Leishmaniasis: Den kødædende parasitsygdom, der hærger Syrien
I Syrien rapporteres der om et stigende antal tilfælde af leishmaniasis. Den nådesløse hudsygdom har længe været i området, men spreder sig nu yderligere. Skal vi bekymre os om risiko for smittefare, når vi modtager flygtninge fra Syrien?

Leishmaniasis-parasitter. Leishmaniasis er en vektor-båren sygdom, det vil sige, at den overføres med insekter (sandfluer). Mennesker kan ikke overføre smitte. (Foto: Shutterstock)

Leishmaniasis-parasitter. Leishmaniasis er en vektor-båren sygdom, det vil sige, at den overføres med insekter (sandfluer). Mennesker kan ikke overføre smitte. (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Som om den årelange krig, terrorisme og undertrykkelse ikke var oprivende nok for det syriske folk, er landet også udsat for en epidemi af den såkaldte kødædende sygdom kaldet leishmaniasis.

Det er blevet rapporteret, at lederen af den kurdiske humanitære hjælpeorganisation Kurdisk Røde Halvmåne har udtalt, at problemet er blevet forværret af Islamisk Stats aktioner, der har efterladt rådende lig i gaderne.

Men selvom leishmaniasis er et alvorligt problem i Syrien, er det ikke helt korrekt, at den kødædende sygdom bliver spredt af terroristerne.

Hvad er leishmaniasis?

Leishmaniasis har faktisk været epidemisk i Syrien i flere århundreder og blev engang kaldt 'Aleppo ondskab' eller 'Orientbyld'.

Hudsygdommen (Kutan leishmaniasis) er strengt taget ikke kødædende - men en anden type, fundet i Brasilien og andre dele af Sydamerika, kan være det.

Sygdommen forårsages af leishmaniasis-parasitten, som bæres af sandfluer. Hvis man bliver bidt af en sandflue, overfører den en parasit, som formerer sig i offerets krop og angriber immunforsvaret.

Parasitten går ind i blodstrømmen og invaderer magrofagerne (som er immunceller, der kan optage og fjerne dødt eller beskadiget væv i en organisme, og som normalt bekæmper baciller) og forårsager frygtelige åbne sår tæt på biddet.

Andre former for leishmaniasis

Andre steder i verden - særligt Indien - spreder en anden udgave af parasitten sig til leveren og milten (Visceral leishmaniasis/kala azar -hindi for 'sort feber'). Det er en alvorlig, livstruende sygdom, fordi de vitale indre organer nedbrydes.

Fakta

Leishmaniasis er en sygdom forårsaget af en protozo - en encellet organisme. Sygdommen er en zoonose, det vil sige en dyresygdom, som kan overføres til mennesker. Den bliver overført mellem dyr og til mennesker ved stik af sandfluer. Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder fra hudsår, som læges af sig selv, til alvorlig, livstruende sygdom i de indre organer (visceral leishmaniasis). Der er endnu ikke fundet en effektiv vaccine. Kilde: Bjarne Ørskov Lindhardt, speciallæge i infektionsmedicin

I den brasilianske udgave (Mukokutan leishmaniasis) får parasitterne makrogaerne til at migrere til slimhinderne rundt om munden og næsen.

Her angriber immunforsvaret parasitterne, men samtidig sker der omfattende skader på det omkringliggende væv, fordi kødet bliver 'ædt', hvilket fører til invaliderende sår og forfærdelig vansiring.

Sandfluer spiser ikke kroppe, der er gået i forrådnelse. De suger blod fra levende mennesker, så det er strengt taget ikke sandt, at Islamisk Stat spreder sygdommen.

Men de politiske omstændigheder i Syrien - heriblandt Islamisk Stats fremgang - er skyld i sammenbruddet af landets sociale struktur og sundhedsvæsen. Derfor er det uundgåeligt, at sygdommen har spredt sig vidt og bredt.

Kan sygdommen behandles?

Cirka 1,3 millioner mennesker smittes med leishmaniasis hvert år i troperne og subtroperne. De fleste smittes med hudsygdommen, mens den stamme af sygdommen, der angriber de indre organer (Visceral Leishmaniasis) kan være dødbringende.

Men fordi sygdommen typisk findes blandt verdens fattigste mennesker, får den ikke meget opmærksomhed, hverken med hensyn til udviklingen af ny medicin, behandling eller vaccine. Leishmaniasis er en af de oversete dræbersygdomme.

Der findes behandlingsmetoder, og et velfungerende sundhedsvæsen kan bruges til at kurere sygdommen. Forskerne debatterer stadig, hvad der er den bedste behandling for Kutan leishmaniasis, og på nuværende tidspunkt er der 4 forskellige præparater, der kan bruges.

