Lave temperaturer i skolen kan gå ud over elevernes indlæring
Forskere understreger vigtigheden af udluftning og varmt tøj, når temperaturen i offentlige bygninger snart sænkes.
energikrise skolebørn kulde i skolerne udluftning virus

Det kan være en god idé at give dit barn lidt ekstra varmt tøj med i skole dette efterår og vinter. (Foto: Shutterstock)

Det kan være en god idé at give dit barn lidt ekstra varmt tøj med i skole dette efterår og vinter. (Foto: Shutterstock)

Det kan gå ud over indlæringen i skolerne og produktiviteten på arbejdspladserne, når temperaturen senest 1. oktober skal sænkes til 19 grader i folkeskolen og på de fleste offentlige arbejdspladser. 

»Lave temperaturer kan give lavere komfort, og det kan have en indvirkning på dit arbejde og elevernes læring,« fortæller Peder Wolkoff, der er tidligere professor i indendørs luftkvalitet og sundhed.

Han henviser til sit eget oversigtsstudie fra 2021, der gennemgår effekter på sundhed og arbejdspræstation ved blandt andet forskellige temperaturer.  

Hvorfor sænkes temperaturerne?

 

For lidt blæst til vindmøllerne og for lidt nedbør til vandkraftværkerne i Norge og Sverige gør, at Danmark må købe dyrere el fra bio-, kul- og gaskraftværker. 

På grund af krigen i Ukraine er energi fra gaskraftværker historisk dyr. Det er her, vi har problemet: Det er nemlig altid den dyreste strøm, der bestemmer prisen på alt strøm.

Energipriserne er derfor eksploderet, og Danmark befinder sig ligesom resten af Europa i en energikrise og skal spare.

Som en del af spareplanen har regeringen blandt andet valgt, at temperaturen skal sænkes i offentlige bygninger. Det gælder dog ikke vuggestuer, sygehuse og plejehjem. 

»Forskning viser, at 22 til 24 grader er den optimale temperatur for et arbejdsmiljø, så når man flytter temperaturen længere derfra, vil man opleve større ubehag,« fortsætter Peder Wolkoff, der er tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Og det kan altså ramme produktiviteten på arbejdspladsen og elevernes indlæring. Peder Wolkoff understreger dog, at der ikke er blevet forsket i effekterne af lavere temperaturer specikt hos skolebørn.

Også Bjarne W. Olesen, leder af DTU’s Internationale Center for Indeklima og Energi, fortæller, at lavere temperaturer kan påvirke indlæring og produktivitet.

Men han tilføjer, at det langt hen ad vejen kan løses ved at tage mere tøj på. 

»For hjernens ydeevne handler det ikke så meget om temperaturen, men om folk er tilpasse. Når man ikke er i komfort, beskæftiger hjernen sig med, at det er for koldt i stedet for arbejdet. Det samme kan gælde med støj eller for høje temperaturer,« siger han og tilføjer, at lave temperaturer også kan have en indvirkning på den fysiske arbejdsevne:

»Fingrene kan blive stive, og det kan gå ud over produktiviteten, hvis man for eksempel sidder på et kontor eller i et klasseværelse.«

Vær ekstra opmærksom på sundheden 

For at forebygge virussmitte denne vinter med de koldere temperaturer i de offentlige bygninger fortæller forskerne, at man bør være særligt opmærksom på tre ting:

  • Udluftning
  • Luftfugtighed
  • Og - igen - rigtig påklædning
Kvinder føler de lavere temperaturer mere end mænd

 

En undersøgelse fra Southern California University viste, at kvinder ved lavere rumtemperaturer havde et større fald I produktiviteten end mænd.

I undersøgelsen deltog 543 personer, der skulle klare forskellige opgaver i rumtemperaturer, der spændte mellem 16 og 32 grader.

Forsøget viste, at der var en betydelig forringelse i kvindernes testscore og produktivitet, når temperaturen røg under de 21 grader.

Selv om undersøgelsen ifølge Bjarne W. Olesen kan diskuteres, og eksponeringen var kortvarig, stemmer forsøgets resultater overens med professorens erfaringer.

Ifølge Peder Wolkoff øges risikoen for infektion med eksempelvis influenza eller corona, når det er koldere, da virus overlever bedre ved lavere temperaturer. 

Men her spiller især luftfugtighed også ind. Det har vist sig, at influenza-virusdråber elsker kold og tør luft – de spredes bedre og overlever længere. Jo lavere luftfugtighed, desto større risiko for smitte. Det kan man læse mere mere om i Peder Wolkoffs artikel på Forskerzonen, hvor han råder til at fugte luften. 

Den koldere luft kan også have en indirekte virkning på virussmitte, da kold luft kan føles mere frisk, og så kan man glemme at lufte ud, tilføjer Bjarne W. Olesen. Udluftning er vigtigt for at fjerne virus fra luften. 

Så når man møder ind på mandag, giver Bjarne W. Olesen følgende råd: 

»Åbn alle vinduerne i frikvartererne og i pauserne, så man får luftet godt ud denne vinter og forår,« siger han. 

»Og så skal du være opmærksom på din beklædning, så du kan holde både udluftningen og de lave temperaturer ud. Sørg for at have varmt tøj med til både over- og underkroppen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk