Kronisk træthedssyndrom: Hjælper genoptræning, eller gør det folk mere syge?
Genoptræning og terapi er den eneste evidensbaserede behandling mod kronisk træthedssyndrom, men patientforeningerne mener, genoptræning er skadelig, og de bakkes op af flere forskere.

Tidligere mente man, at kronisk træthedssyndrom primært skyldtes psykiske problemer, og at patienten overreagerede på fysiske signaler fra kroppen. (Foto: Shutterstock)

Tidligere mente man, at kronisk træthedssyndrom primært skyldtes psykiske problemer, og at patienten overreagerede på fysiske signaler fra kroppen. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at du er syg med influenza. Måske har du været det i år og husker tydeligt den rædselsfulde uge, hvor du lå under dynen med gardinerne rullet ned, rystende af kulde. Smertefulde jag i hovedet, når du fik lys i øjnene, eller hvis nogen talte til dig.

Du slæbte dig ud på toilettet sammenkrøbet på grund af nakke- og rygsmerterne og så tilbage under dynen helt udmattet.

Forestil dig så, at influenzaen aldrig gik væk igen. Sådan føles det for de patienter, som er mest syge med kronisk træthedssyndrom også kendt som Myalgisk Encephalomyelitis (ME).

Patienter med kronisk træthedssyndrom/ME er nemlig ikke bare trætte eller udkørte.

De har også en influenzalignende følelse i kroppen, de har smerter, hovedpine, krampeanfald, hævede lymfekirtler, besvimer eller bliver svimle, når de skal stå op.

Disse patienter bliver i dag behandlet på Klinik for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitet og ved Center for komplekse symptomer på Frederiksberg Hospital sammen med patienter med helbredsangst, patienter med uforklarede muskel- og ledsmerter og patienter med irritabel tyktarm.

Behandlingen består hovedsagligt af kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning.

Fælles for patienter med såkaldte funktionelle lidelser er, at de er syge med fysiske symptomer, som lægevidenskaben endnu ikke har fundet en biologisk forklaring på. Det gælder også patienter med ME.

Nogle patienter med ME er så hårdt ramt, at de ligger i et mørkt rum 23 timer i døgnet uden at kunne tale med andre mennesker, fordi de ikke tåler stimuli. Dem har der været mange historier om i de danske medier.

For eksempel Marie Louise fra Fanø, Rasmus fra Sorø og Kamilla fra Nordjylland.

Alvorligt syge og nærmest invaliderede unge mennesker, som man i dag ikke har nogen behandling til. 

LÆS OGSÅ: Dansk behandling af kronisk træthed får kritik fra udlandet
Specialiseret udredning og behandling af funktionelle lidelser

Folketinget besluttede i marts 2019, at der skal etableres tværfaglig udredning og behandling af ME-patienter, og at diagnosekoden for ME skal adskilles fra koder for funktionelle lidelser

Sundhedsstyrelsen lægger nu op til, at der oprettes tilbud om specialiseret tværfaglig behandling af patienter med ME og andre patienter med funktionelle lidelser i alle regioner, og at der etableres højt specialiseret behandling til de mest syge patienter, som kræver indlæggelse.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Gradueret genoptræning og terapi

En ny forskningsgennemgang viser, at den behandling patienter med ME på nuværende tidspunkt får på Klinik for Funktionelle Lidelser i Århus - nemlig gradueret genoptræning - mindsker udmattelsen hos patienterne.

Ved gradueret genoptræning træner man langsomt sig selv til at kunne overkomme mere og mere. For eksempel ved gradvist at være lidt mere fysisk aktiv. Tanken er, at man skal presse sig selv en lille smule for at kunne overkomme mere og få mere energi.

»Der er evidens for, at genoptræning giver moderat effekt på udmattelse, når man sammenligner med patienter, som ikke genoptræner. Til gengæld mangler vi gode studier af bivirkninger,« siger adjunkt på det norske Folkehelseinstituttet Lillebeth Larun til Videnskab.dk.

Hun har lavet en gennemgang - et såkaldt Cochrane review - af forskning i genoptræning til patienter med kronisk træthedssyndrom. Det er den største og mest solide videnskabelige undersøgelse af indsatser mod kronisk træthedssyndrom.

Gennemgangen omfatter i alt otte studier med 1.518 patienter diagnosticeret med kronisk træthedssyndrom.

Den graduerede genoptræning bliver ofte kombineret med kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbejder med at tænke anderledes om sin situation og dermed måske kan overkomme mere.

En forskningsgennemgang fra 2018 viser, at kognitiv adfærdsterapi har effekt på udmattelsen.

Mangler viden om bivirkninger

Den nye forskningsgennemgang viser også, at genoptræning og kognitiv adfærdsterapi virker lige godt.

Der er dog tale om en moderat effekt, så patienterne bliver ikke nødvendigvis raske.

Effekten af den graduerede genoptræning forsvinder desuden med tiden.

»Det ser ud til, at man skal blive ved med at være fysisk aktiv for at bevare effekten. Men det er måske ikke så overraskende,« siger Lillebeth Larun.

Kun ét studie med i alt 641 patienter har undersøgt bivirkninger af genoptræningen.

»Det er det største af studierne og meget velgennemført, og det fandt ikke flere bi- eller skadevirkninger end i kontrolgruppen. Men der er klart brug for mere forskning for at kunne konkludere, om der er skadevirkninger,« siger Lillebeth Larun.

Så kunne artiklen sådan set slutte her. Genoptræning virker, og det er det, man tilbyder patienter med ME i Danmark. En lykkelig slutning.

Men den danske ME Forening er langt fra lykkelig.

LÆS OGSÅ: Forskningen i kronisk træthed er fortsat præget af usikkerhed og uenighed

Post-Exertional Malaise (PEM)

Post-Exertional Malaise (PEM) er en forværring af sygdommen efter fysisk eller mental anstrengelse. Forværringen optræder op til 24 timer efter aktivitet.

Det norske Folkesundhedsinstitut har i 2019 lavet en rapport for den norske ME-forening, hvor de har samlet forskning i PEM.

Der er forsket i PEM siden 1990’erne, men årsagen og definitionen er stadig usikker.

Er ME noget andet end kronisk træthedssyndrom?

Det nye review er blevet kritiseret blandt andet af patientforeninger for slet ikke at sige noget om, hvordan gradueret genoptræning virker på ME-patienter.

Patienterne i det nye review er nemlig ikke diagnosticeret ud fra de nyeste diagnosekriterier for ME, hvor ekstrem udmattelse og forværring af sygdommen (Post-Exertional Malaise) efter fysisk aktivitet er et hovedsymptom.

»Patienterne i studiet med gradueret genoptræning er diagnosticeret ud fra brede kriterier, så det er formentlig udbrændte og trætte patienter - de har sikkert gavn af genoptræning. Men ME er en anden gruppe patienter,« siger forklarer Cathrine Engsig, som er næstformand i ME Foreningen, til Videnskab.dk.

Foreningen læner sig desuden op af, at flere lande har valgt at fjerne anbefalingen gradueret genoptræning og terapi som virksom behandling for ME.

Fordi man er bekymret for, om genoptræningen skader patienterne.

I 2015 gennemgik det amerikanske National Academy of Science, Engineering and Technology forskning i ME og konkluderede, at forværring af tilstanden efter fysisk eller mental aktivitet er et kernesymptom i ME.

Derfor har man i USA fjernet gradueret genoptræning som behandling mod ME. Læs de amerikanske sundhedsmyndigheder anbefalinger her.

Usikkert, hvor mange der har ME

Ifølge det britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) ligger andelen af patienter med ME/kronisk træthedssyndrom på mellem 0,2-0,4 procent.

Hvis tallene kan overføres direkte til Danmark, svarer det til omkring 14.000 danskere, som skulle være ramt af sygdommen.

I et studie lavet på Aalborg Universitet, hvor man ønskede at undersøge ME-patienters livskvalitet, fandt man, at blot 749 havde fået diagnosen på hospitalet fra 1994-2013, hvilket var for få til en repræsentativ undersøgelse.

Et andet studie fra 2017 blandt 9.656 tilfældigt udvalgte danskere viste, at 1,3 procent af kvinderne og 1,1 procent af mændene fik diagnosen ME fra 2011-2015.

Cochrane vil lave ny forskningsgennemgang

Cochrane anerkender kritikken af reviewet, som udkom i oktober måned 2019, og har nu besluttet at lave et nyt review:

»Denne gennemgang er stadig baseret på et forskningsspørgsmål og et sæt metoder fra 2002 og afspejler undersøgelser, der anvendte definitioner af ME / CFS fra 1990'erne,« skriver Cochrane i en pressemeddelelse.

Det nye review skal laves i samarbejde med patientforeningerne.

»Efter at have hørt forskellige synspunkter om evidensgrundlaget for denne tilstand, anerkender vi, at offentliggørelsen af ​​det opdaterede review ikke løser alle de igangværende spørgsmål om dette globalt vigtige sundhedsemne,« skriver Cochrane.

Videnskab.dk har talt med Cochranes presseafdeling for at finde ud af, hvad det er for synspunkter, man har lyttet til, men Cochrane har ikke mulighed for at uddybe yderligere.

Lillebeth Larun erkender, at patienterne i de studier, der er inkluderet i det hidtidige review, er diagnosticeret ud fra ældre diagnosekriterier, som har ændret sig gennem tiden. Det betyder dog ikke, at reviewet er ubrugeligt, siger hun.

»Udfordringen er, at vi ikke har en biomedicinsk markør, som kan vise, om man har ME eller ej. Man har diagnosekriterier, som udvikler sig og forhåbentlig forbedres hele tiden. Betyder det så, at man skal smide al tidligere forskning ud og slet ikke kan bruge den? Det mener jeg ikke, men man skal tage højde for det i forskningen,« siger hun.

Hun har selv takket nej til at deltage i udarbejdelsen af det nye review.

Forsker: Kronisk træthedssyndrom og ME er det samme

Der er ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, der er uenige i, at patienter med ME oplever Post-Exertional Malaise (PEM), som er en forsinket forværring af sygdommen, der opstår, op til 24 timer efter man har været fysisk eller mentalt aktiv.

Men de er uenige i, at PEM skulle være noget særligt for en bestemt gruppe med kronisk træthedssyndrom, og i at PEM skulle være tegn på permanent forværring af sygdommen.

Professor på Center for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitet Per Fink har behandlet mange patienter med kronisk træthedssyndrom/ME.

»PEM er karakteristisk ved kronisk træthedssyndrom. Jeg kender ikke til forskning, som skulle vise, at der er en særlig gruppe, som er anderledes. Tværtimod har de studier, der har undersøgt det, ikke vist, at PEM skulle være mere udbredt i en særlig gruppe,« siger han til Videnskab.dk.

det største studie, der er lavet af gradueret genoptræning til patienter med kronisk træthedssyndrom, var det hele 84 procent, der led af PEM.

Per Fink anerkender, at der er brug for mere viden om ME/kronisk træthedssyndrom og de biologiske årsager til sygdommen.

»Men indtil vi måske en gang står med en mere effektiv behandling, må vi bruge det, der er evidens for, og det er gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi,« siger han.

Han er bekymret for, at patienter med ME, som ikke starter genoptræning, vil sygne hen og blive mere syge.

Forskere bakker ME-forening op

Rikke Katrine Jentoft Olsen er cellebiolog og lektor på Aarhus Universitet. Hun forsker i celleforandringer hos patienter med stofskiftesygdomme, hvor hun specifikt undersøger mitokondrierne.

I januar måned i 2020 har hun sammen med 97 andre forskere og ME-foreningen underskrevet et brev til de danske sundhedsmyndigheder om, at de er bekymrede over behandlingen af danske ME-patienter, og at genoptræning kan skade dem.

»Jeg forsker jo i stofskiftesygdomme. Og patienter med stofskiftesygdommes tilstand kan forværres af aktivitet, og de udmattes hurtigere. Patienterne kan ikke gøres raske af træning. Diætbehandling og co-faktorer/vitaminer, der kan genoprette mitokondriefunktionen, er nødvendig for at afhjælpe deres symptomer. Andre patienter tolererer aktivitet fint. Det kan ikke udelukkes, at noget tilsvarende kunne være på spil for ME-patienter,« siger hun.

Hun og andre har undersøgt celler fra patienter med kronisk træthedssyndrom, og her har nogle af patienterne vist tegn på forandringer i mitokondrierne. Det kan du læse om i artiklen Kronisk træthed kan skyldes dysfunktionelle celler.

Det er dog endnu for tidligt at konkludere, om forandringerne er særlige for patienter med ME, hvilken betydning forandringerne har, og om forandringerne skyldes sygdommen.

Professor: Genoptræning kan skade

Rikke Jentoft Olsen hæfter sig desuden ved, at patienterne selv hævder, at ME er noget andet end kronisk træthedssyndrom, og at træning skader dem.

Per Fink er i modsætning til Rikke Olsen ikke cellebiolog, men han kender ikke til nogen dokumentation for, at gradueret genoptræning skulle skade patienter med sygdom i mitokondrierne.

»Tværtom behandles patienter med mitokondriesygdom på grund af genetisk defekt eller diabetes også med gradueret træning. Så jeg er forundret over, hvor denne påstand, om at det skulle være skadeligt, kommer fra,« siger han.

Professor i neurokemi Jonas Bergquist leder en ME-forskningsklinik på Uppsala Universitet. Han fortæller, at deres forskning tyder på, at patienter med ME har inflammation (betændelse) i nervesystemet.

»Det er der flere forskere fra forskellige lande, der har vist. Måske kan fysisk aktivitet forværre inflammationen og skade cellerne. Derfor mener jeg, at det kan være skadeligt for patienterne, hvis man presser dem,« siger han til Videnskab.dk.

I Sverige bruger man ikke genoptræning, men støtter derimod patienter med ME i ikke at overanstrenge sig og dermed udløse PEM (forværring og udmattelse efter aktivitet).

»Der er forskel på patienter, som kommer og er udbrændte, og patienter med ME. Patienterne med ME reagerer anderledes med forværring, hvis vi presser dem for meget,« siger Jonas Bergquist.

Man forstår stadig ikke, hvorfor der sker den forværring, eller om det er en permanent forværring i sygdommen. Jonas Bergquist peger lige som Rikke Olsen på cellernes mitokondrier.

»Man mener, at det kan skyldes en dysfunktion i cellernes energiproduktion i mitokondrierne,« siger han.

Usikkert, hvor mange der oplever skade af behandling

Rikke Katrine Jentoft Olsen hæfter sig desuden ved, at patienterne selv siger, at genoptræning skader dem.

»Det gør indtryk på mig, når så mange patienter fortæller, at genoptræningen skader dem,« siger hun.

Videnskab.dk har forsøgt at finde ud af, hvor stor en del af patienterne der faktisk oplever, at genoptræningen skader dem. Der findes ingen valide danske undersøgelser af det.

Men i 2019 udgav det videnskabelige tidsskrift Journal of Health Psychiatry en artikel, hvor forskere gennemgik en britisk spørgeskemaundersøgelse, som ved hjælp af annoncering via internettet fik svar fra i alt 1.428 personer, som sagde, at de havde fået diagnosen ME.

Her vurderede helt op til 74 procent, at de var blevet skadet af gradueret genoptræning.

Ifølge Per Fink er der meget høj risiko for, at resultaterne i spørgeskema-studiet er skævvredne:

»Det undrer mig, at man har optaget den i tidsskriftet. Metodemæssigt er den af meget lav kvalitet. Forskerne har annonceret efter ME-cases på nettet. Det må formodes at være en yderst selekteret gruppe, der svarer her. For eksempel vil jeg tro, at dem, der er medlem af en ME-organisation, vil være stærkt overrepræsenterede, og dem, der er blevet raske af behandlingen, vil nok slet ikke se undersøgelsen,« siger han.

ME-foreninger i alle lande er kendt for at være aktive modstandere af behandling med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning, fordi deres medlemmer har mærket på egen krop, at de er blevet mere syge af terapi og genoptræning.

Om de er repræsentative for alle patienter med ME, er umuligt at vide.

Forsøg med kræftmedicin var en skuffelse

En teori om ME/kronisk træthedssyndrom går på, at det skyldes betændelsestilstand i kroppen.

Muligvis en overreaktion fra immunforsvaret på linje med leddegigt, hvor immunceller laver betændelse i leddene uden nogen synlig grund.

I 2019 afprøvede en forskergruppe lægemidlet Retuximab til patienter med ME.

Retuximab bruges som behandling mod kræft i blodet og mod leddegigt. Indledende forsøg havde tydet på, at medicinen havde en effekt på udmattelse ved ME.

Studiet viste, at retubimax ikke havde større effekt på udmattelsen end placebo.

Syge celler tåler ikke genoptræning

Den danske ME Forening hæfter sig ved, at flere studier har peget på, at patienter med ME har en forstyrrelse i deres celler blandt andet i mitokondrierne, som er den del af cellen, der omdanner næringsstoffer til energi, som cellen kan bruge.

»De her patienter kan ikke trænes bedre, fordi de har en mitokondriedysfunktion. De har måske 20 procent energi sammenlignet med et menneske, som ikke er ramt. Så det handler om at økonomisere med den energi. Når jeg snakker med kliniske eksperter, så siger de, at ro er også en behandling,« siger Cathrine Engsig, som er næstformand i ME Foreningen.

Adjunkt på det norske Folkehelseinstituttet Lillebeth Larun er faktisk i gang med at lave en komplet oversigt over studier af fysiologiske årsager til ME.

Der findes en række studier og reviews, som har fundet tegn på forskellige forstyrrelser på celleniveau hos patienter med ME/kronisk træthedssyndrom.

For eksempel en forskningsgennemgang fra 2015, som undersøgte mængden af cytokiner i blodet hos patienter med ME/kronisk træthedssyndrom, og om fysisk aktivitet øgede mængden af cytokiner. Cytokiner udskilles af immunforsvaret og kan være tegn på betændelsestilstand.

Reviewet konkluderede, at patienter med ME havde flere af en bestemt type cytokiner i blodet end raske, men også at den øgede mængde ikke kan forklare ME. De fandt ikke tegn på, at træning øgede mængden af cytokiner.

Et studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS viser, at celler fra 20 patienter med ME, reagerede anderledes end celler fra 20 raske, når cellerne i reagensglas blev udsat for høj saltopløsning. Høj saltopløsning bruger man for at stresse cellerne.

Forskerne havde en hypotese om, at ME-cellerne ville løbe hurtigere tør for energi end de raske celler. Men det var ikke tilfældet. Til gengæld var ME-cellernes elektriske mønster anderledes.

Hvorfor det var anderledes, og hvordan det påvirker cellernes måde at fungere på, ved man endnu ikke. Forskerne håber, at det anderledes elektriske mønster kan bruges som en biomarkør, som vil gøre det nemmere at diagnosticere ME, men det bringer os ikke umiddelbart tættere på en medicinsk behandling.

Giver fysiske forstyrrelser ME eller omvendt?

En forskningsgennemgang fra 2019 gennemgik en række studier, som har fundet forstyrrelser i flere biologiske processer i celler fra patienter med ME.

Det er dog uvist, om forstyrrelserne er årsag til ME, eller om de er opstået som følge af sygdommen. Det kan for eksempel tænkes, at cellerne forandrer sig, fordi patienterne er inaktive.

Det er også usikkert, om forstyrrelserne er særlige for patienter med ME, eller om de går igen hos andre patienter med funktionelle lidelser.

Fælles for de forskellige studier af fysiologiske årsager til ME er, at deres fund ikke kan forklare patienternes symptomer, og at de ikke kan danne grundlag for en behandling.

Se flere studier i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Kronisk trætte fik det bedre efter et 4-dages kursus. Hvad betyder resultatet for patienterne?

Patienter skal udredes grundigere

Et vigtigt krav for at få diagnosen kronisk træthedssyndrom/ME er, at alle andre fysiske diagnoser skal være udelukket. Lægen bør altså have undersøgt, om patienten for eksempel har en ubehandlet infektion, som er årsag til udmattelsen.

Men ifølge næstformand i den danske ME Forening Cathrine Engsig bliver danske ME-patienter ikke udredt grundigt nok.

»Man tager kun simple standard-blodprøver, men det er ikke nok til at opdage de multisystemiske forstyrrelser, patienter med ME har,« siger hun.

Patienter, hvor man har mistanke om ME, bør derfor bliver undersøgt grundigere ud fra kriterier udviklet af en international forskergruppe i 2012. Her skal man blandt andet også teste for dysfunktioner i immunsystemet, mave-tarm-systemet og det autonome nervesystem for at kunne symptomlindre bedst muligt.

Foreningen mener desuden, at man bør bruge aktivitetstilpasning, som handler om at indrette sig, så man ikke opbruger den sparsomme energi, som sygdommen efterlader.

Det bliver blandt andet anbefalet af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Ingen evidens for aktivitetstilpasning

Der findes dog ingen solid forskning, der viser, at aktivitetstilpasning - også kendt som pacing - hjælper. Pacing handler om, at man tilpasser sig sygdommen og den energi, den efterlader.

Udgangspunktet for den tilgang er, at man som ME-patient har mindre energi end raske, og at man ikke får mere energi af at være aktiv.

Det er i modsætning til idéen bag gradueret genoptræning, hvor tankegangen er, at man kan øge sit energiniveau ved at være mere og mere aktiv.

I det nye Cochrane-review har forskerne faktisk inkluderet et studie, som sammenlignede gradueret genoptræning med aktivitetstilpasning, og resultaterne tyder på, at gradueret genoptræning har en lille positiv effekt på udmattelse, så patienterne får mere energi, mens aktivitetstilpasning ikke har nogen effekt.

»Vi forsøgte faktisk at opsamle forskning i alternative behandlingsformer, men der er simpelthen ikke lavet nok studier til, at vi kan konkludere noget,« siger Lillebeth Larun.

Det betyder ikke nødvendigvis, at anden behandling ikke virker, det er bare ikke undersøgt godt nok, til at man ved det.

I januar måned 2020 sendte mere end 70 forskere, blandt andre Per Fink, et åbent brev til Sundhedsstyrelsen. De er bekymrede over debatten om ME i Danmark, som, de vurderer, kan bremse korrekt behandling med gradueret genoptræning og forskning i indsatser, som kan hjælpe patienterne.

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

LÆS OGSÅ: Funktionelle lidelser udfordrer lægevidenskabeligt paradigme

LÆS OGSÅ: Patienter: Funktionel lidelse er en skraldespandsdiagnose

Folketinget: ME er en neurologisk lidelse

I marts 2019 besluttede Folketinget efter et forslag fra Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, at ME ikke længere skal behandles som en funktionel lidelse, men i stedet diagnosticeres ud fra Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition.

Baggrunden var blandt andet Esbjerg Folkeblads mere end 50 artikler om den alvorligt ME-syge Marie Louise fra Fanø, som er helt afhængig af sine forældres pasning, og som ikke kunne få den hjælp fra sundhedsvæsenet og kommunen, som hun har brug for.

WHO definerer ME/kronisk træthedssyndrom under kategorien ’andre forstyrrelser i hjernen’ på samme måde som syndromer med forhøjet blodtryk i hjernen eller hævelser i hjernen.

Den danske ME Forening er glade for Folketingets beslutning, for de ønsker, at ME bliver anerkendt og behandlet som en fysisk sygdom.

Udfordringen er, at der ikke findes nogen kendt medicinsk behandling mod ME. Man ved faktisk heller ikke, om sygdommen skyldes noget neurologisk eller om forklaringen skal findes i en overreaktion fra immunforsvaret.

Flere lande er gået væk fra gradueret genoptræning

I USA er man gået væk fra gradueret genoptræning og anbefaler i stedet aktivitetstilpasning.

Det samme er man i Sverige, fortæller professor på Uppsala Universitet Jonas Bergquist.

I de norske sundhedsmyndigheders retningslinjer for behandling af ME/kronisk træthedssyndrom, står der, at gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi har effekt på udmattelse og generelt funktionsniveau, men behandlingen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med hver enkelt patient.

De norske myndigheder konkluderer, at der er for lidt forskning i kosttilskud og alternativ behandling for eksempel aktivitetstilpasning til, at man kan drage konklusioner om effekten.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi til patienter med kronisk træthedssyndrom/ME. Kilde: Lægehåndbogen på Sundhed.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker