Lattergas: Er det farligt, og hvad gør det ved kroppen?
Der sker tre ting i kroppen, som skaber rusen, men med rusen følger en risiko, advarer dansk professor i neurovidenskab.
Lattergas kroppen hjernen hvad sker der er det farligt

Det flyder i gaden med lattegaspatroner, når - især de unge - har været i byen. Men gassen er ikke ufarlig. I 2019 medvirkede lattergas til en ung mands død. (Foto: Shutterstock)

Det flyder i gaden med lattegaspatroner, når - især de unge - har været i byen. Men gassen er ikke ufarlig. I 2019 medvirkede lattergas til en ung mands død. (Foto: Shutterstock)

De danske unge suger lattergas som aldrig før, selvom det kan give varige nerveskader og kan være livsfarligt. Ifølge Sundhedsstyrelsen har der siden 2007 været 3 dødsfald, hvor lattergas beviseligt har været involveret. 

21. januar 2020 besluttede et bredt flertal i Folketinget at begrænse salget af lattergas.

Opdatering 4. juni 2020: Aftalen vedtages i Folketinget

Aftalen bliver vedtaget i Folketinget 4. juni 2020 og træder i kraft 10. juni 2020.

Tiltagenes effekt skal evalueres efter et år med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere restriktioner for salg af lattergas til private.

Kilde: DR Nyheder

De besluttede blandt andet, at: 

  • Salg af lattergaspatroner skal forbydes til unge under 18 år.
  • Salget til private begrænses til to patroner à otte gram ad gangen.
  • At det skal være helt forbudt at sælge lattergas i kiosker.
  • At kontrollen med salg af lattergas styrkes på nettet og i fysiske butikker.
  • At hæve bødeniveauet til 25.000 kr. allerede ved første forseelse, derefter 50.000 og 75.000 kr. ved tredje overtrædelse.

​Men hvorfor er lattergas så farligt, og hvad er det præcist, der sker i kroppen og hjernen, når man inhalerer gassen? 

I artiklen her gennemgår vi processen skridt for skridt.

Med ballonen i hånden

Lad os male en scene. Du hænger ud med nogle venner, I skal have det sjovt, og derfor har I været nede i den lokale kiosk og købe et par lattergaspatroner. 

I fylder en ballon med gassen, og du er klar til at tømme den med ét hurtigt sug. Ballonen, du sidder med i hånden, er fyldt med ren dinitrogenoxid (N2O) - altså, lattergas.

Gassen er helt ren og ublandet, når du indtager den på den måde. Tandlæger og narkoselæger bruger også lattergas, men de blander den med ilt.

Tilbage til dig og ballonen. Er du klar? 3… 2… 1… sug! 

»Ligesom med ilt og alle andre gasarter optages lattergas gennem lungerne og kommer derfra ind i blodet,« fortæller Claus Løland, der er professor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

»Når gassen ryger ud i blodet, begynder den at have effekter på de proteiner, som den møder. Gassen binder sig til nogle proteiner som nøgler til en lås, og det er her, man begynder at mærke en effekt,« tilføjer han.

Unges (mis)brug af lattergas 

Lattergasmisbruget blandt unge på gymnasie- og erhvervsskolerne er kortlagt for første gang som et led i undersøgelsen Ung19.

6-7 procent af alle de adspurgte har brugt lattergas indenfor det sidste år.

Næsten dobbelt så mange drenge som piger bruger det. Rapporten viser, at 17 procent af de unge mænd på erhvervsskolerne og gymnasierne har prøvet lattergas.

Problemet er størst i Region Hovedstaden, hvor cirka hver fjerde unge mand har prøvet lattergas. Det er fire gange så mange, som blandt gymnasieeleverne i Nordjylland.

Kilder: Sundheds- og Ældreministeriet 

LÆS OGSÅ: Hvorfor skader alkohol leveren?

Tre effekter af lattergas

Effekten af lattergas varer mellem et til to minutter, hvor du typisk vil få grineflip, føle dig let og afslappet og lidt ude af denne verden. 

Der sker tre konkrete ting i dig, der fremprovokerer den effekt, forklarer Claus Løland.

For det første frigives stoffet dopamin (lykkehormon) i hjernens belønningscenter. Det sker, fordi stoffet går ind og blokerer NMDA-receptoren i hjernen, der styrer vores hukommelse og indlæring, men også styrer vores dopamin-produktion. 

»Det skaber en følelse af eufori, og det føles fedt, og så får man ofte lyst til at gøre det igen,« fortæller Claus Løland. 

LÆS OGSÅ: Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand 

For det andet aktiveres den såkaldte GABA-receptor, der findes i nervevæv i hele kroppen. Receptoren aktiveres også af stoffer som sovemedicin og alkohol, så lattergas vil øge effekten af alkohol. En aktivering af GABA-receptoren vil hæmme nervens aktivitet.  

»Det giver den her følelse af, at man er lidt ude af verden. Det giver en sløvende, angstdæmpende og muskelafslappende virkning, der gør dine bevægelser ukoordinerede,« forklarer Claus Løland.

Det tredje, der sker, er en smertelindrende effekt, der er lidt svær at lokalisere, men det sker både i hjernen og i rygraden.

»Man får en effekt, som hvis man har taget en lille dosis opium eller morfin. Lattergas øger aktiviteten af dynorfin, som er hjernens eget opium. Udover en smertelindring så hjælper dynorfin også til følelsen af velvære,« siger Claus Løland.

Det er de tre ting, der sker i det vindue på et til to minutter, hvor lattergas-rusen varer.

LÆS OGSÅ: Hvordan påvirker kokain hjernen?

Risiko for kvælning

Når rusen er ovre, har det én akut effekt: Du bliver faktisk kvalt en smule. 

Når du trækker vejret, får du ilt til kroppen og hjernen, men i den ene vejrtrækning, hvor du inhalerer en ballon med ren lattergas, indånder du ikke noget ilt.

»Hver gang man fylder lungerne med en gas, der ikke indeholder ilt, så betyder det, at man bliver kvalt en smule. Det skaber en kvælning, som man ikke kan mærke. Fordi man stadig trækker vejret, så vil kroppen ikke sende faresignaler til hjernen om, at den mangler ilt,« forklarer Claus Løland.

Det er ikke nødvendigvis farligt, medmindre man gør det flere gange i streg, forklarer Claus Løland:

»En enkelt inhalation med lattergas betyder nok ikke så meget, men hvis man gør det gentagne gange, så begynder de mest følsomme celler i kroppen at lide. Vores nerveceller er særligt følsomme overfor iltmangel. De har også svært ved at komme sig igen.«

Udover en risiko for iltmangel giver selve rusen også en nedsat balance og risiko for ildebefindende.

Ligesom der er risiko for at få forfrysninger i munden og svælget, hvis man inhalerer gassen direkte fra beholderen.

23-årig mands død kobles til lattergas

I juni 2019 faldt en 23-årig mand om og døde i Køge efter at have indtaget lattergas. En obduktion af manden slog senere fast, at lattergas havde medvirket til hans død:

»Erklæringerne fra Retsmedicinsk Institut viser, at der var flere omstændigheder, som var årsag til, at manden døde. Der blev fundet lattergas i hans blod, som kan have været medvirkende årsag til, at han fik et ildebefindende og faldt om,« stod der senere i en døgnrapport fra Politiet.

»Han har fået et ildebefindende, fordi han ikke har fået ilt nok. Og så er han blevet dårlig, og så har han kastet op, og det har sat sig fast. Han falder om og er livløs,« sagde Charlotte Tornquist, kommunikationskonsulent ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry i den forbindelse. 

Kilder: TV 2 Lorry / Midt- og Vestsjællands Politi

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver man afhængig af kokain?

Kan skade dig for altid

Udover kvælning og et pludseligt ildebefindende kan lattergas også have længerevarende og kroniske konsekvenser. 

»Tager man meget lattergas over længere tid, kan det gå ind og deaktivere det B12-vitamin, man har i kroppen, og  på sigt kan det føre til hjerneskader og blodmangel,« advarer Claus Løvland.

Mangel på B12-vitamin kan skabe en affedtning af nervebanerne, og det er ikke godt. 

Vores nerver er nemlig omgivet af et fedtlag, der hjælper dem til at lede signaler fra rygmarven. Hvis det fedtlag skades, bliver nervesystemet dårligere til at sende signaler fra rygmarven og ud i resten af kroppen. På den måde kan det skade nervesystemet for altid.

Vitamin B12 er også uundværligt i forhold til at danne nye røde blodlegemer. Det betyder, at man i sidste ende kan lide af blodmangel, der kan lede til træthed, bleg hud og åndenød, når man er fysisk aktiv.

LÆS OGSÅ: MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?

»Det er ikke risikoen værd«

Spørger man Claus Løland, er den korte rus og selvforglemmelse altså ikke risikoen værd. 

»Jeg synes, at det ulækkert. Man løber en risiko, og værdien af den risiko, man løber, er meget lidt værd,« siger professoren, der samtidig er chokeret over de unges brug af lattergas.

»Jeg gik på gaden dagen efter Distortion (elektronisk festival i København, red.), og jeg sparkede til de små sølvpatroner, nærmest hver gang jeg gik et skridt,« husker Claus Løland.

Tilbage til dig og dine venner. Dit grineflip er ovre, og du har glemt dig selv i et øjeblik.

Det var sikkert sjovt, men overvej, om det nu også er risikoen værd at tage den næste.

LÆS OGSÅ: Bliver jeg mere fuld, når jeg har menstruation?

LÆS OGSÅ: Virker det at drikke en reparationsbajer?

LÆS OGSÅ: En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.