Kvinder og mænd skal have forskellige medicindoser
Kvinder og mænd ofte får samme doser medicin, selv om kvinder i nogle tilfælde kan nøjes med mindre doser. Det viser et dansk studie.

Mænd og kvinder har ikke altid behov for samme doser medicin, viser et dansk studie. Den viden kan være første skridt til at forstå, at der måske generelt eksisterer et øget behov for individualiseret behandling med lægemidler. (Foto: Colourbox)

Mænd og kvinder har ikke altid behov for samme doser medicin, viser et dansk studie. Den viden kan være første skridt til at forstå, at der måske generelt eksisterer et øget behov for individualiseret behandling med lægemidler. (Foto: Colourbox)

Forestil dig, at det er nat, og du ligger i din seng og sover. Men du har ikke sovet ret længe, før du vågner og skal tisse. I løbet af natten sker det samme igen. Og igen. Og igen.

Sådan kan man beskrive sygdommen nykturi, som ofte rammer ældre mennesker. Sygdommen er gennem de sidste ti år blevet behandlet med lægemidlet desmopressin, der virker ved at opkoncentrere urinen, og lægemidlet er traditionelt blevet doseret ens til både kvinder og mænd.

Men en ny dansk undersøgelse, publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Physiology, viser, at kvinder reagerer anderledes på lægemidlet og kan nøjes med en dosis, der er 2-3 gange lavere end mænd.

»Det er et unikt resultat, som måske åbner døre for mere individualiseret behandling fremover,« fortæller Kristian Vinter Juul, Medical Science Director i medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals, der står bag undersøgelsen. 

Undersøgelsen bygger på andre studier

I undersøgelsen analyserede Kristian Vinter Juul og hans forskergruppe tre tidligere publicerede studier af lægemidlet desmopressin, hvor kvinder og mænd var blevet udsat for samme doser af lægemidlet.

Formålet med analysen var at undersøge, om kønsforskelle så ud til at have en betydning for resultatet af de tidligere undersøgelser, og helt uventet opdagede Kristian Vinter Juul og hans gruppe, at kønsforskellen faktisk var kolossal.

»Hvorfor tallet er så højt i forhold til lægemidlet desmopressin, ved vi endnu ikke. Måske er kvinder mere modtagelige over for det såkaldte ’antidiuretiske hormon’ - det hormon, der opkoncentrerer urinen - men det er stadig kun en formodning,« siger Kristian Vinter Juul. (Se også boks under artiklen)

Resultatet er unikt og uventet

Kvinder kan på grund af en anden kropsvægt eller kropsbygning reagere anderledes på medicin end mænd, men man har ikke tidligere set så stor en forskel som i den danske undersøgelse, siger Kristian Vinter Juul.

»I andre studier har man set, at kvinder i forhold til visse lægemidler kan nøjes med en dosis, der er 30-40 procent mindre end mænd. Men i forhold til lægemidlet desmopressin opnåede kvinderne altså samme effekt som mændene med 2-3 gange lavere dosis.«

Det kan i fremtiden få betydning for kvinder over 65 år med nykturin, som i dag ikke bliver tilbudt behandling med desmopressin på grund af risiko for bivirkniger.

Resultaterne skal dog bekræftes i såkaldte fase 3-studier, og de nye doser skal godkendes af myndighederne, før de kan tages i brug i praksis.

Samme effekt, men færre bivirkninger

Fakta

Sygdommen nykturi rammer ofte ældre mennesker.

De mange vandladninger i løbet af natten giver ofte søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet.

Undersøgelser viser desuden, at nykturi giver øget sygefravær og øger dødeligheden.

Resultatet er et gennembrud inden for individualiseret dosering af medicin og kan måske overføres til andre lægemidler, siger Kristian Vinter Juul.

Kvinder rammes generelt af flere bivirkninger på grund af medicin end mænd, og det kan skyldes, at kvinder og mænd ofte får samme dosis, selv om kvinder måske har behov for mindre doser.

»Resultatet peger på, at behandling måske skal være mere individualiseret i fremtiden, fordi man på den måde kan undgå mange af medicinens bivirkninger – både i forhold til kvinder, mænd og børn,« siger Kristian Vinter Juul.

Ikke nyt, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på medicin

Professor, dr.med. Ole J. Bjerrum fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet forsker i lægemidler mod nervesmerter.

Han kender ikke Kristian Vinter Juuls studie, men er bekendt med desmopressin, og han medgiver, at det er usædvanligt at se så store forskelle på, hvordan mænd og kvinder reagerer på et lægemiddel.

»Men det er som sådan ikke noget nyt, at der kan være forskel på, hvordan de to køn reagerer på medicin. Det nye er, at man i dag kan undersøge generne og på den måde underinddele befolkningen, sådan at man i højere grad kan individualisere behandlingen, og det vil vi se mere af fremover,« siger han.

Finjustering af dosering ville øge effekten

Ole J. Bjerrum anerkender synspunktet, at lægemidler i dag laves ud fra princippet om ’one size fits all’, og at man ideelt set burde behandle ud fra patientens genetiske profil og respons på lægemidlet.

»I dag foregår det på den måde, at lægen giver en standarddosis, men det er rigtigt, at man med fordel kunne gå ind og finjustere behandlingen endnu mere. Det ville give en endnu bedre effekt af lægemidlet. Men det kræver, at man måler og snakker og bruger mere tid på hver enkelt patient, og det kan ikke altid lade sig gøre i vores fortravlede hverdag,« fortæller han.

’Personalized medicine’ findes allerede

I nogle tilfælde er lægen dog meget omhyggelig med at individualisere doseringen, eksempelvis i forhold til smertestillende medicin med mange bivirkninger. Her sørger lægen for at øge dosen langsomt for at finde frem til balancen mellem effekt og bivirkninger.

»På den måde kan man sige, at individualiseret medicinering eller ’personalized medicine’, som man også kalder det, allerede findes. For hvis en patient kommer og siger, at de får det dårligt af en bestemt type medicin, eller at medicinen ikke virker, vil lægen og patienten i samarbejde finde frem til en anden type medicin,« siger Ole J. Bjerrum.

Det antidiuretiske hormon (ADH) dannes i hypofysen i hjernen og regulerer kroppens væskebalance.

Mangel på hormonet giver forøgede og ofte store mængder urin.

Lægemidlet desmopressin er et kunstigt stof med samme virkning som ADH.

Desmopressin er de sidste ti år blevet brugt til at behandle sygdommen nykturi.

Desmopressin bruges også mod sygdommen 'diabetes insipidus', hvor patienten udskiller en meget stor mængde urin - i visse tilfælde op til 10-20 liter per døgn.

Også børn, der er sengevædere, er siden 1980’erne blevet behandlet med desmopressin.  

Desmopressin har været kendt de sidste 40 år, men de danske forskere er de første til at finde ud af, at kvinder og mænd måske har behov for forskellige doser.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.