Kræftsvulster tvunget i dvale
Forskere har nu fundet de mekanismer, der gør, at en kræftsvulst kan ligge i ufarlig dvaletilstand et helt liv, eller vokse og skabe sygdom. Fundet kan tvinge aggressive svulster til at forblive i dvale.

Kræftcelle. (Illustration: iStockphoto)

Kræftcelle. (Illustration: iStockphoto)

Kræft er blevet en folkesygdom. Hundredtusindvis af danskere har den i udbrud - men faktisk går de fleste af os går rundt med mikroskopiske kræftsvulster i kroppen, men de ligger ofte i dvale og udvikler aldrig til kræftsygdom.

Hvorfor er det sådan? Og hvad kan man gøre for at få de aggressive svulster til at gå i dvale?

Det har forskere ved Universitetet i Bergen (UiB) og Harvard University, USA, arbejdet med. Deres resultater er nu publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Resultatet af forskningen kan vise sig at blive meget nyttig information for kræftlæger. For ikke at snakke om de mange, der får den frygtelige kræftdiagnose.

Kræftsvulster i dvale mangler blod

»Vi ville finde ud af, hvad der kendetegner de svulster, der ligger i dvale,« siger professor ved Gades institut ved UiB, Lars A. Akslen. Sammen med lektor ved Institut for Medicin ved UiB, Oddbjørn Straume, har han stået for det norske bidrag i forskningsprojektet.

De har koncentreret sig om brystkræft og fandt ud af, at de svulster, der ligger i dvale, mangler evnen til at skaffe sig nok blodforsyning til at vokse.

»Formålet med studiet var derfor at identificere de mekanismer, der kan skrue op og ned for blodforsyningen – og om disse mekanismer kan bruges målrettet i både diagnosticering og behandling af kræft,« siger Straume.

»Det har været et omfattende stykke arbejde. Vi ville kortlægge mekanismerne detaljeret. Helt fra molekylært niveau, i celleforsøg, dyreforsøg og tilslut også i studier af svulster fra patienter,« fortæller han.

Protein påvirker kræftsvulster

Lars Akslen og Oddbjørn Straume.(Foto: Jørgen Barth/UiB)

Projektet er løbet over en årrække, hvor tusindvis af gener er blevet analyseret. Det var først mod slutningen, at forskerteamet fik endeligt overblik over mekanismerne.

De fandt ud af, at det var kræftceller, der producerede et specielt protein, Heat Shock Protein 27 (HSP27), som formåede at udskille vækstfaktorerne, som er nødvendige for at øge blodforsyningen.

Da det var klarlagt, viste dyreforsøg, at tilførselen af dette protein gjorde svulster i dvale i stand til at stimulere blodkar, vokse og blive til sygdom.

»Visse kræftceller er i stand til at udnytte dette protein til at overleve og vokse i et ugunstigt miljø i kroppen,« siger Straume.

Tvang svulsterne i dvale

Men målet er jo at undgå sydom. Og teorien var igen rigtig – ved at undertrykke HSP27 formåede forskerne at tvinge aggressive svulster til at gå i dvale. Kræftsvulsterne holdt simpelthen op med at vokse.

Resultaterne blev bekræftet i analyser af patienter med brystkræft og modermærkekræft. Forskerne så, at patienter med højt niveau af HSP27 havde et mere aggressivt sygdomsforløb, som oftere førte til spredning og død.

»Det er vigtig for os at udbredt, hvad dette protein har at sige for kræftpatienter,« siger Akslen, som håber og tror, at fundet, sammen med videre forskning i HSP27, kan betyde bedre og mere skræddersyet kræftbehandling for tusindvis af patienter.
 

© forskning.no Oversat af: Mette Damsgaard

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk