Kvinder uden HPV-vaccine fravælger også screening
Et nyt studie peger på et problem: Kvinder, der er ikke er vaccinerede mod HPV, er mere tilbøjelige til også at fravælge at blive screenet for livmoderhalskræft end kvinder, der er vaccinerede.  
hpv-vaccine livmoderhalskræft screening virus celleforandringer

De kvinder, der har allermest brug for at blive screenet for livmoderhalskræft, er dem, der ikke har fået en HPV-vaccine, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

De kvinder, der har allermest brug for at blive screenet for livmoderhalskræft, er dem, der ikke har fået en HPV-vaccine, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

I fremtiden vil en gruppe kvinder i Danmark sandsynligvis være langt mere udsatte for at få livmoderhalskræft end andre.

En del kvinder, som har fravalgt at blive vaccineret mod HPV, har nemlig heller ikke planer om at gå til lægen for at blive screenet for livmoderhalskræft, viser et nyt studie.

Paradoksalt nok er der en større andel af de vaccinerede kvinder, som forventer at tage imod tilbuddet om at blive screenet.

Historien kort
  • En del kvinder, som ikke er vaccineret mod HPV, fravælger at blive screenet for livmoderhalskræft. 
  • Det er bekymrende, fordi det kan skabe mere ulighed i sundhed.
  • I forvejen er der tendens til, at en særlig gruppe tager imod al den forebygning, myndighederne tilbyder, mens andre fravælger det hele.

»Det er ret bekymrende. Vi har to gratis sundhedstilbud: En vaccination og et screeningsprogram. Og så viser det sig, at det er de samme kvinder, der tager imod begge tilbud,« siger Mie Sara Hestbech, der er ph.d. på Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

»De, der har allermest brug for at blive screenet for livmoderhalskræft, er dem, der ikke har fået en HPV-vaccine. Men vores undersøgelse viser, at når man har fravalgt vaccinationen, er der en større sandsynlighed for, at man også fravælger screeningen.«

Flere vaccinerede vil screenes

Mie Sara Hestbech og kolleger har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 949 kvinder født mellem 1993 og 1995. Kvinderne var de første, der fik tilbudt en gratis HPV-vaccine, da den blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 2008.

698 af de kvinder, der deltog i undersøgelsen, har fået vaccinen. De resterende 251 har fravalgt den.

Kvinderne blev spurgt, om de forventer at tage imod en invitation om at blive screenet for livmoderhalskræft, som bliver sendt ud til alle danske kvinder, når de er fyldt 23 år.

Flest blandt de vaccinerede kvinder har tænkt sig at tage imod tilbuddet, viste det sig:

hpv-vaccine livmoderhalskræft screening virus celleforandringer

HPV-vaccinen beskytter mod 2 seksuelt overførte virustyper kaldet HPV-16 og 18. Men der findes også andre potentielt kræftfremkaldende HPV-typer. Derfor er det en god idé også at blive screenet. (Foto: Shutterstock)

  • 87,1 procent af de HPV-vaccinerede svarede, at de forventer også at blive screenet.

  • Kun 72 procent af de ikke-vaccinerede svarede, at de har planer om at tage imod tilbuddet

»Resultatet tyder på, at de forebyggelsestilbud, vi giver, rammer skævt. Det giver ulighed i sundhed, at det er de samme, der tager imod begge tilbud,« siger Mie Sara Hestbech.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health.

Højtuddannede bliver oftere screenet

HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus.

Man kan blive smittet med HPV, når man har sex.

Der findes over 100 forskellige HPV-typer. Mindst 13 af dem kan give celleforandringer i livmoderhalsen. I værste fald kan celleforandringerne give kræft. 

Man kan blive vaccineret mod HPV- 16 og 18, som er de mest kræftfremkaldende. 

Tendensen er velkendt: Når det kommer til screening for sygdomme, er det ofte de mennesker, der i forvejen tager imod andre sundhedstilbud, som også bliver screenet, siger Berit Andersen, der er ledende overlæge på Regionshospital Randers og klinisk lektor ved Aarhus Universitet.

Berit Andersen har selv været involveret i forskningsprojekter om, hvordan man bedst kan nå ud til alle samfundsgrupper, når man oplyser om tarmkræftscreening.

»De, der ikke bliver screenet, er som regel dem, der har det dårligste helbred og har højest risiko for at få kræft. Det har man set ved andre screeningsprogrammer. Vi ved også, at der generelt er flest med en lang uddannelse, der vælger at bliver screenet,« siger hun.

Ifølge Berit Andersen kunne den nye undersøgelse tyde på, at sundhedsvæsenet har en udfordring, når det kommer til at informere folk om screenings- og vaccinationsprogrammer på en måde, så alle forstår, hvad det handler om.

Måske vælger flest højtuddannede at tage imod forebyggelsestiltagene, fordi de er bedst til at forstå den information, der kommer fra myndighederne.

Myndighederne har svært ved at nå bredt ud

Jesper Bo Nielsen, der er professor og leder af Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, er enig i, at uligheden i, hvem der tager imod screeningstilbud, kan være et tegn på, at myndighederne har et problem med at nå bredt ud med deres oplysning.

»Hvis nogle både vælger vaccine og screening fra, efter at de er blevet informeret og har forstået konsekvenserne af det valg, de træffer, så må vi acceptere deres valg, for det er jo bare et tilbud, vi giver,« siger Jesper Bo Nielsen.

»Men hvis nogle grupper i samfundet vælger forebyggelsestilbud fra, fordi vi som myndigheder ikke er gode nok til at få formidlet, hvad det går ud på, så har vi en udfordring,« fortsætter han.

Der har længe været en social gradient i forekomsten af livmoderhalskræft. Socialt dårligt stillede har større risiko for at få sygdommen. Det er en meget alvorlig sygdom, så det er bekymrende, at nogle tilsyneladende vil fravælge både vaccine og screening

Ulla Axelsen, Kræftens Bekæmpelse
Screening

Danske kvinder kan blive screenet for livmoderhalskræft med tre års mellemrum fra de er 23 år og hvert 5. år, når de er fyldt 50 år.

Ved screeningen tager lægen en celleprøve fra livmoderhalsen - en såkaldt smear-test.

Myndighederne anbefaler, at man både bliver vaccineret og screenet, for HPV-vaccination forebygger kun 7 ud af 10 kræfttilfælde.

Vaccine får ikke kvinder til at droppe screening

Der er dog også positive tendenser at spore i det nye studie, siger Ulla Axelsen, der er overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses Afdeling for Forebyggelse og Oplysning.

Hun har ikke været involveret i undersøgelsen, men har læst den videnskabelige artikel.

Ulla Axelsen er glad for, at HPV-vaccination tilsyneladende ikke medfører, at kvinder fravælger at blive screenet.

»Man kunne frygte, at nogle kvinder ville opfatte vaccinationen som en falsk sikkerhed for, at de ikke får celleforandringer og derfor fravælger screeningen,« siger hun.

Screening + vaccine = fuld dækning

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man både bliver vaccineret mod HPV og screenet for potentielle forstadier til kræft i livmoderhalsen. For vaccinen beskytter ‘kun’ mod de to HPV-typer, som forårsager 7 ud af 10 tilfælde af livmoderhalskræft.

Der findes andre HPV-typer, som også kan forårsage celleforandringer.

»Hvis man kan opnå en høj vaccinationsdækning og en høj screeningsrate, er vi tæt på at kunne udrydde livmoderhalskræft, men i Danmark har vi som bekendt det store problem, at tilslutningen til vaccinationsprogrammet er faldet dramatisk, siden det blev indført i 2008,« siger Ulla Axelsen.

Da vaccinedækningen var på sit højeste i 2010-2012, blev næsten 80 procent af de 12-årige piger vaccineret. I 2016 blev kun 14 procent af de 12-årige vaccineret, viser tal fra Statens Serum Institut. 

I øjeblikket ser det ud til, at piger fra alle samfundslag fravælger vaccinen, og for nyligt medgav overlæge i Sundhedsstyrelen Bolette Søborg, at styrelsen ikke har været god nok til at gå i dialog med de borgere, der er utrygge ved vaccinen i Videnskab.dk's podcast 'Sundhedsstyrelsen vil lytte til danskernes HPV-bekymringer.'

Cirka 65 procent af alle danske kvinder tager imod tilbuddet om at blive screenet for livmoderhalskræft.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk