Lav fødselsvægt påvirker dig resten af livet
Underernæring i livmoderen kan forfølge et dyr eller menneske resten af livet. Forskere er kommet på sporet af to stoffer i kroppen, der kan være involveret i problemet.

Forskerne har hos smågrise fundet to stoffer, der muligvis kan bruges som tidlig signal for, om man senere hen i livet udvikler sukkersyge eller fedme. (Foto: Colourbox)

Forskerne har hos smågrise fundet to stoffer, der muligvis kan bruges som tidlig signal for, om man senere hen i livet udvikler sukkersyge eller fedme. (Foto: Colourbox)

Undervægtig som nyfødt og overvægtig som voksen.

Det er de forudbestemte vilkår for nogle mennesker og dyr. Om man udvikler fedme eller sukkersyge som voksen kan i nogle tilfælde være forudbestemt allerede, mens man putter sig som foster inde i sin mor. Problemet kan opstå som følge af underernæring.

»Undersøgelser har vist, at lav fødselsvægt er forbundet med en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme senere i livet. Det drejer sig om eksempelvis type 2 diabetes, fedme eller hjertekarsygdomme,« siger seniorforsker Pia M. Nissen fra Institut for Fødevarekvalitet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Det, der ikke er så meget kendskab til, er, hvilke mekanismer der får moderens ernæringstilstand til at påvirke hendes afkom i hele afkommets liv. Det har forskerne ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet undersøgt ved at bruge grise som model.

Forskel på grise

Resultaterne viser, at der er to stoffer, som er til stede i meget højere mængder hos underernærede grise end hos velnærede grise.

De to stoffer, som forskerne har fundet i smågrise, kan måske bruges som tidlige markøer for type to diabetes i mennesker. Billedtekst (Foto: Colourbox)

Forsøget foregik på den måde, at forskerne undersøgte de mindste og de største grise fra samme kuld. De tog grise fra samme kuld for at minimere den genetiske påvirkning.

»Grise fra samme kuld ligner hinanden mere genetisk set end grise fra forskellige kuld,« forklarer Pia M. Nissen.

»Vi kunne derfor antage, at de mindste grise var små, fordi de var underernærede i livmoderen, mens de største grise havde fået optimal ernæring i løbet af deres moders drægtighed,« fortsætter hun.

Allerede cirka to dage inden grisene skulle være født blev der taget blodprøver fra dem.

»Hvis vi ventede til grisene var født, risikerede vi, at deres stofskifte ændrede sig som følge af, at de fik råmælk fra soen,« siger seniorforskeren.

Mulige indikatorer

Undersøgelser har vist, at lav fødselsvægt er forbundet med en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme senere i livet. Det drejer sig om eksempelvis type 2 diabetes, fedme eller hjertekarsygdomme.

Pia M. Nissen

Undersøgelser af blodprøverne viste, at stofferne myo-inositol og D-chiro-inositol var meget højere i de mindste af grisene end i de største af grisene. De to stoffer er involveret i insulin- og glukosemetabolismen, hvilket vil sige, at de måske kan have noget at gøre med udvikling af diabetes og fedme.

»Vi kan måske bruge disse stoffer som tidlige markører for type 2 diabetes i mennesker. Men stoffernes rolle skal først undersøges. Vi ved for eksempel ikke, om grise med et højt niveau af de to stoffer udvikler type 2 diabetes. Vi kunne godt tænke os at undersøge, hvilken rolle stofferne spiller og om deres niveau kan påvirkes,« siger Pia M. Nissen.

Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation samt via midler fra Fødevareministeriet.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk