Lille studie: Hormonbehandlede gravide får oftere biseksuelle børn
Hvis mor er blevet behandlet med hormonet progesteron under graviditeten, er sandsynligheden højere for, at hendes børn bliver tiltrukket af eget køn, antyder et nyt studie, der dog er for småt til at konkludere endeligt ud fra.
hormonbehandling, biseksuel,

Seksuel orientering er et resultat af mange faktorer - herunder måske hormonet progesteron, fortæller dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

Hormonbehandling med progesteron under graviditeten øger måske sandsynligheden for, at børnene identificerer sig som biseksuelle eller homoseksuelle.

Forskere fra blandt andet Danmark viser i et nyt studie, at personer, hvis mødre blev behandlet med progesteron under graviditeten, i mindre grad identificerer sig som heteroseksuelle end personer, hvis mødre ikke er blevet behandlet med progesteron.

Historien kort
  • Lille studie antyder, at progesteronbehandling under graviditeten øger sandsynligheden for, at barnet bliver tiltrukket af begge køn.
  • Specielt mænd ser ud til at blive tiltrukket af mænd.
  • Der skal større studier til for at kunne drage endelige konklusioner.

Voksne børn af mødre i hormonbehandling er således mere tilbøjelige til at have kysset, fantaseret om og have haft sex med personer af samme køn end børn i en kontrolgruppe er, antyder det nye studie.

»De er lidt mere åbne overfor for sex med en person fra eget køn. Det ser vi rimelige klare tegn på. Studiet underbygger også en generel pointe om, at vi skal være meget forsigtige med, hvad vi putter af medicin i gravide kvinder, for der skal meget lidt til, før det påvirker fosteret,« fortæller den danske bidragyder til det nye studie, professor MSO Erik Lykke Mortensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Archieves of Sexual Behavior.

Studiet er dog for småt til at drage endelige konklusioner ud fra. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Studie på 34 danskere

I studiet indgår data fra 34 danskere (17 mænd og 17 kvinder), som blev født på Rigshospitalet i perioden fra 1959 til 1961. De var og er en del af Rigshospitalets Mor og Barn kohorte (se boksen til højre).

Om Rigshospitalets Mor og Barn kohorte

Rigshospitalets Mor og Barn kohorte består oprindeligt af 9.125 børn født på Rigshospitalet i 1959-1961. De er blevet fulgt siden fødslen og har gennem årene løbende modtaget spørgeskemaer.

Personerne blev alle født af mødre, som under graviditeten blev behandlet med progesteron i de første to tredjedele af graviditeten på grund af blandt andet risiko for ufrivillig abort.

Mødrene fik ikke nogen anden form for hormonbehandling.

Da personerne var omkring 23 år gamle, udfyldte de spørgeskemaer omkring deres seksuelle orientering, og resultaterne blev sammenlignet med spørgeskemaer og interviews fra personer, hvis mødre ikke havde været i hormonbehandling.

Spørgsmålene inkluderede blandt andet:

  • Er du tiltrukket af personer fra det samme køn som dit eget?
  • Har du kysset med personer fra samme køn som dit eget?
  • Har du haft sex med personer fra samme køn som dit eget?
  • Har du haft sex med personer fra det modsatte køn?
  • Identificerer du sig selv som hetero- bi- eller homoseksuel?

Flere homo- og biseksuelle børn efter hormonbehandling

Resultatet af undersøgelsen viser, at der blandt personer, hvis mødre havde modtaget hormonbehandling under graviditeten, var større tendens til, at personerne identificerede sig med at være enten homo- eller biseksuelle.

Om progesteron

Både mænd og kvinder producerer naturligt kønshormonet progesteron. Hormonet er involveret i kvinders menstruationscyklus og hjælper til med at fastholde graviditeter og at udvikle fostret. Det spiller også en rolle i den neural udvikling og produktionen af andre kønshormoner.

Progesteron bliver i mange lande benyttet for at modvirke ufrivillige aborter og for tidlige fødsler eller for at øge et barns fødselsvægt. Progesteron benyttes også ofte til kvinder ved kunstige befrugtninger.

(Kilde: Archieves of Sexual Behavior)

Således svarede:

  • 20,6 procent, at de enten var homo- eller biseksuelle. Tallet var 0 procent for kontrolgruppen.
  • 29,4 procent svarede, at de havde været tiltrukket af eget køn. 5,9 procent i kontrolgruppen fortalte, at de havde været tiltrukket af eget køn.
  • 17,6 procent svarede, at de på nuværende tidspunkt var tiltrukket af begge køn. 2,9 procent i kontrolgruppen svarede det samme.
  • Mellem 14,7 og 24,2 procent svarede, at de havde haft en eller anden form for seksuel relation til personer fra samme køn. Tallene for kontrolgruppen var mellem 0 og 9,1 procent.
  • Specielt mænd blandt børn af mødre i hormonbehandling fortalte, at de var tiltrukket af deres eget køn. Blandt andet fortalte 5 ud af 17, at de ikke identificerede sig som heteroseksuelle, mens tallet var 2 ud af 17 for kvinderne.

Kræver større studier for at se sammenhæng

Anja Pinborg er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Fertilitetsklinikken, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, men hun har ikke deltaget i det nye studie.

Hun synes dog emnet er spændende, men mener også, at der skal større studier til, før man kan lave konklusioner omkring sammenhængen mellem progesteron under graviditeten og seksuel orientering.

»Jeg kan godt se, at emnet overordnet set er interessant, men jeg mener, at der er alt for stor usikkerhed i forhold til forbindelsen mellem progesteron-behandling og seksuel orientering på et studie med kun 17 personer i hver gruppe,« skriver Anja Pinborg i en mail til Videnskab.dk.

Erik Lykke Mortensen fortæller, at han på sin vis er enig med Anja Pinborg i, at man ikke kan konkludere noget afgørende ud fra et så lille materiale.

»På den anden side er materialet et af de største af denne karakter, og der er jo rent faktisk en del statistiske signifikante resultater i studiet. Man skal også huske på, at personerne og kontrolpersonerne er matchet langt mere omhyggeligt, end man sædvanligvis ser,« siger Erik Lykke Mortensen.

Resultatet er ikke overraskende

Ifølge Erik Lykke Mortensen kommer resultaterne af undersøgelsen ikke helt bag på ham.

»Det er en gammel, men alligevel nærliggende tanke, at kønshormoner har indflydelse på, hvordan vi udvikler os som mænd og kvinder og på vores seksualitet, og set i det perspektiv er resultaterne måske ikke overraskende,« siger han. 

Forskeren fortæller, at den primære forskel på mænd og kvinder er de hormoner, som med hjælp fra y-kromosomet bliver udskilt i mandens/drengens krop.

Disse hormoner er med til at danne mandens kønsorganer og andre træk, der i en evolutionær forstand gør en mand til en mand – herunder sandsynligvis seksuel orientering og præference for kvinder.

Derfor overrasker det heller ikke forskeren, at når et foster bliver udsat for hormoner, kan det påvirke de hormonelle processer, som har indflydelse på seksuel orientering.

Andet end hormoner spiller ind

Erik Lykke Mortensen slår dog også fast, at man ikke kan tale om, at ændret seksuel orientering er en bivirkning ved progesteron-behandlinger til gravide kvinder.

Progesteron findes naturligt i kroppen, og hvis niveauerne er lave, og der er risiko for en ufrivillig abort, kan progesteron være en måde at holde gang i graviditeten.

Desuden fortæller forskeren, at mange andre ting også har indflydelse på seksuel orientering, herunder opvækst og muligvis også andre hormonpåvirkende stoffer.

»Progesteron er blot et eksempel på et samspil mellem biologi, miljøpåvirkning og udvikling. Ingen tror, at noget så komplekst som seksuel orientering kun handler om et enkelt hormon. Selvom vi kan se en effekt, er den ikke entydig i retning, og der skal flere og større studier til, før vi kan slå fast, hvordan progesteron under graviditeten helt præcist spiller ind i den sammenhæng, og hvad der ellers spiller ind,« siger Erik Lykke Mortensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.