For et par år siden begyndte skuespillerinden og indehaveren af virksomheden Goop, Gwyneth Paltrow, at markedsføre ‘vaginal steaming’ til kvinder.
LÆS OGSÅ: Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow
Nu er en 62-årig canadisk kvinde kommet galt afsted efter at have fulgt det råd. Hun har nemlig fået andengradsforbrændinger efter at have steamet sin vagina.
Det skriver Science Alert på baggrund af et nyt studie af sagen.
Vaginal steaming indebærer, at man sætter sig på en gryde med kogende vand og urter.
Kvinden forsøgte sig med konceptet derhjemme, efter en traditionel kinesisk læge havde anbefalet det.
Men efter hun ad to omgange havde forsøgt sig med konceptet, var hun nødt til at tage på hospitalet med forbrændinger.
LÆS OGSÅ: NASA-forsker: Gwyneth Paltrows healende klistermærker er »bullshit«
Modsat Gwyneth Paltrow forsøgte kvinden ikke at bruge metoden for at blive vaginalt opfrisket. Hun forsøgte derimod at blive kureret fra en sygdom kaldet vaginal prolaps – nedsunken livmoder.
Det er en sygdom, hvor en kvindes bækkenbund kollapser, hvilket gør det svært for det omgivende væv og muskler til at holde alt på plads. Tilstanden er ikke altid problematisk, men for denne kvinde var det meget alvorligt.
Normalt skal tilstanden behandles kirurgisk, men kvinden forsøgte sig altså med en alternativ behandler, hvilket gav hende seriøse forbrændinger. Hun måtte derfor få antibiotisk salve, før hun kunne blive opereret efter den normale procedure.
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrows firma vinder pris for årets værste pseudovidenskab
Forfatter og professor i gynækologi på University of Calgary, Canada, Magali Robert, skriver i studiet:
»Læger bør derfor være klar over alternative behandlingsformer, så de kan hjælpe kvinder med at tage velovervejede beslutninger og undgå potentiel skade.«
Sagen med den canadiske kvinde har fået en række læger til at advare mod konceptet. Til BBC fortæller Vanessa Mackay, der er læge og talskvinde for the Royal College of Obstetricians and Gynaecologists, at det er en myte, at vaginaen kræver særlig pleje.
Hun anbefaler, at man blot bruger almindelig og uparfumeret sæbe på det ydre område af vaginaen, når man vasker sig.
Studiet er offentliggjort i Journal of Obstetrics and Gynaecology Canada.
LÆS OGSÅ: Hvad er videnskab?
LÆS OGSÅ: Astrologi: Hvorfor har stjernetegn skæve datoer, og findes et 13. stjernetegn?
mho