Kvinders hjerner vokser i løbet af menstruationscyklussen
Hjernen kan ikke blot ændre sig i løbet af livet - den kan skifte en lille smule størrelse hver eneste måned. I hvert fald hvis man er kvinde.
Hjernen, skader, hukommelse, nye celler, neurogenese, hippocampus

Mennesker fortsætter med at danne nye celler hele livet gennem, viser ny forskning. Det går stik mod resultaterne fra en anden ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Mennesker fortsætter med at danne nye celler hele livet gennem, viser ny forskning. Det går stik mod resultaterne fra en anden ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

I løbet af kvinders menstruationscyklus sker der ting og sager i kroppen. Hormonniveauet laver små udsving, som for nogle resulterer i humørsvingninger eller ændringer af sexlysten.

Men hormonændringerne har også en anden type konsekvenser. Et nyt studie viser, at kvinders hjerner faktisk ser ud til at ændre sig en lille smule hver måned i takt med deres menstruationscyklus.

Mere præcist bliver dele af hippocampus – den del af hjernen, der er central for humøret, følelserne og minderne – større i løbet af cyklussen.

»Vi fandt ud af, at parallelt med det stigende østrogenniveau, som leder op til ægløsningen, bliver hippocampus også større. Det gælder både den grå hjernesubstans og den hvide hjernesubstans,« forklarer hovedforfatteren Claudia Barth, som er ph.d.-studerende ved Max Planck Instituttet i Tyskland, i en pressemeddelelse. 

Studiet er publiceret online i Scientific Reports.

KVinders hjerner vokse menstruation hippocampus

Jo højere østrogenniveauet i kroppen er, jo større bliver hippocampus, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Hjernen er størst lige før ægløsning

Forskerne bag studiet så nærmere på 30 kvinder og målte østrogenniveauet i blodet i løbet af deres menstruationscyklus. Herudover MRI-skannede forskerne kvinderne, så de kunne måle størrelsen på forskellige dele af kvindernes hjerner.

Her kunne forskerne se, at når østrogenniveauet steg, blev hippocampus en lille smule større. Østrogenniveauet er højest lige inden ægløsningen, og det er også her, hippocampus er størst. Forklaringen på det kan ligge i hjernens synapser, som er forbindelser mellem hjernens nerveceller.

»Østrogen-niveauerne ændrer sig betydeligt i løbet af cyklussen, og dyremodeller har vist, at østrogen påvirker synapsedannelsen og nervernes støtteceller i hippocampus,« skriver Ellen Løkkegaard i en mail til Videnskab.dk. Hun er overlæge og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og har ikke selv deltaget i studiet.

Det er ikke første gang, at forskere har påvist, at dele af hjernen ændrer form i løbet af cyklussen. Du kan blandt andet læse om et lignende studie her, hvor østrogenniveauet dog ikke er blevet målt og sat i relation til hjernens størrelse. 

Betydningen for adfærden er stadig et mysterium

Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, om ændringerne af hjernen har betydning for kvinders adfærd. 

»Hippocampus spiller en afgørende rolle for vores minder, vores humør, og vores følelser. Det er allerede blevet bevist i mus, at det ikke kun er hjernestrukturen, men også forskellig adfærd, som skyldes den månedlige cyklus,« siger Clausia Barth i pressemeddelelsen. 

KVinders hjerner vokse menstruation hippocampus

Det nye studie kan give viden om forholdet mellem hjerneforandringerne og sygdommen præmenstruelt dysforisk syndrom (PMDD). (Foto: Shutterstock)

Nu skal forskerne undersøge, om det samme gælder kvinder.

Vigtig viden i kampen mod PMDD

Studiet er ikke kun viden for videns skyld. På lang sigt er målet med forskningen at lære mere om forholdet mellem hjerneforandringerne og sygdommen præmenstruelt dysforisk syndrom (PMDD). 

PMDD påvirker 1/12 kvinder i dagene op til deres menstruation og inkluderer symptomer såsom voldsomme humørsvingninger og angst.

»For at få en bedre forståelse for denne sygdom, er vi nødt til først at finde ud af, hvilken månedlig rytme hjernen i raske kvinder følger. Først der kan vi afsløre de forskelle, der er for personer med PMDD,« siger med-forfatter på studiet ph.d. Julia Sacher fra Max Plank Instituttet i pressemeddelelsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk