Livsstilsinterventioner til personer med svær psykisk sygdom kan i værste fald være skadelige
Der hjælper ikke, når der laves interventioner, der forsøger at få mennesker med alvorlig psykisk sygdom til at tabe sig og leve sundere. Til gengæld kan det føre til et yderligere knæk, når man igen mislykkes med noget, viser forskningen.

Personer med psykisk sygdom tager ofte på i forbindelse med sygdommen og medicineringen, og det er sandsynligvis én af årsagerne til, at de lever 15 år kortere end gennemsnittet. Desværre ser det ikke ud til, at livsstilsinterventioner hjælper patienter med psykisk sygdom med at tabe sig, viser ny gennemgang af forskningen. (Foto: Shutterstock)

Personer med psykisk sygdom tager ofte på i forbindelse med sygdommen og medicineringen, og det er sandsynligvis én af årsagerne til, at de lever 15 år kortere end gennemsnittet. Desværre ser det ikke ud til, at livsstilsinterventioner hjælper patienter med psykisk sygdom med at tabe sig, viser ny gennemgang af forskningen. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.



 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.



 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.



 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

 

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Det er svært at omlægge sit liv til det sundere og fastholde et vægttab. Det måtte læge og forsker Helene Speyer selv erkende i 2016. 

Som ph.d.-studerende forskede hun i effekten af livsstilsinterventioner til patienter med alvorlig psykisk sygdom - for eksempel skizofreni og svær depression. Det er patienter, som ofte er mere overvægtige og lever kortere end resten af befolkningen.

Til Helene Speyers overraskelse viste livsstilsinterventionerne ikke at have effekt på patienternes vægt. 

Jo mere hun tænkte over resultatet, desto mindre overraskende var det dog. Helene Speyer måtte erkende, at hun flere gange selv havde prøvet og fejlet med at få en rutine med faste løbeture og med at opnå et vedvarende vægttab. Så hvorfor skulle folk, der oveni overvægt, kæmper med en alvorlig psykisk lidelse, såsom skizofreni og depression, kunne gøre det bedre?

Bagom den nye forskningsgennemgang

I det systematiske review indgik 41 RCT-studier (randomiserede kliniske forsøg), som sammenlagt talte 4.267 forsøgsdeltagere.

Forskerholdet lavet en metaanalyse af studierne, som viste, at livsstilsinterventioner førte til en gennemsnitlig reduktion af kropsvægt på cirka 0,6 point på BMI-skalaen, men at det ikke var et vedholdende vægttab. 

Kilde: Psychotherapy and psychosomatics

»Mange, der har prøvet en slankekur og tabt sig, ved, at det er meget svært at holde et vægttab. Man falder hurtigt tilbage på sine gamle rutiner og den gamle vægt,« siger Helene Speyer, der i dag er læge på Psykiatrisk Center København. 

Ingen gavn af interventioner

Livsstilsinterventioner er et anvendt redskab til at forbedre sundheden hos forskellige dele af befolkningen, så for at være helt sikker på konklusionen har Helene Speyer og hendes danske kollegaer nu gennemgået den samlede forskning på området i et såkaldt systematisk review med meta-analyser af den samlede evidens. 

Gennemgangen viser ganske vist dét, Helene Speyer anede nogle år forinden: Livsstilsinterventioner har ikke en betydelig effekt på vægten hos patienter med alvorlig psykisk sygdom.

Gennemsnitligt taber patienterne sig cirka 0,6 point på BMI-skalaen – det er så lidt, at det ikke har en sundhedsmæssig gevinst, vurderer det danske forskerhold. Og hvorfor så lave interventionen?

»Der har været en debat om effekten af livsstilsinterventioner, og vi må bare sige nu, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at sige, at det virker. Dertil kommer, at vi måske bebyrder vores patienter fremfor at hjælpe dem, hvis vi sætter fokus på deres vægt, sundhed og fysisk aktivitet under konsultationerne.« 

»Vi skal ikke gøre noget, som sandsynligvis ikke virker, og som muligvis er skadeligt,« siger Helene Speyer, der er hovedforfatter til det systematiske review, udgivet i tidsskriftet Psychotherapy and Psychosomatics.

Forskningsleder Michael Eriksen Benros har læst forskningsartiklen, og kan sagtens genkende resultatet:

BMI-skalaen

BMI står for Body Mass Index, er en måde at finde ud af, om man er overvægtig eller undervægtig.

BMI-tallet udregnes ved at se på forholdet mellem din vægt og højde. Vægt (kg) divideret med højde (meter) opløftet i anden.

BMI er kun vejledende, og det kan ske, at man befinder sig i en kategori, for eksempel overvægtig, uden at man reelt er det.

Hvis tallet, der  forholdet mellem vægt og højde, er:

  • mindre end 18,5, er du undervægtig 
  • mellem 18,5-25, er du normalvægtig 
  • mellem 25-30, er du overvægtig 
  • over 30, er du svært overvægtig

»Det er et velgennemført review, som illustrerer, hvor lille en effekt livsstilsinterventioner desværre har på vægttab på patienter i psykiatrien. Livsstilsinterventioner har generelt en lille effekt, når man kigger på store grupper, også udenfor psykiatrien,« siger Michael Eriksen Benros, læge og forskningsleder på Psykiatrisk Center København. Han har ikke selv bidraget til det nye systematiske review.

»Måske det vil være anderledes, hvis man med individualiserede tilbud fokuserer på dem, der er særligt motiverede, eller bruger forebyggende indsatser, der skal forsøge at forhindre vægtøgningen,« fortsætter Michael Eriksen Benros.

Kvalitetsforskning mangler 

Man skal dog passe på med at konkludere for håndfast på baggrund af denne forskningsgennemgang alene, vurderer professor Bente Klarlund, da studierne, der er inkluderet i forskningsgennemgangen, er i høj risiko for 'bias' - forudindtagethed der kan gøre resultatet mindre troværdigt.

»Forskerne skriver selv, at de studier, som metaanalyserne bygger på, er i høj risiko for bias,« skriver Bente Klarlund i en e-mail.

»Metaanalysen siger desuden kun noget om effekten af livsstilsinterventioner på vægttab, og ikke noget om alle typer livsstilsinterventioner, kun nogle bestemte, såsom psykologisk vejledning, motiverende interviews, stages of change-modellen og kognitiv terapi,« skriver Bente Klarlund. Hun er professor og leder af Center for Aktiv Sundhed. Hun har ikke bidraget til forskningsgennemgangen men forsker selv i området.

Forskningens bias betyder bare, at der er endnu mere grund til at holde igen med livsstilsinterventionerne, før vi har bedre dokumentation, mener Helene Speyer.

»Bias falder som regel ud til det positive, da både patienter og vejlederne ønsker, at deres indsats skal have effekt. Så hvis bias farver resultatet, så er det som støtte for livsstilsinterventioner. Problemet med denne type forskning er også, at der er relativt få mennesker med i forsøgene, og statistikken kan derfor nemt blive påvirket af tilfældigheder. Det understreger kun, at vi ikke ved på baggrund af denne forskning, om livsstilsinterventioner gavner eller skader,« siger Helene Speyer.

Psykisk syge tager på

Der er dog god grund til at hjælpe patienter med psykisk sygdom med at tabe sig, hvis man kan, mener Helene Speyer. Nogle præparater, der bruges mod alvorlige psykiske lidelser, kan give en markant vægtøgning og føre til en række livsstilssygdomme, såsom type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. 

Det er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor studier gang på gang viser, at psykiatriske patienters gennemsnitlige levealder er langt lavere end hos resten af befolkningen – op mod 15 færre leveår. 

»Hvis der er patienter, som ønsker at tabe sig, mener jeg, at vi skal kunne støtte patienterne i processen og tilbyde dem adgang til motionsrum og sparring fra professionsfaglige. Det er et tilbud, vi skal kunne give, men ikke noget, som alle skal have og følge til punkt og prikke,« siger Helene Speyer.

Sund livsstil kan muligvis modvirke psykiske lidelser

Betændelsesstoffer kan være involveret i flere psykiske lidelser, herunder depression og skizofreni, viser dansk forskning. Samtidig har en række studier vist, at en sund livsstil, hvor man dyrker motion, spiser masser af grøntsager og holder en slank linje, kan mindske inflammationsniveauet i kroppen. 

Det er derfor en nærliggende tanke, at hvis man kan få gang i sund livsstil, vil man også kunne mindske symptomer og risiko for at få tilbagefald. 

»Vi kan se, at folk med en aktiv og sund livsstil i mindre grad får psykiske lidelser, men vi ved ikke med sikkerhed, om det er den sunde livsstil, der har den forebyggende effekt. Dyremodeller peger dog på en mekanisme, som kæder psykisk sygdom sammen med inflammation i kroppen,« siger Michael Eriksen Benros.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at styrketræning hjælper på depression. Én af forklaringerne herpå er, at fysisk aktivitet ser ud til at sænke niveauet af inflammation i kroppen, og dyrestudier peger på, at inflammationen kan drive molekylære processer, som mindsker effekten af signalstoffet serotonin i hjernen og således give symptomer på depression. 

»Det er stadig usikkert, præcist hvor stor effekt fysisk aktivitet har på psykiske lidelser, men på papiret vil det have en positiv effekt. Der er dog ikke meget, der tyder på, at livsstilsinterventioner er specielt effektive, når man først har sygdommen, men en sund livsstil og kost samt sociale relationer er stadig lægens bedste råd til at forebygge sygdomme,« siger Michael Eriksen Benros.   

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Fokus på livsstil kan belaste folk med psykisk sygdom

Her kan man spørge sig selv, hvorfor ikke bare gøre brug af livsstilsinterventioner – for de fleste vil det måske ikke hjælpe, men for nogle få, kan det måske gavne og hjælpe til en sundere livsstil. Hvad kan det skade? 

En hel del, lyder svaret fra Ane Moltke, ekstern lektor ved Roskilde Universitet. Hun har ikke bidraget til den nye forskningsgennemgang, men har selv forsket i området.

Hun har fulgt de personer med skizofreni, der deltog i livsstilsinterventionen CHANGE i deres hverdag og betragtet, hvordan det er gået dem, når de har sat sig mål om at stoppe med ryge eller begynde at motionere.  

»Der er rigtig god grund til at hjælpe folk med psykiske lidelser med at tabe sig og leve længere. Det er de ofte selv interesserede i og optaget af, men desværre kan sådanne målsætninger hurtigt opleves som et nederlag for dem, hvis de ikke når de mål, der er udarbejdet i forbindelse med en livsstilsintervention.«

»Ligesådan kan professionelles fokus på kropsvægt og vaner som rygning bidrage til den følelse, de i forvejen kan have – nemlig at de føler sig forkerte og sat uden for resten af samfundet. Det kan få dem til at isolere sig yderligere,« siger Ane Moltke og fortsætter:

»Jeg fulgte blandt andre en meget målrettet person. Han havde tidligere haft succes med at tabe sig, men havde umiddelbart efter taget de tabte kilo på igen. Som et led i interventionen havde han imidlertid fået mod på igen at ændre livsstil. Han fik så pludseligt et psykisk sammenbrud og kunne ikke leve op til sine planer om livsstilsændring. Det gav ham et stort mismod, og han mistede fuldstændig troen på sig. Det var ret voldsomt at være vidne til.«

Fokusér på livskvalitet fremfor sundhed

Spørgsmålet er derfor, hvad sundhedsprofessionelle skal kunne tilbyde for at hjælpe patienter med psykisk sygdom til et bedre og måske sundere liv. 

»Jeg vil mene, at vi skal møde folk som individer, lytte til dem og deres ønsker. I mit studie oplevede jeg, hvordan folk, der blev støttet i deres egne bestræbelser, i højere grad trivedes. Det kunne være noget så simpelt, som at de fik hjælp til at komme udenfor lejligheden eller til at deltage i en social aktivitet,« siger Ane Moltke og fortsætter:

»Vi ved, at der er socioøkonomiske faktorer, som øger risikoen for fysisk sygdom og tidlig død,  såsom ensomhed og ulighed, når man ser på adgangen til behandling for fysiske sygdomme. Derfor vil jeg mene, at det er værd i højere grad at fokusere på tiltag, som minimerer de her socioøkonomiske faktorer og dermed mindsker uligheden i sundhed.« 

Mindre medicin kan måske hjælpe

En anden måde at hjælpe patienterne til at få en sundere vægt er, at man som læge hjælper sine patienter med at trappe ud af medicinen, som øger risikoen for vægtøgning, når de først er stabiliserede og uden symptomer, foreslår Helene Speyer.

»Det er især antipsykotisk medicin, der kan få patienter til at tage på, men der er også en effekt fra lægemidler mod for eksempel depression. Vi kender ikke præcist mekanismen, men nogle lægemidler synes at påvirke mæthedsfølelsen.« 

»Dertil kommer, at mange psykiatriske patienter tager flere lægemidler, og så er det svært at sige, hvilket præparat der egentlig fører til vægtøgning. Men det er dog ret tydeligt at se, at der sker et skifte, når de begynder på medicinen. Vi har set patienter tage op til 50 kg på i løbet af en indlæggelse,« siger Helene Speyer og fortsætter: 

»Ligesådan er det tydeligt, at patienterne taber sig igen, når de begynder at trappe ud af medicinen, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at det er perioder, hvor de har det bedre psykisk. Vi mangler bare klare guidelines og forskning, der viser os, hvordan vi skal styre og monitorere en nedtrapning af behandlingsdosis hos psykiatriske patienter.« 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.