Krigen i Ukraine kobles til forværring af psykiske lidelser i Danmark
Det viser, at psykisk sundhed i et globaliseret samfund kan blive påvirket af begivenheder overalt i verden, vurderer forskere.
Ukraine krig psykisk sygdom stress PTSD angst psykose Danmark patienter påvirkning journaler søgning invasion

Nyheder om invasionen af Ukraine faldt sammen med forværring af psykisk sygdom blandt danskerne. Om der er tale om en årsagssammenhæng er svært at slå fast, men forskerne anslår, det er sandsynligt. (Foto: Shutterstock)

Nyheder om invasionen af Ukraine faldt sammen med forværring af psykisk sygdom blandt danskerne. Om der er tale om en årsagssammenhæng er svært at slå fast, men forskerne anslår, det er sandsynligt. (Foto: Shutterstock)

Krig har alvorlige psykiske konsekvenser for de mennesker, der er direkte involveret.

Men kan krig - som den aktuelle i Ukraine - også påvirke danske patienter med psykisk sygdom?

Ja, det peger et nyt dansk studie, der har undersøgt, om patienter med psykisk sygdom oplever en forværring af symptomer i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine, på.

Så selv i Danmark, der ellers er langt væk fra Ukraine, er der en kobling mellem krigen og en klinisk forværring blandt danskere med psykisk sygdom.

Studiet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien, er publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavia.

»Det er et interessant studie, men det er ikke vildt overraskende,« siger Poul Videbech, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup. Han har ikke været en del af studiet, men kendte allerede til det, da Videnskab.dk kontaktede ham.

Men er det ikke overraskende, at noget så langt væk fra Danmark påvirker danske patienter?

»I min omgangskreds, da Rusland invaderede Ukraine, spekulerede vi i, om det kan udløse en krig med NATO. Det vakte en del bekymring. Så læser man avis eller ser TV, er det uundgåeligt at blive bekymret,« siger Poul Videbech og tilføjer:

»Man kan måske tro, at mennesker med psykiske sygdomme havde deres egne problemer og derfor ikke lagde mærke til, at jorden brændte omkring dem. Men det er ikke rigtigt. De tager det ind og bekymrer sig om det.«

Elektroniske patientjournaler

Forskerne ved Aarhus Universitet har analyseret 567.647 psykiatriske journalnotater fra hospitalerne i Region Midtjylland for perioden fra 1. januar til 8. marts 2022.

Via en elektronisk søgning identificerede de journalnotater, der indeholdt ordet ‘Ukraine’. Det gjorde 502 noter fra 369 patienterjournaler.

Ud af de 502 noter valgte forskerne 100 tilfældige notater: 62 af dem beskrev patienter, som havde fået det værre, og som synes at være relateret til krigen i Ukraine.

Og på den måde har de altså fundet en sammenhæng mellem krigen i Ukraine og en forværring af psykiske lidelser blandt danske patienter i psykiatrien.

»Resultaterne fra undersøgelsen bekræftede desværre vores hypotese, idet vi så en klar stigning i antallet af journalnotater, der omtalte ‘Ukraine’, umiddelbart efter invasionen,« siger Søren Dinesen Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Depression og Angst i Psykiatrien, der sammen med to kolleger står bag studiet.

»Hele 62 procent af disse notater beskrev patienter, der oplevede forværring af angst, posttraumatisk stress, vrangforestillinger og hallucinationer, der synes relateret til krigen,« tilføjer han. 

Især angst, stress og aktivering af PTSD-symptomer

Men ifølge Søren Dinesen Østergaard er de absolutte tal ikke så interessante som den relative tendens: Stigningen i forværring af symptomer lige efter invasionen.

Det var især psykiske lidelser som angst (29 procent), uspecifik stress (21 procent), reaktivering af PTSD-symptomer (19 procent) og vrangforestillinger/hallucinationer (11 procent) relateret til krigen, der blev forværret.

Det er en god og spændende idé at udnytte de elektroniske patientjournaler, mener Poul Videbech.

»Det er kreativt at bruge de elektroniske patientjournaler til at lave forskning. Det er der ikke meget af. Så det er sjovt at se, at det kan man,« siger han og tilføjer:

»Det er en enkel metode, og den er gennemskuelig. Det er ikke rocket science, men det er god udnyttelse af de data, man har. Og på en måde er det banebrydende, at de har fået idéen til at undersøge det.«

I overensstemmelse med tidligere studier

Selvom det er svært at dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem krigen i Ukraine og de danske patienters symptomniveau, er det faktisk i overensstemmelse med tidligere studier, forklarer Søren Dinesen Østergaard.

»Man kan - af helt oplagte årsager - selvfølgelig ikke lave en randomiseret undersøgelse af effekten af krig på mennesker, og vi kan, ud fra vores undersøgelse, ikke være helt sikre på, at krigen vitterligt har påvirket patienterne i psykiatrien. Dog er hypotesen særdeles troværdig, og den klare tidssammenhæng taler også for en reel effekt,« påpeger han.

Det er Poul Videbech enig i.

»Hvis ordet ‘Ukraine’ er nævnt i patientjournalen, må det være, fordi hændelsen indgår på en måde i sygehistorien. Ellers indgår det ikke. Så deres argument lyder validt, det ser meget fornuftigt ud,« siger han.

Så samme tendens efter 9/11 og Breivik

Søren Dinesen Østergaard har tidligere været involveret i forskningsprojekter, der har undersøgt effekten af udenlandske terrorangreb på den bredere danske befolknings psykiske velvære. Og resultaterne er i overensstemmelse med dem fra det nye studie.

Sammen med sine kolleger kunne han se, at der var en stigning i antallet af henvendelser med belastnings- og tilpasningsreaktioner til de psykiatriske hospitaler i Danmark umiddelbart efter 9/11-terrorangrebene i USA, men også efter Breiviks angreb i Oslo og på Utøya - studier, du kan læse Videnskab.dk's artikler om hér og hér.

»Jeg tror, at det er samme mekanismer, der er på spil i den nuværende situation. Det virker således til, at krig og terrorisme har negative psykiske konsekvenser langt ud over grænserne for de lande, der er direkte ramt. Det vil mange danskere sikkert kunne nikke genkendende til. Det er næsten umuligt ikke at være påvirket af de billeder, vi ser fra Ukraine for tiden,« siger Søren Dinesen Østergaard

»Tilsammen viser det, at psykisk sundhed i et globaliseret samfund kan blive påvirket af begivenheder overalt i verden,« tilføjer Oskar Jefsen, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin - Forskningsenheden for Psykoser ved Aarhus Universitet, som også har været en del af studiet.

Og det giver mening, at nogle patienter inkorporerer bekymringerne fra krigen i de bekymringer, de har i forvejen.

»Det øger bare deres load af de bekymringer, de har på deres skuldre,« siger Poul Videbech.

Psykiatrien skal være opmærksom

Så selvom det - som Søren Dinesen Østergaard påpeger - er svært at dokumentere en direkte årsagssammenhæng, ser det ud til, at krigen i Ukraine formentlig har afledte effekter, som man måske ikke umiddelbart forventer.

»Helt konkret kan vi se, at vi i psykiatrien skal være opmærksomme på, at nogle af vores patienter er meget påvirkede af situationen. Mange er i forvejen pressede af to år med pandemi og er måske derfor ekstra følsomme,« siger Søren Dinesen Østergaard.

Og så er det vigtigt at holde sig for øje, at de negative påvirkninger, vi oplever i Danmark, intet er at regne i forhold til dem, den ukrainske befolkning udsættes for – herunder de ukrainere, der er flygtet fra krigen, påpeger Oskar Jefsen.

»Vores resultater tyder på, at psykiatriske sundhedstjenester i hele Europa bør forberede sig på at imødekomme den øgede efterspørgsel efter pleje som følge af krigen i Ukraine,« siger han.

Den pointe fremhæver Poul Videbech også.

»De her svære traumatiseringer, der er sket af den ukrainske befolkning, de rædsler, de har oplevet, det er et enormt problem, de skal adressere, når krigen er ovre. For når det påvirker de danske patienter temmelig meget, så påvirker det befolkningen i Ukraine endnu mere,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk