Ludomani kan ses i hjernen
Et nyt studie viser at kommunikationen mellem hjerneområder er svækket hos mennesker, der lider af ludomani. Det indikerer, at lidelsen snarere skyldes en afvigelse i hjernen end en svag karakter.

Den overdrevne hang til spil skyldes en defekt i hjernen, indikerer nyt studie. (Foto: Colourbox)

Den overdrevne hang til spil skyldes en defekt i hjernen, indikerer nyt studie. (Foto: Colourbox)

Ludomaner kan finde på at bruge tusindvis af kroner på poker eller spillemaskiner, selv om kontoen er tom og der ikke er penge til mad. Det spiller uhæmmet uden at tænke på konsekvenserne.

Manglende selvkontrol er et af hovedproblemerne blandt mennesker, der er afhængige af spil. Ludomaner bliver ofte hånet for at mangle rygrad og ikke at kunne stoppe, mens legen er god. Men et nyt opsigtsvækkende studie, hvis resultater netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS, viser, at den manglende selvkontrol i virkeligheden skyldes, at spillerne har afvigelser i hjernen i forhold til ikke-spillere.

»Vi har vist, at personer, der lider af ludomani, har mindre selvkontrol end raske mennesker, og at dette er relateret til ændringer i hjernen,« siger Kristine Rømer Thomsen, der som ph.d.-studerende ved Center for Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet har været med til at gennemføre studiet.

Ludomaner kunne ikke holde igen

Forskerne nåede frem til deres konklusion efter at have ladet personer, der lider af spillelidenskab, udføre en opgave, der går ud på at holde sig selv under kontrol. Under forsøget blev forsøgsdeltageren bedt om at trykke på en knap, hver gang der dukkede et kryds op på computerskærmen foran dem – med mindre altså, at der umiddelbart efter krydset blev fremvist en cirkel. I så fald skulle de lade være med at trykke på knappen.

Som ventet havde ludomanerne langt sværere ved at lade være med at trykke på knappen i modsætning til de raske kontrolpersoner, der deltog i eksperimentet på lige fod med ludomanerne. 

Fakta

Ved bevidste oplevelser er der altid en selvbevidsthed, som udtryk for at der en person der har oplevelsen. Det kan enten være en såkaldt minimal selvbevidsthed, som blot består i oplevelse af ejerskab, eller det kan være udvidet selvbevidsthed, som det ses ved refleksion over en selv.

For at forskerne kunne følge med i, hvad der skete i hjernen undervejs, blev forsøgsdeltageren placeret i en MEG-scanner, der kortlagde hjerneaktiviteten.

Forskerne var især interesseret i at undersøge kommunikationen mellem to specifikke hjerneområder, som man ved er med til at definere selvbevidstheden – det, hjerneforskere kalder for selvet – og som man også regner med bestemmer, hvor god man er til at holde styr på sig selv.

Ved hjælp af scanneren kunne forskerne kortlægge aktiviteten i disse områder. Og de kunne se, hvordan og hvor meget områderne kommunikerede med hinanden.

Forsøget afslørede, at kommunikationen mellem netværkets to vigtigste områder -’mediale prefrontal cortex/gyrus cinguli anterior’ forrest i hjernen samt ’medial parietalcortex/gyrus cinguli posterior' bagest i hjernen - var svækket hos en ludoman. 

»Vores resultater understreger vigtigheden af manglen på selvkontrol i udviklingen af afhængighed, hvad enten det drejer sig om rusmidler eller spil. For patienterne må det være en hjælp, at vi kan vise, at den manglende selvkontrol er relateret til ændringer i hjernen. Det er med til at understrege, at der er tale om en sygdom,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Hvad kom først: hønen eller ægget

Fakta

Klinisk lektor Arne Møller, der også er involveret i studiet, har tidligere dokumenteret, at signalstoffet dopamin i langt højere grad var involveret i de spilleafhængiges valg end i de raskes. Ludomaner har som udgangspunkt et lidt for lavt dopaminniveau, som får dem til at hige efter at spille, da det kan øge dopaminniveauet lidt - det gælder dog kun, hvis de spiller dumt og tager risikable beslutninger frem frem for at agere rationelt. Det er med til at forklare, hvorfor ludomanerne vælger at trykke på knappen frem for at holde igen.

De nye resultater gør ikke kun klogere på ludomani. De hjælper forskerne med at forstå afhængighed.

Tidligere undersøgelser af stofmisbrugere og alkoholikere har nemlig også vist svækket selvkontrol ved hjælp af præcis samme opgave og metode. De danske forskere er de første i verden, der viser sammenhængen for ludomaner.

Svagheden ved sådanne studier er imidlertid, at man ikke kan bruge det til at sige noget om, hvad der kom først, altså om den manglende selvkontrol og ændringerne i hjernen skyldes afhængigheden af f.eks. spil, eller om det var dem, der fremprovokerede afhængigheden.

»Vi har brug for flere studier for at kunne besvare de spørgsmål. Det er dog vigtigt at påpege, at vores resultater viser en svækket selvkontrol og relaterede ændringer i hjernen, som er uafhængige af tidligere stofmisbrug. Det tyder umiddelbart på, at det er ændringerne i hjernen og den manglende selvkontrol, der kom først,« siger Kristine Rømer Thomsen.

Scanner opsnapper elektromagnetiske bølger

For at kunne se tilstrækkeligt dybt ind i hjernen har forskerne måttet bruge en såkaldt MEG-scanner, der er designet til at registrere de elektromagnetiske signaler, som de forskellige hjerneområder udsender. MEG-scanninger har den store fordel at de kan afsløre aktivitet meget dybt inde i hjernen i modsætning til det mere velkendte EEG, der hovedsageligt opsnapper de elektriske signaler på hjernens overflade. 

MEG-scanneren på Aarhus Universitet er helt ny og den eneste i Danmark af sin art.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk