme gen mutation MC4R sultfølelse fedt

Cirka en ud af 100 overvægtige med et BMI på over 30 har en defekt i MC4R-genet, og det medfører en konstant følelse af sult. (Foto: Shutterstock)

Cirka en ud af 100 overvægtige med et BMI på over 30 har en defekt i MC4R-genet, og det medfører en konstant følelse af sult. (Foto: Shutterstock)

Det diskuteres ofte, om genetik kan være en medvirkende årsag til fedme. Et nyt studie viser, at en særlig mutation får nogle mennesker til ubevidst at indtage store mængder fedt.

Det handler specifikt om det såkaldte gen Melanocortin 4 receptor (MC4R), som indgår i det signalvejsnetværk i hjernen, der regulerer vores spiseadfærd.

Hos raske personer siger receptoren til, når vi er mætte, men hos mennesker med mutationer i genet forstyrres signalet.

»Vi har en teori om, at folk med mutationen fungerer, som om de konstant sulter. De modtager simpelthen ikke mæthedssignalet. Og hvis man sulter, har man brug for fedt, fordi det indeholder flere kalorier,« forklarer Professor Sadaf Farooqi fra Institute of Metabolic Science, University of Cambridge.

Hun er en af forskerne bag studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

LÆS OGSÅ: Forskere finder fedme-slukknappen

MC4R-mutation og fedme

Cirka 1 ud af 100 overvægtige med et BMI på over 30 har en defekt i MC4R-genet, som indgår i det signalnetværk i hjernen, der regulerer appetitten.

Mutationen medfører en konstant følelse af sult.

Personer med mutationen er genetisk disponerede for fedme, idet de ubevidst foretrækker fedtholdig mad som en reaktion på den konstante sult.

I tidligere forsøg med mus har mutationer i genet vist sig at føre til overspisning, præference for fed mad og lav præference for sukkerholdig mad.

For første gang viser det nye studie nu, at den samme mekanisme gør sig gældende for mennesker.

Mennesker med MC4R-mutationen spiser mere fedt

Studiet sammenligner madpræferencer hos tre forsøgsgrupper:

  1. Overvægtige personer med MC4R-mutationen
  2. Slanke
  3. Overvægtige personer med et normalt fungerende gen

I et af studiets forsøg blev de 3 forsøgsgrupper præsenteret for 3 forskellige ad libitum retter med samme udseende, smag og tekstur, men med 3 forskellige mængder fedtindhold – 20, 40 og 60 procent.

Deltagerne kendte ikke til forskellen i fedtindhold og svarede efterfølgende, at de hverken kunne se eller smage forskel på retterne.

Resultatet viste, at de tre grupper spiste nogenlunde den samme mængde mad, men personerne med det muterede gen spiste 95 procent mere af den fede ret end de slanke forsøgspersoner gjorde, og 65 procent mere end de overvægtige forsøgspersoner uden det muterede gen.

»Forsøget viser, at selv om man ikke kan se, føle eller smage forskel på maden, så kan vores hjerner opfange næringsindholdet. Og vi viser, at specifikke signalveje i hjernen regulerer madpræferencer,« siger Sadaf Farooqi.

LÆS OGSÅ: Verdens største studie: Så tæt er sammenhængen mellem fedme og gener

Deltagerne med MC4R-mutationen brød sig ikke om sukker

I et andet af studiets forsøg blev de 3 grupper præsenteret for 3 ad libitum desserter, der indeholdt forskellige mængder sukker – 8, 26 eller 54 procent af det samlede kalorieindhold – mens fedtindholdet var det samme i alle 3 retter.

De slanke og overvægtige forsøgspersoner kunne bedst lide desserten med højt sukkerindhold, men paradoksalt nok forholdt det sig omvendt for personer med genmutationen, som i det hele taget spiste mindre af alle tre desserter i forhold til de to andre grupper.

LÆS OGSÅ: Tarmbakteriers signaler til hjernen kan gøre os tykke

Fedt er en evolutionær præference

Det lyder måske bizart, at mutationen fører til en præference for fed mad og det modsatte for sukkerholdig mad. Men det er faktisk ikke så underligt endda, mener Sadaf Farooqi.

Ifølge hende kan mekanismen være et resultat af en evolutionær udvikling.

»Når der er et underskud af mad, har vi brug for energi, som kan lagres i kroppen og udnyttes, når det er nødvendigt. Fedt bidrager med dobbelt så mange kalorier per gram i forhold til kulhydrater og protein, og fedt lagres i længere tid. Derfor er det meget nyttigt at have en signalvej, der får dig til at spise fedtholdig mad på bekostning af sukker som et forsvar mod sult,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Fedme-epidemi skyldes hverken gener eller livsstil

Studiet giver indsigt i, hvorfor vægttab er svært at holde

Teorien møder opbakning fra Lesli Hingstrup Larsen, der er lektor og leder af Sektion for Fedmeforskning på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hun har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.

»Det ser ud til, at vi spiser mere fedtholdig mad som en ubevidst respons, når vi føler sult over længere tid. Resultatet underbygger tidligere forskning, der viser, at gener påvirker, hvad og hvor meget mad vi indtager,« siger hun og forklarer, at mekanismen minder meget om den, man ser hos folk, som netop har gennemgået et vægttab og dermed mistet lagret fedt.

»Under et vægttab sulter man, og det vil man blive ved med i en periode, fordi vægttabet forstyrrer de signalveje, som regulerer sult,« siger Lesli Hingstrup Larsen. 

LÆS OGSÅ: Svær overvægt hos børn skyldes primært ændringer i generne

Hun mener, studiet gør os klogere på, hvad det præcis er for mekanismer, der sætter ind, når vi sulter over en længere periode.

»Det ser ud til, at vi får et ubevidst behov for fed mad, og det kan være en af forklaringerne på, at det er svært at vedligeholde et vægttab. Måske er vi simpelthen biologisk kodede til at foretrække fed mad, når vi er i energiunderskud,« siger Lesli Hingstrup Larsen.

overvaegtig_kvinde_MC4R_fedme gen-mutation fedt

Den nye viden kan bidrage til at finde nye behandlingsformer for fedme, mener professor Sadaf Farooqi. (Foto: Shutterstock)

Kan føre til bedre behandling af fedme

Mere viden om biologiens sammenhæng med fedme kan potentielt føre nye behandlingsformer med sig, mener Sadaf Farooqi.

»Vi mangler stadig meget viden om, hvordan hjernen regulerer vores madindtag, men med tiden vil vi forstå mekanismerne bedre, hvilket gør os i stand til at finde nye måder at behandle fedme på,« siger hun.

Eksempelvis vil man potentielt kunne manipulere signalvejene i hjernen, mener Lesli Hingstrup Larsen.

»Hvis en af årsagerne til fedme er, at nogle mennesker har svært ved at mærke kroppens energibehov, så vil det være muligt at udvikle et stof, som kunstigt stimulerer signalvejene og dermed forhindrer ubevidst øget indtag af meget kalorierig mad,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Fedme-gen hindrer ikke vægttab

Genetik versus livsstil - hvad gør os fede?

Sadaf Farooqi håber desuden, at studiet kan bidrage til at nuancere diskussionen om, hvorvidt genetik eller livsstil har størst indflydelse på overvægt.

»Ofte indtager folk et moralsk standpunkt frem for at forholde sig til videnskaben, men videnskaben viser tydeligt, at genetik og biologi påvirker, hvor meget vægt folk tager på i et specifik miljø,« siger hun.

»LÆS OGSÅ: 9 af 10 gastric bypass-patienter oplever bivirkninger

Selvfølgelig spiller livsstil en vigtig rolle i forhold til fedme. Vi spiser mere end tidligere, vi har lettere adgang til billig og usund mad, og vi motionerer mindre. Men det er vigtigt at huske på, at alle disse faktorer opererer i samspil med genetikken, der påvirker, hvordan vi reagerer på vores livsstilsvalg,« mener Sadaf Farooqi.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk