Læger overførte placeboeffekt til patienterne i nyt forsøg
Hvis den, som behandler, tror på behandlingen, kan patienten få det bedre. Selv hvis medicinen egentlig ikke virker.
Placeboeffekt behandling læge patient ansigtsudtryk behandler information formidling medicin effektiv sygdom lidelse lægemiddel placebo-kontrolleret kontrolgruppe placebovirkning overføre

De studerende agerede henholdsvis læger og patienter. Når lægerne troede, at de påførte en smertedæmpende creme, oplevede patienterne færre smerter. (Foto: Shutterstock)

De studerende agerede henholdsvis læger og patienter. Når lægerne troede, at de påførte en smertedæmpende creme, oplevede patienterne færre smerter. (Foto: Shutterstock)

Vi har længe vidst, at patienter kan få det bedre på trods af en række forskellige lidelser, bare de tror, at de får effektiv medicin.

Den såkaldte placeboeffekt er så stærk og udbredt, at alle solide studier omhandlende enhver form for medicinsk behandling skal være placebo-kontrolleret.

Det betyder, at lægerne giver rigtig medicin til visse patienter, mens andre får narremedicin. På denne måde kan forskerne afdække, om medicinen er effektiv ud over placeboeffekten.

I forbindelse med nogle sygdomme, som eksempelvis lægemidler mod migræne, udgør placebovirkningen faktisk en stor del af behandlingseffekten.

Men det er ikke udelukkende patientens egen tro på behandlingen, som er skyld i denne mærkværdige virkning: Behandlerens tro spiller også en rolle.

Nu har en gruppe amerikanske forskere gransket denne del af placeboeffekten.

Vil du høre mere om placeboeffekten, kan du lytte til vores podcast Brainstorm, som har undersøgt emnet indgående.

Studerende som læger og patienter

Pin-Hao Chen og hans kolleger ved forskningsuniversitetet Dartmouth College, New Hampshire, USA, fik en gruppe studerende til at lege sygehus.

De studerende blev delt i 2 grupper - en gruppe var læger, og den anden gruppe patienter. Sammen skulle de teste en creme mod hudsmerter. 

Halvdelen af patienterne fik den rigtige creme påført, mens den anden halvdel blev behandlet med en snydecreme.

Alle patienterne blev påført smerte i form af en varm elektrode mod huden.

Patienterne vidste ikke, hvilken creme de fik, men det gjorde lægerne, der selv tidligere havde prøvet den smertedæmpende creme, så de vidste, hvor effektiv den var.

Men det hele var snyd fra ende til anden.

Alle blev narret

I virkeligheden var der ingen smertedæmpende creme, men en salve uden nogen som helst effekt.

Da lægerne selv skulle afprøve cremen, sikrede forskerne, at temperaturen i elektroden faldt, og på denne måde fik de lægerne til at tro, at cremen rent faktisk dæmpede smerten.

Begge patientgrupper fik altså en salve uden effekt påført i eksperimentet.

Og så var det store spørgsmål: Ville lægernes overbevisning om salvens effekt påvirke patienterne?

Svaret lyder: Ja.

Patienter, som fik salven påført af en læge, der selv var overbevist om, at de gav effektiv medicin, rapporterede om mindre smerte.

Det samme skete ikke blandt den patientgruppe, hvor lægen troede, at patienten fik påførte placebo-udgaven af en effektiv medicin.

Hvordan kan det ske? Hvordan kan en læges tanker og overbevisning have effekt på, hvordan patienten har det?

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om placebo

Ansigt afspejlede patientens smerter

Pin-Hao Chen tror, at effekten ganske enkelt bliver overført gennem lægens ansigtsudtryk.

Forskerne filmede lægerne, mens de behandlede patienterne, og den efterfølgende analyse viste, at lægernes ansigtsudtryk ændrede sig, alt efter hvilken behandling de troede, patienten fik.

Når lægerne troede, at de gav patienterne en uvirksom narrecreme, afspejlede deres ansigter mere af patientens smerte.

Det samme mønster dukkede også op, da forskerne gentog testen i to andre forsøg med nye grupper af studerende.

»Elegant og stærkt studie«

Harald Walach fra Poznan Medical University, som ikke var involveret i forsøgene, mener, at Pin-Hao Chens studie er elegant og stærkt.

Det leverer muligvis svar på, hvordan behandlerens forventninger til effekten kan blive overført til patienterne. Det er dog samtidigt vigtigt at huske på, at studiet har mange begrænsninger, skriver Harald Walach i en kommentar i tidsskriftet Nature Human Behaviour.

Det var jo en helt kunstig situation, hvor lægerne slet ikke var læger, og patienterne ikke patienter, påpeger han.

Bringer spørgsmål om placeboeffekt på banen

Vi ved ikke, om studiets resultater ville se anderledes ud med rigtige læger og rigtige patienter.

For hvad har mest at sige i en virkelig situation? Er det lægens ansigtsudtryk eller den information, han eller hun formidler? Måske bliver effekten overført af noget helt andet, som vi slet ikke har tænkt på?

Hvad sker der, hvis lægen og patienter har helt forskellige forventninger til behandlingen? Kan professionelle læger skjule, hvad de egentlig tænker om en behandling?

Det er forskerne først lige begyndt at afdække.

»Der er stadig meget arbejde at gøre,« skriver Harald Walach, som fortsætter:

»Men dette studie vil virkelig blive skelsættende, fordi det bringer spørgsmålet om, hvordan placeboeffekten kan overføres på banen.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Placebo: Sådan kan lægen snyde din hjerne

LÆS OGSÅ: Forskere: Man kan godt kontrollere akupunktur for placebo-effekter

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.