Kun lille effekt af miljøgifte på vores forplantningsevne
Miljøgifte har ikke en så alvorlig effekt på fertiliteten som hidtil frygtet, konkluderer et danskledet internationalt studie, som i dag fremlægges i København.

Miljøgiftene PFC og PCB har længe været under mistanke for at skade menneskets forplantningsevne. Men nu viser det hidtil største forskningsprojekt på området, at stofferne kun påvirker vores forplantningevne minimalt. Resultaterne fremlægges i dag i København.

Miljøgiftene PFC og PCB har længe været under mistanke for at skade menneskets forplantningsevne. Men nu viser det hidtil største forskningsprojekt på området, at stofferne kun påvirker vores forplantningevne minimalt. Resultaterne fremlægges i dag i København.

I dag fremlægges resultaterne af det store danskledede EU-studie, Climate Change, Environmental Contaminants and Reproductive Health (CLEAR).

Studiets overordnede mål har været at undersøge, hvorvidt global opvarmning øger udbredelsen af miljøgifte såsom PCB og PFC-stoffer, og om dette vil påvirke fertiliteten blandt de eksponerede personer.

Det tyder det ikke på, lyder det fra en af studiets danske koordinatorer, Jens Peter Bonde, der er klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

»Mange vil måske mene, at vi i forvejen vidste en masse om miljøgiftes negative indvirkning på fertilitet, men med det studie vi nu har lavet, kan vi konkludere, at miljøgiftene ikke har en markant effekt på forplantningsevnen,« siger han til Videnskab.dk.

Samtidig viser undersøgelsen, at den globale opvarmning kun vil øge udbredelsen af miljøgiftene i meget lille omfang.

Hidtil største undersøgelse af miljøgifte og fertilitet

1.400 gravide kvinder og 600 mandlige ægtefæller fra Grønland, Ukraine og Polen har indgået i forskningsprojektet, der er den hidtil største undersøgelse af miljøgiftenes giftighed for mennesker.

Selvom der ikke umiddelbart er fundet beviser for en alvorlig indvirkning på fertiliteten, så fandt forskerne alligevel en række sundhedsskadelige konsekvenser af miljøgiftene udbredelse.

Vores undersøgelse viser, at miljøgiftene overordnet set ikke ser ud til at medføre nogen markante ændringer i forplantningsevnen

Jens Peter Bonde, Københavns Universitet

»Vi har fundet mindre sammenhænge mellem nogle af de undersøgte miljøgifte og hormonpåvirkninger hos mænd samt deres sædkvalitet,« forklarer Jens Peter Bonde, men tilføjer, at det er usikkert, om det har en klinisk effekt.

»Vi vil hellere lægge vægt på at vi har lavet omfattende analyser af koncentrationen af disse miljøgifte i blodet hos mænd og kvinder, og at det overordnede billede ser fredeligt ud.«

Ingen  markante ændringer i forplantningsevnen

Studiet indeholder dog en række forbehold – blandt andet at det primært har set på den mandlige fertilitet, og at undersøgelserne ikke fortæller meget om udviklingen af de fostre, som udsættes for miljøgiftene.

Men Jens Peter Bonde understreger, at det altid vil være muligt at finde usikkerheder, når miljøgiftes sundhedsskadelige effekt undersøges.

CLEAR-projektet har haft fokus på en række udvalgte miljøgiftstoffer, forklarer han, men at der findes mange andre udover dem, og derfor vil det være svært nogensinde at lave en komplet undersøgelse.

»Men hvad, vi gerne vil hæfte os ved, er, at vores undersøgelse viser, at miljøgiftene overordnet set ikke ser ud til at medføre nogen markante ændringer i forplantningsevnen hos mennesker,« siger Jens Peter Bonde.

CLEAR-projektet har været under udarbejdelse siden 2010 og er et EU-finansieret projekt med en pris på 3,2 millioner euro. Projektet, der har deltagelse fra otte medlemslande, er blevet koordineret af en dansk styregruppe.
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk