De fleste kvinder har sikkert hørt nogen - gerne en mand - påstå, at »hvis en kvinde vil have sin vilje, skal hun bare give sig til at græde.«
Og måske indeholder det lettere mandschauvinistiske udsagn et gran af sandhed, for kvindetårernes kemi er faktisk med til at ændre mænds adfærd, konkluderer et studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Science.
Her viser forskere fra Weizmann Institute of Science og Edith Wolfson Medical Center i Israel, at lugten af kvindetårer sænker mænds testosteronniveau og mindsker deres lyst til sex.
Det har sandsynligvis været nyttigt for kvinden i et evolutionsperspektiv, mener neurofysiolog Troels W. Kjær fra Rigshospitalet.
»På den måde kan tårerne være beskyttelse mod en aggressiv han, eller de kan få en han til at falde til ro, og måske sætte sig ned og hygge om det fælles afkom, i stedet for at tilfredsstille sine egne behov,« siger Troels W. Kjær
Triste tårer har særlig kemi
Indtil nu har den almene opfattelse været, at tårer er et rent psykologisk fænomen - når det ikke bare er en praktisk måde at rense og beskytte øjnene mod chilifingre, støvkorn og blæsevejr.
Men de tårer, du fælder, når du skændes med kæresten eller ser Titanic, de har en helt anden kemisk sammensætning, end når dine øjne løber i vand i vinden.
Det fik en gruppe israelske forskere til at tænke, at tårerne måske ikke bare var et psykologisk fænomen, men at de også havde en særlig, kemisk funktion.
For at teste den hypotese opsatte de en række forsøg, som skulle afsløre, om kvindetårer havde en effekt på mænds adfærd og opfattelse af kvinder.
Ægte tårer fjerner sexlyst
I de israelske forskeres forsøg blev en gruppe mænd sat til at lugte til en gennemsigtig væske, som var enten kvindetårer eller almindeligt saltvand. Hverken forsøgslederen eller mændene selv vidste, hvad de lugtede til.
Bagefter blev mændene præsenteret for billeder af en række forskellige kvinder, og skulle vurdere, hvor attraktive de var.
Det viste sig, at mændene, der havde lugtet til rigtige tårer, generelt vurderede kvinderne til at være mindre attraktive. Mændene var også efter eget udsagn minde seksuelt opstemte, de viste færre fysiologiske tegn på ophidselse, og de havde et lavere niveau af testosteron i deres spyt.
Desuden viste hjerneskanninger, at mændene havde mindre hjerneaktivitet af den slags, der normalt forbindes med seksuel ophidselse.
Beskyttelse og kvindelige værdier
Mændene så på intet tidspunkt nogen grædende kvinder, de vidste ikke engang, at de lugtede til tårer. Det peger på, at det er selve tårernes kemi, som påvirker mandens adfærd.
Den slags kemiske signaler, som udskilles af kroppen og påvirker vores artsfællers adfærd, kaldes feromoner, og indtil nu har man kun fundet dem i sved og vaginalsekret.
Og selvom det kommer bag på Troels W. Kjær, at der er tale om egentlige feromoner i tårevæsken, så er han ikke i tvivl om, at konklusionen giver god mening.
»Meningen er jo helt klart, at en alfahan, som måske er i gang med at tilfredsstille sine egne seksuelle behov eller andre behov, bliver hæmmet i den handling, fordi det gør ondt på kvinden eller gør hende bange,« siger han.
»Man kan nemt forestille sig, at gråd på den måde er en måde at fremme de værdier, som man traditionelt ville kalde kvindelige.«
Kemi mellem mennesker
Meningen er jo helt klart, at en alfahan, som er i gang med at tilfredsstille sine egne seksuelle behov eller andre behov, bliver hæmmet i den handling, fordi det gør ondt på kvinden eller gør hende bange.
For ham er studiet interessant, fordi det fortæller noget om, hvordan vores humør og adfærd bliver påvirket af kemiske signaler fra andre mennesker, helt uden at vi er klar over det.
»Det er vigtigt at vide, hvordan de her ting får adgang til din hjerne. For det er netop de ting, vi bliver påvirker af ubevidst, som virker allerstærkest i vores hjerne,« siger Troels W. Kjær.
Indtil videre kender man omkring 20 forskellige feromoner, som blandt andet spiller en rolle, når det gælder tiltrækning og partnervalg, men ifølge overlæge Troels W. Kjær kan der nemt være ti gange så mange, som vi bare ikke har opdaget endnu.
Stadig ubesvarede spørgsmål
Samtidig ved forskerne ikke ret meget om, hvordan vi sanser feromonerne, og hvordan de virker i vores hjerne.
Derfor mener Troels W. Kjær også, at det er ærgerligt, at de israelske forskere ikke har undersøgt, hvad det er for nogle molekyler i tårevæsken, der påvirker mændene.
»Jeg tror, det er nogle molekyler, som ligger ovre i neurotransmitter-gaden, måske nogle monoaminer, som er relativt små molekyler,« gætter han.
Samtidig påpeger han også, at forsøget kun beskriver kvindetårer i en særlig kontekst, og at det også vil være interessant at undersøge tårer hos børn og mænd, for at se om de har lignende eller anderledes effekter på omgivelserne.