Langvarigt skifteholdsarbejde giver dobbelt kræftrisiko
Øget risiko for brystkræft ved nattevagter gælder ikke kun for sygeplejersker, men også arbejdstagere uden for sundhedsvæsnet, viser ny forskning.

Trods mange gode råd gennem tiden om, hvordan man klarer natarbejde bedst, så giver det bagslag at arbejde meget om natten: Kvinder, der har haft natarbejde i mere end 30 år, har særlig stor risiko for at udvikle brystkræft, viser ny canadisk forskning. (Plakat: Seymour Nydorf)

Trods mange gode råd gennem tiden om, hvordan man klarer natarbejde bedst, så giver det bagslag at arbejde meget om natten: Kvinder, der har haft natarbejde i mere end 30 år, har særlig stor risiko for at udvikle brystkræft, viser ny canadisk forskning. (Plakat: Seymour Nydorf)

En sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde har været vist i flere undersøgelser de senere år.

De har som oftest drejet sig om sundhedspersonale. 

Nu ser canadiske forskere en tendens til øget brystkræftrisiko også blandt skiftearbejdere i for eksempel transport og salgs- og serviceerhverv.

Solidt studie af skifteholdsarbejde og kræft

Studiet viser, at kvinder, som i mange år har arbejdet om natten, er mest udsat for brystkræft. Risikoen er lidt mere end fordoblet for kvinder med natarbejde i 30 år eller mere.

»Dette er et solidt studie. Fundene bekræfter resultaterne fra flere tidligere studier, som viser en sammenhæng mellem mange års natarbejde og øget brystkræftrisiko.«

Det siger forsker og postdoktor Jenny-Anne S. Lie ved Statens arbejdsmiljøinstitut (STAMI) i Norge til forskning.no.

De nye fund er netop publiceret i BMJ-tidsskriftet Occupational & Environmental Medicine.

Ikke ved kortere perioder

De canadiske forskere finder derimod ikke nogen kobling til øget brystkræftrisiko hos kvinder, som har haft skifteholdsarbejde i 0-14 år eller 15-29 år.

1.134 kvinder over 40 år med brystkræft og 1.179 uden kræft var med i det nye studie. Cirka én af tre i begge grupper havde arbejdet om natten. Folk i både roterende og faste skifteholdsordninger var med.

En norsk undersøgelse fra 2006 støtter fundene om, at sundhedspersonale, som arbejder om natten gennem mange år, er særligt udsatte.

Andre studier har vist, at et antal nattevagter lige efter hinanden kan have stor betydning.

Nattevagter på rad og række

At arbejde mindst fem år i en turnus, som har mindst seks på hinanden følgende nattevagter, øger sandsynligheden for kræft. Det rapporterede STAMI-forsker Jenny-Anne S. Lie og hendes kolleger i 2011.

De sammenlignede med plejepersonaler, som aldrig havde arbejdet med nattevagter, efter de var færdige med deres uddannelse. Mere om studiet hos STAMI.

Hypotesen er, at hormonet melatonin, der menes at have en beskyttende effekt mod kræft, udskilles i mørke om aftenen og natten, og at dette kan spille en rolle i den forhøjede risiko for at udvikle brystkræft for kvinder, der har natarbejde. (Foto: Colourbox)

- Er hyppigheden af natarbejde, mere end profession og antal år i jobbet, vigtigst for kræftrisikoen?

»Der har været efterspurgt studier med mere nøjagtige mål for natarbejde, netop for at komme nærmere en løsning på, hvilke mekanismer, der bidrager til, at natarbejde øger risikoen for brystkræft,« siger Jenny-Anne S. Lie.

Hun fortæller, at både i det norske studie og i et dansk studie fra 2012 er risikoen højest blandt kvinder med høj intensitet af natarbejde over flere år.

»Begge disse faktorer ser ud til at have betydning.«

Nødvendigt at forstå påvirkningen

I lighed med andre studier på området kan det nye canadiske studie ikke fastslå noget sikkert om årsager og mekanismer.

Selvom undersøgelsen inkluderer folk med forskellige typer af arbejde, var den største enkeltgruppe af de med længst natarbejdeerfaring netop fra sundhedsvæsenet, og der var færrest i kategorien med over 30 års erfaring.

Derfor vil usikkerheden omkring natarbejde og kræft vare ved. Ganske få studier er udført i bredere erhvervsgrupper, og det har været svært at finde de bedste mål for belastningen ved natarbejde.

»At forstå hvilke skifteholdsordninger, som øger kræftrisikoen, og hvordan skiftearbejdet i sig selv virker negativt, er nødvendigt for at udvikle sunde retningslinjer i arbejdslivet,« påpeger de canadiske forskere.

Ukendt forklaring, almindelig hypotese

Den biologiske forklaring på koblingen mellem brystkræft og skifteholdsarbejde er derfor fortsat ukendt, men det har været almindeligt at fokusere på hormonet melatonin.

Melatonin antages at have kræftbeskyttende egenskaber, og der udskilles mere af hormonet om aftenen, i fravær af lampelys, når kroppen mener, at vi bør sove.

Men ved at arbejde i kunstigt lys om natten forsinkes og undertrykkes udskillelsen af hormonet. I stedet stiger produktionen af østrogen, noget som kan bidrage til at øge kræftrisikoen.

De canadiske forskere antyder, at også andre faktorer end melatonin kan spille en rolle ved skifteholdsarbejde, så som forstyrrelser i søvnen, vitamin-d status og andre, ukendte livsstilsændringer.
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk