Har du hele tiden troet, at vi fra 20-års-alderen begynder at tage på i vægt, fordi vores forbrænding går ned? Og at vi, især når vi runder de 40 år, tager på i vægt?

Så er du sikkert ikke den eneste. Men måske er det slet ikke sådan.

Et internationalt studie, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, giver et nyt indblik i, hvordan kroppens energibehov ændrer sig livet igennem.

Det kan inddeles i fire stadier i løbet af vores liv:

• 0-1 år: Energibehovet stiger kraftigst, fra man fødes, til man fylder 1 år. Små børn har markant højere forbrænding end voksne, hvis man justerer for kropsstørrelse.
• 1-20 år: Energibehovet fortsætter med at stige mere moderat. Sat i forhold til kropsstørrelsen bliver energibehovet dog mindre og mindre frem mod 20-årsalderen.
• 20-60 år: Energibehovet er konstant for voksne og midaldrende.
• 60+: Energibehovet falder først, når man fylder 60 år. Det falder derefter cirka 0,7 procent om året.
   

Der er desuden ingen forskel på stofskiftet hos kvinder og mænd, efter forskerne kontrollerede for andre faktorer som kropsstørrelse og muskelmasse.

»Vældig interessant«

Det er interessant, at der er fire så specifikke stadier i livet, som har betydning for menneskers stofskifte. Og at det altså tyder på, at stofskiftet ændrer sig i forskellige spring med alderen.

Det mener Allan Arthur Vaag, professor på Københavns Universitet og overlæge samt forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Vi kan bruge resultaterne til at beregne behov for energi i kosten i forskellige aldersgrupper. Vi kan muligvis senere benytte dem til at opnå en bedre forståelse af sygdomme relateret til energiindtag og behov, for eksempel fedme, diabetes, hjertekarsygdom og muligvis også kræft,« siger han.

Studiet giver os en meget bedre forståelse for, hvad der sker i kroppen, når vi bliver ældre, og det kan på sigt være med til at skabe bedre ernærings- og sundhedsstrategier.

Derfor er det »vældig interessant«, forklarer Anders Sjödin, fedmeforsker ved Københavns Universitet, der er én af de flere end 80 forfattere, der har bidraget til den store database, studiet er baseret på.

»Det er vigtigt for at kunne hjælpe patienter, som har problemer med vægten, for det er ofte koblet til risikofaktorer for hjertekarsymptomer og type 2-diabetes. Sygdomme, der er meget påvirkede af vægten. Der er en stor gruppe mennesker - også i Danmark - der råber om hjælp for at gå ned i vægt,« siger Anders Sjödin og tilføjer:

»Det kommer dog ikke til at løse fedmeproblematikken. Den er meget kompleks. Men hvis vi kan forstå, hvad der sker med stofskiftet, så tror jeg, vi kan forstå og hjælpe patienterne bedre. Det er en stor udfordring at holde vægten og for at kunne behandle dem, som har problemer med overvægt og fedme, må vi forstå de enkelte individer bedre, og hvordan de reagerer på forskellige behandlinger.«

Energiforbrug henover årene. En megajoule svarer til 238,85 Kcal. De tydelige cirkler er middelværdierne. De mindre markante cirkler i baggrunden er de enkelte personers energiforbrug, og spredningen illustrerer, at nogles energiforbrug varierer en del fra gennemsnittet. (Grafik: Pontzer et al)

Et fælles forskningsprojekt

Det er overraskende lidt, vi ved om energiforbruget igennem vores liv.

Det er både svært og dyrt at indsamle data, og derfor har tidligere studier ofte kun haft få deltagere eller brugt mindre præcise målemetoder for at beregne det totale energibehov i det virkelige liv - og ikke kun i laboratoriet.

Men i det her studie har flere end 80 forskere på tværs af lande delt deres energibehovmålinger, indsamlet over 40 år, ved hjælp af metoden 'dobbelt-mærket vand', det vil sige mærkning af både brint- og iltatomerne i vand. Metoden måler kroppens samlede energibehov igennem hele døgnet - også under bevægelse og indtagelse af føde.

»Metoden har været kendt i mange år, men den har været meget dyr at bruge. Nu er den blevet billigere, og derfor er der mere data tilgængeligt,« siger Allan Arthur Vaag.

Forskerne har haft adgang til en fælles database med resultater fra eksisterende studier med i alt 6.421 deltagere - både kvinder og mænd - i en alder fra 8 dage til 95 år fra 29 lande.

Store individuelle forskelle

I studiet har forskerne også set på energiforbruget justeret i forhold til kroppens fedtfrie vægt.

De beregninger viser, at energiforbruget ved fødslen svarer til cirka voksnes energiforbrug. Det stiger så hurtigt i løbet af barndommen, før det falder igen i løbet af ungdommen.

Voksnes energiniveau er ret stabilt - selv for kvinder, der er gravide. Og så falder energiforbruget, når vi runder 60 år, og til vi dør. 

»Men det er kun middelværdier, og der kan være store individuelle forskelle,« påpeger Anders Sjödin.

Nogle har 25 procent lavere forbrænding end deres alders gennemsnit, mens andre med den samme kropsstørrelse har 25 procent højere forbrænding end forventet. Men afvigelserne ændrer ikke det generelle mønster.

Sådan udvikler forbrændingen sig gennem livet, hvis justerer for kropsstørrelsen. Indeks 100 på grafen er en gennemsnitlig voksens forbrænding. (Grafik: Pontzer et al)

Små børn forbrænder »som en helt anden art«

Det kom bag på forskerne, at nyfødte spædbørn ikke har et højt stofskifte. Ifølge studiet tyder det på, at spædbørn i den første måned efter fødslen faktisk har det samme stofskifte som deres mødre.

Det ændrer sig dog hurtigt - fra cirka én måned - hvor 'det stikker af', da de forbruger 50 procent mere på én dag end voksne, når der er justeret for kropsstørrelse.

»Små børn forbrænder ikke energi, som om de var små voksne. De forbrænder energi superhurtigt - som en helt anden art,« lyder det sågar fra en af forskerne bag undersøgelsen Herman Pontzer fra Duke University i en kommentar til mediet Science.

»Det gør indtryk at se det meget store energibehov, der findes hos spædbørn op til ét år. Det er ikke nødvendigvis overraskende, for vi ved, at de vokser meget i den periode. Men det er fortsat betydende, at energibehovet i absolut forstand er så højt i forhold til de andre aldersgrupper,« siger Allan Arthur Vaag og tilføjer:

»Det kan være, vi har undervurderet, hvor meget kosten betyder i de første leveår. Vi ved, at underernæring tidligt i livet kan have varige effekter på metabolismen senere i livet. Det kan føre til sukkersyge og hjertekarsygdomme og en øget risiko for sygdom senere hen.«

Derfor skal vi måske være mere opmærksomme på, at små børn får nok føde i de første år, for det kan være med til at reducere risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme senere i livet.

Det kom også bag på forskerne, at forbrændingen først går nedad fra de 60 år - og ikke allerede fra de 40-50 år.

»Det er overraskende og ny viden, at der ses det knæk ved 60-års-alderen. Det er mere stejlt, end mange nok har forestillet sig,« siger Allan Arthur Vaag.

Og så fandt forskerne også frem til, at der ikke er en forskel på stofskiftet hos kvinder og mænd, efter de kontrollerede for andre faktorer som kropsstørrelse og muskelmasse.

»Nu har vi data, der viser, at kvinder ikke har lavere stofskifte end mænd, når man tager højde for kropsstørrelse og muskelmasse, for så er energibehovet det samme. Men kvinder har en mindre muskelmasse end mænd, så de skal spise mindre. Spiser de det samme, bliver de overvægtige,« siger Allan Arthur Vaag.

Flere studier er nødvendige

Men selvom det er et stort studie, skal vi tage os nogle forbehold, og der skal flere studier til, før det får betydning for folkesundheden.

Allan Arthur Vaag påpeger, at energibehovet ikke er fulgt over tid i de samme mennesker. Men det er også praktisk umuligt at følge én fra fødsel til død, så det må være det bedste, vi kan få på nuværende tidspunkt. Og på trods af disse forbehold er det stadig værdifuld viden, understreger han.

»Det vil sandsynligvis få stor betydning for fremtidig forskning og forståelse af regulering af energisomsætning - også i forhold til risiko for overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme samt muligvis også kræft.«