Kritisk gennemgang: Fransk studie om rygere og coronavirus er mangelfuldt
Forskere analyserer her, hvad der er op og ned i et meget omtalt fransk studie.
COVID-19 corona sygdom smitte rygning rygere selection bias social desirability bias nikotin  RNA DNA virale protein genetisk proteinreceptorer ACE2 antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Resultaterne af et nyligt studie skyldes muligvis adskillige bias. (Foto: Shutterstock)

Resultaterne af et nyligt studie skyldes muligvis adskillige bias. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det var nok noget af en overraskelse for de fleste af os, da adskillige overskrifter for nylig indikerede, at rygning kan beskytte mod COVID-19.

Vi ved jo, at rygning absolut ikke er godt for helbredet; faktisk er det en stor risikofaktor for hjertesygdomme, lungesygdomme og mange kræftformer.

Rygning mindsker vores immunitet, det vil sige vores evne til at modstå et smitsomt sygdomsangreb, og gør os mere modtagelige overfor luftvejsinfektioner som eksempelvis lungebetændelse.

Negativ eller positiv effekt?

Dertil kommer, at rygere rører deres mund og ansigt mere end andre, hvilket øger risikoen for COVID-19-smitte.

De første observatoriske forskningsresultater har indikeret, at rygning øger risikoen for et negativt udfald blandt COVID-19-patienter, identificeret af Verdenssundhedsorganisationen og andre organisationer.

Men for nylig opstillede et studie, der granskede rygning blandt COVID-19-patienter på et hospital i Frankrig, en hypotese om, at rygning muligvis gør folk mindre modtagelige overfor COVID-19-infektion.

Så hvad er hoved eller hale i det?

Sådan blev det franske studie udført

Studiet var en såkaldt tværsnitsundersøgelse; en undersøgelsesmetode, der er baseret på samtidig måling af variable i en tilfældig stikprøve fra en veldefineret gruppe af personer. 

Læs mere om videnskabelig metode i artiklen Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne.

Forskerne vurderede med andre ord eksponeringen (rygning) og resultatet (COVID-19) på samme tid.

Denne slags forskning kan ikke bevise, at eksponering er årsag til udfaldet - kun, at der muligvis er en sammenhæng.

Studiets deltagere var to forskellige patientgrupper:

  • 343 patienter, der var indlagt med COVID-19 fra 28. februar til 30. marts
  • 139 patienter, der var i behandling fra 23. marts til 9. april

Alle patienter blev blandt andet spurgt om, hvorvidt de var rygere. Forskerne sammenlignede andelen af rygere i de to grupper med andelen af rygere i den franske befolkning.

Overraskende resultat

Studiet fandt, at:

  • 4,4 procent af patienterne indlagt med COVID-19 på hospitalet var rygere
  • 5,3 procent af patienterne i ambulant behandling var rygere

Forskerne justerede for forskelle i alder og køn.

Disse tal udgør kun en brøkdel af andelen af rygere, som ellers er at finde i Frankrigs befolkning, hvor cirka 25,4 procent rapporterer, at de røg hver dag i 2018.

Studiets forfattere skriver på den baggrund:

»Der er langt mindre risiko for, at rygerne udvikler symptomatisk eller alvorlig SARS-CoV-2-infektion i forhold til resten af befolkningen.«

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Forhindrer nikotin virus i at trænge ind i cellerne?

Færre rygere blandt COVID-19-patienterne er også blevet påpeget andre steder, eksempelvis i en gennemgang af 28 studier om rygning blandt COVID-19 patienter i forskellige lande.

Det franske studies forfattere foreslår, at mekanismen bag rygningens beskyttende effekt er at finde i nikotin

SARS-CoV-2, virussen som er årsag til COVID-19, trænger ind i menneskecellerne ved at binde sig til proteinreceptorer kaldet ACE2, der er at finde på cellernes overflade.

Forskerne foreslår, at nikotinen binder sig til ACE2-receptorerne og muligvis reducerer mængden af virus, som trænger ind i lungerne.

Forskerne har nu planer om at teste deres hypotese i forbindelse med et såkaldt randomiseret forsøg (lodtrækningsforsøg) med nikotin-plastre, men forsøget venter stadig på at blive godkendt af de franske sundhedsmyndigheder.

Lodtrækningsforsøg bliver brugt til at teste, om noget forårsager noget andet. I sundhedsvidenskab og socialforskning bliver det betragtet som den eneste videnskabelige metode, der kan dokumentere en årsagssammenhæng.

Hvordan skal vi fortolke resultaterne? 

Disse selvmodsigende reultater skyldes muligvis adskillige bias (forvrængning af undersøgelsesresultater grundet metodiske fejl).

Lad os kigge på et par alternative forklaringer.

Først og fremmest skal vi forholde os til 'selection bias', eller på dansk 'selektionsbias', som betegner den skævhed, der kan være i valget af respondenter i et studie.

Hospitalspatienterne er muligvis mindre tilbøjelige til at ryge dagligt end resten af befolkningen.

Eksempelvis er sundhedsfagligt personale og patienter med kroniske lidelser uforholdsmæssigt repræsenteret blandt udvalget af de indlagte patienter - og begge grupper udviser almindeligvis lavere prævalens af rygning (det vil sige, at andelen af rygere er mindre blandt dem end i den øvrige befolkning).

Desuden var cirka 60 procent af de indlagte patienter tidligere rygere (hvilket svarer til den nationale prævalens). 

Forsøgsdeltagerne pynter måske på sandheden

En anden forklaring kan være, at nogle af patienterne kun lige var stoppet med at ryge som respons på Verdenssundsorganisationens advarsler om, at rygning er en COVID-19-risikofaktor.

Alligevel blev de klassificeret som rygere, der ikke røg dagligt, i studiet.

I forskningen taler vi også om den såkaldte 'social desirability bias'; subjektive besvarelser, som for eksempel kan være, når respondenterne besvarer spørgsmålene, udfra hvad der er socialt acceptabelt.

COVID-19- patienterne var muligvis tilbøjelige til at benægte, at de var rygere, overfor det sundhedsfaglige personale, fordi de gerne ville give et indtryk af at gøre det rigtige.

Mangelfuld dataindsamling, og studiet er ikke blåstemplet

Desuden kan indsamlingen af data have været mangelfuld i forhold til at få besvaret alle adfærdsspørgsmålene; spørgsmålene blev trods alt indsamlet på et travlt hospital, der var overvældet af COVID-19-patienter.

Slutteligt er det værd at bemærke, at artiklen endnu ikke er blevet peer-reviewed (fagfællebedømt af uvildige forskere).

Samlet set, selvom der lader til at være en sammenhæng mellem rygning og COVID-19 blandt forsøgsdeltagerne, er der ikke evidens for kausal sammenhæng - altså, at rygning afværger COVID-19. 

Masser af forskning 

Vi skal også huske på, at forskningen er foretaget i 'pandemisk' hast - hvilket vil sige meget hurtigere, end forskning almindeligvis bliver udført.

Normalt går der flere måneder mellem forelæggelse og publikation, men i dette tilfælde færdiggjorde forskerne deres observationer og publicerede forskningen online indenfor en måned.

En utilsigtet konsekvens af den tidlige publikation af forskningen er muligvis, at den tilskynder falsk håb eller tro på udokumenteret behandling.

De franske myndigheder så sig da også nødsagede til at begrænse salget af nikotinprodukter, efter at studiet blev publiceret.

Noget tilsvarende set tidligere

Vi så for nylig noget tilsvarende med hydroxyklorokin (medicin til behandling af visse typer af malaria). 

Donald Trump udråbte lægemidlet som en 'game changer' i behandlingen af COVID-19, hvilket var skyld i en udbredt mangel på hydroxyklorokin til patienter, der har behov for lægemidlet til behandling af malaria, lupus (kronisk betændelsessygdom i bindevævet) og leddegigt, til hvilket formål lægemidlet oprindeligt blev godkendt.

Derfor er det afgørende, at vi gør en indsats for at sikre, at indledende evidens ikke bliver fejlfortolket eller overdrevet.

Den rolle, rygning spiller i forhold til COVID-19, skal undersøges. Der er brug for langt mere forskning og kritisk evaluering. For samlet set er rygning en dræber.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Professor: Ovenstående analyse er fair

Ovenstående artikel er en del af en artikelserie i mediet The Conversation, hvor forskerne analyserer nyligt publicerede studier samt forskningsrapporteringen i medierne.

Analysen, som er udført af én eller flere forskere, der ikke selv er involveret i studiet, bliver så gennemgået af andre forskere, for at sikre at den er præcis og solid. 

I dette tilfælde har professor Billie Bonevski fra Newcastle University gennemgået analysen, og her er hendes konklusion:

Samlet set leverer dette 'Research Check' en fair og objektiv fremstilling af studiet.

De alternative forklaringer af observationerne af den lave ryger-prævalens blandt udvalget af forsøgsdeltagere på det franske hospital er sandsynlige:

  • En mulig forklaring på det franske studies konklusioner er forkert registrering af ryger-staus.
  • Der er evidens for underrapportering og upræcis rapportering af ryger-status på hospitalerne.
  • Studiet gør det ikke klart, hvilken metode der blev brugt til at indsamle data om ryger-status. Forfatterne siger ganske enkelt, at patienterne blev 'spurgt', og at 'data blev indsamlet omhyggeligt'.
  • Det er vigtigt at vide, hvem der stillede spørgsmålene om ryger-status, hvilke spørgsmål de stillede, hvornår de blev stillet, og hvilket system man brugte til registrering.

Hvis vi tager højde for, at den kliniske registrering af rygerne muligvis ikke er nøjagtig, ville det nok have været bedre at sammenligne dataen med patient-data fra hospitalerne før COVID-19 i stedet for at sammenligne svarene med den almene befolkning, som muligvis blev stillet andre spørgsmål.

Billie Bonevski modtager støtte fra National Health and Medical Research Council, Heart Foundation, Cancer Council NSW, NSW Ministry of Health, VicHealth.

Adrian Bauman modtager støtte fra National Health and Medical Research Council og Heart Foundation. Melody Ding modtager støtte fra Heart Foundation Australia og National Health and Medical Research Council. Leah Shepherd er ikke tilknyttet eller støttet af virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.