Den bedste medicin til behandlingen af Visceral Leishmaniasis, der angriber de indre organer, kaldes amphotericin B, som er meget effektiv, når det injiceres. Der skal ikke mere end et par injektioner til for at kurere sygdommen. De hyppigste bivirkninger af amphotericin B er kulderystelser, feber og utilpashed.

Parasitten går ind i blodstrømmen, invaderer magrofagerne og forårsager frygtelige åbne sår tæt på biddet. (Foto: Combat Aviation Advisor, 6th Special Operations Squadron, Hurlburt Field, FL via Flickr)

Ved ældre præparater kunne det tage flere uger, før man så en effekt. Eksempelvis blev den britiske TV-programvært Ben Fogle for nogle år siden smittet med Kutan leishmaniasis i Peru.

Han blev behandlet med et temmelig giftigt antimon-baseret præparat, som gjorde ham meget syg, og som medførte et stort vægttab, men som til sidst kurerede ham.

 

Kan sygdommen sprede sig til resten af verden?

Ud over at sygdommen spreder sig i Syrien, vil nogle af flygtningene, der forlader landet, bære parasitterne med sig. Det kan bruges som et argument for ikke at tage imod flere flygtninge, men det er faktisk ikke noget, som landene, der modtager flygtninge, skal bekymre sig om.

Det er sandfluerne - ikke menneskene - der er smittebærerne. Sandfluer findes overalt i de tropiske og subtropiske regioner, men de kan ikke overleve i køligere klimaer.

Visceral Leishmaniasis er allerede endemisk i dele af Middelhavsområdet - blandt andet Spanien, Italien og Sydfrankrig - men sygdommen manifesterer sig næsten kun i mennesker med svækket immunforsvar (for eksempel i personer inficeret med HIV).

Folk i velstående regioner med god ernæring og almen sundhed har en meget begrænset risiko for at blive smittet.

Det er også vigtig at forstå, at det er forskellige sandflue-arter, der er ansvarlige for overførsel af de forskellige Leishmaniasis-parasitter.

Parasitterne, der overfører Kutan leishmaniasis, som den man ser i Syrien, er ikke så udbredt i Sydeuropa, så risikoen, for at smittespredningen stiger, er lille.

 

I Tyrkiet er der risiko for, at antallet af tilfælde stiger

Fakta

Der findes 3 forskellige slags leishmaniasis 1. Visceral leishmaniasis (kala-azar) Generel infektion med vægttab, træthed, blodmangel og ofte konstant, let feber. Hertil kommer stor milt og lever. Hos personer med immundefekter kan der ses et mere akut sygdomsbillede med høj feber, mavesmerter, hovedpine og svimmelhed. Ubehandlet er visceral leishmaniasis næsten altid dødelig. 2. Kutan leishmaniasis (’Orientbyld’) Der dannes et eller flere sår, som heler langsomt op og efterlader ar. Sårene kan blive op til 6 centimeter i diameter, men er normalt mindre. Der er som regel hævede kanter og rødme omkring såret. Læsionerne kan sidde over hele kroppen, også i ansigtet. Kutan leishmaniasis kan i nogle tilfælde udvikle sig til viceral leishmaniasis. 3. Mukokutan leishmaniasis. Navnet hentyder til, at slimhinderne for eksempel i næse og mundhule er påvirket. Sygdomsbilledet ses udelukkende i Syd- og Mellemamerika. Kilde: Statens Serums Institut

Selvom der i Tyrkiet er risiko for, at forekomsten af sygdommen stiger grundet det stigende antal flygtninge fra Syrien, er det værd at bemærke, at sunde og raske mennesker med adgang til god ernæring er langt mindre sårbare.

Bekymring over 'importerede' baciller er ikke noget nyt. Sidste år blev de europæiske lufthavne dekoreret med plakater, der advarede om ebola, og rejsende fra Vestafrika blev udsat for obligatoriske test for febertegn.

Vi bør træde varsomt, når vi varsler, at sygdomme kan spredes til udviklede lande, hvor sundhedsvæsnet og den offentlige sundhed er i stand til at behandle og forhindre, at sygdommen spredes.

Behandlingstilgængeligheden skaber mulighed for at yde behandling til de indkommende flygtninge.

Og da leishmaniasis ikke kan spredes til lande med køligere klima med et velfungerende sundhedsvæsen, holder forestillingen om, at flygtningene kan sprede sygdommen, ikke stik.

MIchael Barrett modtager støtte fra Wellcome Trust. Han er tilknyttet Wellcome Trust Centre for Molecular Parasitology og World Health Organisation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.