Kvinde kan lugte Parkinson: Hjælper forskere med at afsløre sygdommen tidligere
Den nye metode er dog stadig langt fra at blive taget i brug, siger norsk forsker.
Parkinsons sygdom diagnosticering lugt talg hud vatpind

Joy Milne (til venstre) kan lugte Parkinsons sygdom. Hun har hjulpet forskere med at udvikle en ny potentiel metode til diagnosticering. (Foto: University of Manchester)

Joy Milne (til venstre) kan lugte Parkinsons sygdom. Hun har hjulpet forskere med at udvikle en ny potentiel metode til diagnosticering. (Foto: University of Manchester)

Forskere ved University of Manchester i England har opdaget, at Parkinson-patienter har variationer i hudens talg sammenlignet med raske personer.

Talg er et fedtsyreholdigt sekret, som produceres i kirtler i huden, og som beskytter og blødgør den.

Forskerne er nu i stand til at afdække, om en person har Parkinsons sygdom ved at analysere en prøve taget med en vatpind på huden.

Analysemetoden giver svar inden for tre minutter ifølge en pressemeddelelse.

Vi er ekstremt begejstrede for disse resultater, som bringer os tættere på at skabe en diagnostisk test for Parkinsons sygdom, som kan bruges i klinikken, siger Perdita Barran, professor ved University of Manchester i pressemeddelelsen.

De nye resultater er publiceret i Journal of the American Chemical Society.

Ingen test på nuværende tidspunkt

På nuværende tidspunkt er der ikke en enkel metode til at diagnosticere Parkinsons sygdom. Diagnosen er baseret på symptomer, som kan være rystelser, stive muskler, søvnforstyrrelser og balanceproblemer.

En test kan gøre, at sygdommen bliver afsløret tidligere.

Det var skotske Joy Milne (72), der satte forskere på sporet af at se på talg på huden. Hun kan nemlig lugte Parkinsons sygdom.

Syntes, manden lugtede anderledes

Joy Milne har en ekstremt følsom lugtesans. Hun syntes altid, at hendes mand duftede så godt. Men en dag, 10 år inde i ægteskabet, syntes hun, at lugten havde ændret sig.

»Hans dejlige maskuline moskuslugt var blevet en slags overvældende ubehagelig gærlugt,« fortalte hun til det amerikanske medie NPR i 2020.

Hun bad ham gentagne gange om at vaske sig mere, men lugten forsvandt ikke. Efter et par år bemærkede hun også, at hans personlighed ændrede sig.

12 år efter, at Joy Milne første gang bemærkede, at lugten havde ændret sig, fik manden konstateret Parkinsons sygdom.

Hun koblede den særlige lugt til sygdommen, da hun sammen med sin mand deltog i en støttegruppe for patienter med Parkinson.

Joy Milne bemærkede, at rummet var fyldt med den samme lugt, som hun gennem mange år kendte fra sin mand.

Forskelle i talg på huden

Joy Milnes evner er senere blevet testet af forskere. Det viste sig, at Joy Milne korrekt kunne skelne Parkinson-patienter fra andre blot ved at lugte til de T-shirts, de havde haft på, ifølge NPR.

Disse fund har fået forskere til at granske stoffer i talg på huden. Talg er en type fedt, der danner et beskyttende lag på vores hud.

I det nye studie tog forskerne en test med en vatpind mod den øvre del af ryggen på 150 deltagere.

79 havde Parkinsons sygdom, og 71 havde ikke.

Prøverne blev derefter analyseret i laboratoriet med massespektrometri, som er en analysemetode til bestemmelse af molekylers masse og kemiske struktur.

»Når vi gør dette, finder vi flere end 4.000 unikke forbindelser, hvoraf 500 er forskellige hos mennesker med Parkinsons sygdom sammenlignet med kontrolgruppen,« siger Depanjan Sarkar, én af  forskerne bag studiet i pressemeddelelsen.

Kan forbedre diagnosticeringen

Metoden kan skelne Parkinson-patienter fra andre personer med en nøjagtighed på 95 procent, beretter BBC.

»Denne test har potentialet til at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af personer med Parkinsons sygdom enormt,« siger Monty Silverdale, som var med i studiet.

Han er professor ved University of Manchester.

Parkinsons sygdom diagnosticering lugt talg hud vatpind

Forskerne testede forsøgsdeltagerne ved at bruge en vatpind mod den øverste del af ryggen. (Foto: Shutterstock)

Skal testes på personer, der lige er blevet diagnosticeret

Espen Dietrichs er overlæge ved Neurologisk Afdeling på Oslo Universitetshospital og professor ved Universitetet i Oslo.

Han siger til forskning.novidenskab.dk’s norske søstermedie, at man ved, at man kan kende Parkinson-patienter på lugten, men at der endnu ikke er blevet udført systematiske studier af dette.

Det nye studie, der handler om at se på stoffer i talg fra patienterne, giver heller ikke svar på, om det kan bruges til at diagnosticere sygdommen, siger Espen Dietrichs.

I det nye studie sammenlignede forskerne personer med Parkinsons sygdom med en gruppe uden sygdommen. For at afdække, om metoden er brugbar, skal den testes på personer, der lige har fået en diagnose, siger Espen Dietrichs.

»Det mest interessante er jo ikke at finde ud af, om en patient, der har haft Parkinson i flere år, lugter anderledes, men om man kan bruge lugt eller talg til at stille diagnosen. Så det er personer, der lige har fået diagnosen, som man skal teste og sammenligne med raske mennesker.«

Nyttigt, hvis man udvikler medicin, der bremser sygdommen

Espen Dietrichs siger, at det potentielt kan være en metode, der kan være nyttig til diagnosticering i fremtiden. Men foreløbig er der lang vej endnu.

»Først skal man finde ud af, om det virker på en stor nok andel af helt nye Parkinson-patienter og ikke slår ud hos raske personer, og også, hvordan det er med de sygdomme, der ligner Parkinson.«

Forskerne så, at der var 500 stoffer i talg fra Parkinson-patienter, der skilte sig ud. Måske bliver det senere ikke nødvendigt at se på helt så mange stoffer.

»Man kan for eksempel se, om nogle af disse stoffer skiller sig så meget ud, at man kan lave en forholdsvis simpel test,« siger Espen Dietrichs.

- Vil det være en fordel at kunne diagnosticere sygdommen tidligere?

»Forhåbentlig om nogle år. I dag har vi ingen medicin, der kan forebygge eller bremse udviklingen af sygdommen. Så lige nu vil det være uden praktisk betydning at kunne stille diagnosen to til fire år tidligere,« siger Espen Dietrichs.

»Men vi håber, at vi inden for ikke alt for mange år står med medicin, som bremser udviklingen af sygdommen. Og i det øjeblik vi har sådan en medicin, er det meget vigtigt at kunne stille diagnosen så hurtigt som muligt.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk