Forskellige typer af lykke ser ud til at påvirke dine gener forskelligt, mener forskere fra University of Los Angeles.

En type såkaldt eudaimonistisk lykke, som kan give en jævn tilfreds og meningsfuld tilværelse, ser ud til at have et fordelagtigt udslag på dine gener.

Den følelsesmæssige profil, som forskerne har sammenlignet med, er ikke ulykkelighed, men en anden type lykke; den hedonistiske.

Dette er en lykkesøgende type, som kan give dig en brat lykkerus i form af en reel shoppetur, at blive berømt eller et kick af lyst på en anden måde.

Begge disse to lykkevarianter er vældig gode, men fører til vidt forskellige reaktion fra vores gener – den ene heldigt og den anden uheldigt, hvis vi skal tro forskernes studie i tidsskriftet PNAS.

Hvordan reagerer vi på positiv psykologi?

Målet med studiet var at finde ud af mere om, hvordan vores gener reagerer på positiv psykologi – det, at vi føler velbefindende og lykke.

Man ved fra tidligere, at der kan ske sundhedsmæssige uheldige ændringer i immuncellerne, som cirkulerer i kroppen i perioder, når vi oplever påvirkninger som stress, trusler eller usikkerhed.

Forandringen indebærer en stigning af udtryk fra gener, som er involveret i betændelsestilstande i kroppen, og samtidigt mindre af dem, der udfører virusarbejdet. Sådanne genudtryk kan igen øge risikoen for hjerte-og karsygdomme og en del andre sygdomme.

Søg mening med livet i stedet for positive oplevelser

Det var en lignende forandring, som forskerne fandt i genudtrykket hos personerne blandt de 80 i forsøget, som viste høje niveauer af hedonistisk lykke.

Det kan se ud, som om vores genom er meget mere følsomt over for forskellige måder at opnå lykke på, end vi er i bevidstheden, skriver forskerne i en pressemeddelelse om fundene.

Forskerne understreger, at den ene form for lykke ikke behøver at udelukke den anden. Men de ser, at den type af langvarig lykke, som man kan opnå ved at opleve en slags mening med livet, sundhedsmæssigt set er at anbefale frem for at søge lykke i positive oplevelser.

Hvordan opnår du lykken?

Akkurat hvorfor hedonistisk lykke slog genetisk uheldigt ud, konkluderer forskerne ikke på i deres artikel om fundene - men de antyder, at kroppen mærker, på hvilken måde du opnår lykke her i livet.

Shopping kan give dig en god oplevelse, men er ikke nødvendigvis godt for dit genudtryk. (Foto: Colourbox)

Personerne i studiet fik kortlagt deres lykkeprofil fra flere forskellige vinkler. Forskerne testede dem altså for hedonistisk og mere konstant velvære i livet.

Oveni så de på mulige negative tillægsfaktorer og adfærdstræk ved hver enkelt.

De spejlede genudtrykket hos alle personerne op mod den uheldige udtryksprofil, som man kan få som følge af stress, usikre tider og ulykke, og det var der, de fandt ligheden mellem denne og hedonisternes genudtryk.

At gøre det godt versus at have det godt

Det er naturligt at spekulere på, om årsagen måske kan være, at de hedonistisk lykkelige muligvis havde et underliggende sort sind, med enkelte lommer af euforisk lystlykke. Men ifølge forskerne syntes det ikke at være tilfældet.

Personerne, som viste høje niveauer af den såkaldte hedonistiske velfølelse, oplevede ikke tilværelsen som værre, end dem som havde en mere grundlæggende tilfredshed i sig, viste studiet.

»Begge typer syntes at have de samme høje niveauer af positive følelser, men deres genomer responderede meget forskelligt, til trods for, at det følelsesmæssige modus var lige så positivt,« siger Steven Cole fra UCLA i pressemeddelelsen.

»Studiet fortæller os, at det at gøre det godt i livet, og det at have det godt, har vældig forskellige effekt på det menneskelige genom, selvom de giver ganske ens niveauer af positive følelser.«

Smart i tidligere tider

Negative oplevelser kan altså formentlig have et uheldigt udslag på generne. Det kan virke uretfærdigt, at mennesker, som har det svært i livet, skal få dette oven i det hele. Men det kan have haft sine fordele i tidligere tider, tror forskerne.

Måske føjer denne mekanisme sig ind i rækken af egenskaber, som det var godt for os mennesker at besidde for længe siden, men som bliver en byrde i dag.

Vi kan forestille os, at mekanismen oprindeligt hjalp os mennesker med at bygge forsvar i tider med megen social konflikt, noget som kunne være en fordel for at undgå infektioner i sår eller andre sammenhænge.

»Men i moderne samfund og vores ganske anderledes miljø, er det sådan, at en kronisk aktivering udløst af sociale eller symbolske trusler kan øge betændelse og forårsage hjerte- og karsygdomme, neurogenerative og andre sygdomme, og oveni kan det svække vores antivirusforsvar,« siger Steven Cole i pressemeddelelsen fra UCLA.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson