Lever jeg længere, hvis jeg bruger tandtråd?
Tandtråd bliver i folkemunde omtalt som et mirakelmiddel, der kan holde os sunde og raske, forlænge vores levetid og sænke risikoen for forskellige sygdomme. Men kan det virkelig passe?
Man bruger tandtråd foran badeværelsesspejlet

Tandtråd kan have forskellige effekter - og i værste fald faktisk føre til blodprop, hvis man kæmper med åreforkalkning eller hjerteklapdefekt og bruger den glatte tråd forkert. (Foto: Shutterstock)

Tandtråd kan have forskellige effekter - og i værste fald faktisk føre til blodprop, hvis man kæmper med åreforkalkning eller hjerteklapdefekt og bruger den glatte tråd forkert. (Foto: Shutterstock)

Det er næsten som amen i kirken, et gentagende ritual, når din tandlæge spørger: Husker du at bruge tandtråd? 

Du tænker måske, at tandlægens opfordring kun er vigtig, hvis man gerne vil af med bakterier mellem tænderne, men vores læser Jonathan har hørt, at en daglig brug af tandtråd i virkeligheden kan gøre meget mere end det.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Findes beviset?

Et sted på nettet har Jonathan læst, at brugen af tandtråd påvirker hjertet positivt, og at det kan have noget at gøre med, at tandkødet er forbundet med blodårer, der leder til hjertet.

»Jeg kan dog ikke finde ud af, om det er videnskabeligt bevist,« skriver han til os og spørger, om vi ved det.

Det gør vi ikke, så vi trykker telefonnummeret og ringer til Bente Nyvad for at finde svar. 

Tråden uden magi

Bente Nyvad er professor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet og ved meget om mundhygiejne og tandsygdomme. Hun er glad for læserens spørgsmål, fordi det rammer ned i en håndfuld myter om tandtrådens effekt, som der er forsket en del i.

»Tandtråd har ikke så magisk en virkning, som flere tror, og for mange giver det faktisk ikke mening at bruge,« fortæller Bente Nyvad i telefonen. 

Hun slår straks påstanden om, at brugen af tandtråd kan påvirke vores levealder, til jorden. 

»Det findes der ikke videnskabeligt bevis for. Ligesom der heller ikke findes bevis for, at det kan forebygge hjertesygdomme, som er en anden påstand, der bliver delt.«

Tandtråd gavner udvalgte

Det er ikke nyt, at tandtråd slet ikke har den effektive virkning, som mange går og tror. Forskning på området peger samstemmende på, at hvis vi alle pligtigt brugte tandtråd, ville det ikke ændre nævneværdigt på vores samlede tandsundhed. 

Og det er der særligt en grund til, forklarer Bente Nyvad.

Tandtråd eller ej?


Spørg din tandlæge, om der er grund til at bruge tandtråd. Hvis du bør, så bed din tandlæge eller tandplejer om at vise dig, hvordan du bruger tandtråden korrekt - og hvilken type af tandtråd, der er bedst for dine tænder.

Kilde: Bente Nyvad

»Tandtråd er svært at bruge korrekt, det er noget, man bør instrueres i. Mange bruger det forkert, og hvis man gør det, er det til mere skade end gavn.«

Professoren forstår derfor ikke, hvorfor tandlæger som afskedsreplik opfordrer mange til at bruge den glatte, tynde tråd.

»Tandtråden bør ses som et våben, du sætter ind med, når du står i en særlig situation, hvor du for eksempel har begyndende huller. Og hvis det er tilfældet, bør din tandlæge vise dig, hvordan du bruger det korrekt,« forklarer Bente Nyvad. 

»Hvis du er dygtig til at bruge tandtråd og har tendens til huller, vil du opleve en virkning. Men hvis du bruger det forkert eller ikke har problemer med din tandsundhed, giver det ikke mening at bruge tandtråd,« pointerer hun. 

Mundbakterier kan forårsage blodpropper

Det, der blandt andet kan ske, hvis man bruger tandtråd forkert, er, at man høvler ned i og skærer hul på tandkødet. 

»Hvis dit tandkød begynder at bløde, kan der komme bakterier fra munden ind i blodbanerne, som spørgeren rigtig nok siger, fører til hjertet. For sunde og raske mennesker har det ikke nogen betydning, fordi immunforsvaret slår bakterierne ned,« siger Bente Nyvad. 

»Men hvis du har et svækket immunforsvar, der ikke er i stand til at bekæmpe bakterier i blodårerne, kan bakterierne klumpe sig sammen på hjerteklapperne og i værste fald føre til blodprop. Derfor skal folk med hjerteklapdefekt eller åreforkalkning passe på, at der ikke kommer for mange bakterier fra munden ind i blodårerne,« konstaterer hun.

Længere liv gennem munden 

Vi har alle sammen et habitat af bakterier i munden, på tungen og overfladen af tænderne, og de er nødvendige. Men hvis vi ikke holder mængden nede, risikerer vi huller i tænderne og betændelse i tandkødet, der øger sandsynligheden for bakterier fra munden og ind i blodårerne.

Heldigvis er det muligt at forebygge - med og uden tandtråd. Bente Nyvad anbefaler, at man bruger en elektrisk tandbørste og prioriterer en sund kost. Det, du propper i munden og fodrer din krop med, er nemlig tæt forbundet med din tandsundhed og mundhygiejne. 

»Det hænger sådan sammen, at en sund kost, hvor du skruer ned for mange søde læskedrikke og fastfood, giver mindre risiko for blødende tandkød og huller i tænderne,« siger hun og vender tilbage til spørgsmålet fra vores læser Jonathan.

»At bruge tandtråd øger altså ikke din garanti for et længere liv. Hvis du planlægger at leve længe, skal du spise en sund kost med mange grove grøntsager og holde dig fysisk aktiv hver dag,« slutter Bente Nyvad.

Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Jonathan, og siger samtidig tusind tak til Bente Nyvad for hendes tid og svar.

Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk - så kan det være, at en af vores journalister går videre med det.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk