Krom er et essentielt mineral. Det vil sige, at mennesker død og pine skal have det for overhovedet at kunne leve.

Spørgsmålet er bare: 'Hvorfor?', og det har forskere faktisk ikke helt styr på endnu.

De tror, at det skyldes en eller anden forbindelse til stofskiftet, men indtil videre mangler de klare beviser.

»Krom er et af de mere ukendte mineraler, vi skal have i vores kost,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»Desuden kommer det i to forskellige former, hvor den ene er livsnødvendig, mens den anden er giftig. I forskningskredse diskuterer man lige nu, om krom har en indflydelse på risikoen for diabetes, men ellers kender man ikke til så mange andre effekter,« fortsætter hun.

Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.

Denne artikel er en del af en artikelserie om mineralerne og sporelementerne.

Krom forstærker effekten af insulin

Kroms potentielle rolle i diabetes består i, at det indgår i et molekyle, der hedder kromodulin, som muligvis forstærker kroppens reaktion på forøgede mængder sukker i blodet.

Lad os lige tage to skridt tilbage:

Insulin bliver udskilt af bugspytkirtlen i blodet, som et svar på forhøjede sukkerniveauer efter et måltid, og insulin binder til nogle receptorer på cellerne, så de optager sukkeret og tager det ud af blodet.

Så bliver sukker tilgængeligt som energiressourcer for cellerne.

Mangler man insulin, kommer sukkeret ikke ud af blodet, man får forhøjet blodsukker, og det er ikke godt i for lang tid ad gangen. For højt blodsukker kan skade de små blodkar, især i øjnene og nyrerne, og kan på sigt lede til nyreskader og blindhed. Det kan også lede til diabetes.

Det er i hvert fald den simple forklaring.

Den lidt længere forklaring er, at insulin sætter gang i en kaskade af molekylære signaler inde i cellerne, som til sidst munder ud i, at cellerne åbner nogle kanaler i cellemembranen, som trækker sukker ind.

Netop kaskaden af signaler kan kromodulin muligvis forstærke, så cellerne hurtigere trækker mere sukker ind og dermed hurtigere stabiliserer sukkerniveauerne i blodet.

Det peger noget forskning i hvert fald på.

»Krom har på den måde indflydelse på hele sukkeromsætningen. Det ser også ud til at være involveret i, at vi producerer insulin nok,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Kromtilskud kan hjælpe nogle personer med ikke at udvikle diabetes

I en verden, hvor flere og flere mennesker lider af type 2-diabetes, er det klart, at forskere finder det umådeligt interessant, at et mineral måske spiller en helt afgørende rolle for, hvor effektivt insulin virker.

Tidlige studier på personer med nedsat sukkertolerance, hvilket er et forstadie til diabetes, har da også vist nogle lovende takter for krom i forhold til kroppens udnyttelse af sukker.

Dog har andre studier skudt ideen ned og vist, at kosttilskud med krom til patienter med risiko for at udvikle diabetes ikke har nogen effekt på hverken insulinkoncentrationen i blodet eller insulinfølsomheden.

Et af problemerne for forskerne er, at de lige nu har meget svært ved at måle koncentrationen af krom i blodet. Derfor er det svært at finde ud af, om folk måske får for lidt krom, og om det kan være årsagen til, at deres risiko for at udvikle diabetes stiger.

Måske kan kromtilskud hjælpe dem, der er i risiko for at udvikle diabetes og samtidig har for lave niveauer af krom i blodet, men ikke dem med nok krom i blodet.

Det er i hvert fald konklusionen i nogle studier på området.

»Det hjælper ikke noget bare at give folk mere krom. Det får man ikke noget ud af i forhold til diabetes. Men får man til gengæld ikke nok, er funktionen af sukkeromsætningen ikke optimal, og så kan det selvfølgelig være en fordel at få mere krom,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Krom øger ikke muskelmasse og leder til vægttab

Det er altså meget usikkert, om krom kan have en helbredseffekt blandt diabetespatienter, men krom bliver også kædet sammen med andre sundhedseffekter.

Dog er resultaterne af forskningen på området meget vage.

Blandt andet proklamerer nogle helsevejledere, at kromtilskud kan lede til øget muskelmasse. Det har forskning dog ikke kunnet eftervise.

Samme helsevejledere har også truttet i trompeten for, at kosttilskud med krom kan føre til vægttab. Heller ikke det har forskningen fundet beviser for.

Et par studier har dog vist, at kosttilskud med krom muligvis kan reducere svært overvægtige kvinders trang til at spise. Studierne kan du finde her og her.

Mangel på krom er ekstremt sjældent

Selvom der altså mangler beviser for, hvad krom egentlig gør godt for, er det stadig klassificeret som et essentielt mineral, hvilket vil sige, at vi ikke kan overleve uden.

Det er dog ekstremt sjældent, at folk ikke får nok.

Forskere har kendskab til nogle få sager, hvor folk i lang tid har fået sondemad, hvor der ikke har været tilsat krom, og her har man set, at der er gået kludder i sukkeromsætningen.

Patienternes udnyttelse af sukker i kroppen og deres insulinbehov blev ændret markant, hvilket peger i retning af, at krom spiller en rolle der.

Vi skal næsten ikke bruge noget krom

Kigger vi på behovet for krom, så ligger det da også i den lave ende i forhold til behovet for de andre mineraler.

Faktisk skal vi kun bruge 20 til 30 mikrogram, hvilket er 3.500 gange mindre end mange af de andre mineraler.

De lave koncentrationer er også årsagen til, at det er så svært at måle i blodet.

»Vi udnytter kun cirka to procent af det krom, som vi spiser, og det tyder på, at vi ikke har mega meget brug for det. Vi skal bare have det i ganske små mængder,« siger Susanne Gjedsted Bügel.