Kræftbehandling er blevet meget bedre
BOGOMTALE: Ny viden om kræftcellers særlige genetiske kendetegn samt bedre diagnostik, behandling og forebyggelse har øget overlevelseschancerne for kræftramte.
kræft behandling bedre du skal ikke dø på mandag bogomtale læger

Mere end hver tredje dansker får kræft. Men vi er i de seneste år blevet langt bedre til at behandle sygdommen, og der bliver stadig forsket meget i nye og bedre kræftbehandlinger. (Foto: Shutterstock)

Kræftsygdomme er hyppige. Oplysninger fra det verdensberømte danske cancerregister viser, at 35 procent af os får kræft, og 11-13 procent af danskerne dør af kræft.

Udover at være livstruende er sygdommene ofte forbundet med symptomer, som i den grad går ud over livskvaliteten. Det er derfor ikke mærkeligt, at kræftdiagnosen altid har været og stadig er så frygtet. 

På alle områder, der har med kræft at gøre, er der imidlertid sket så klare fremskridt gennem de sidste 50 år, at der er behov for at justere på den generelle opfattelse af sygdommen. 

Vi er nemlig blevet langt bedre til at håndtere disse sygdomme, og i dag er en kræftdiagnose ikke længere (nødvendigvis) en dødsdom.

Det skyldes en række ting, som jeg fortæller om i bogen ’Du skal ikke dø på mandag’. Nogle af bogens vigtige pointer vil jeg folde ud i det følgende.

Bedre behandling skyldes flere ting

Med hensyn til overlevelse efter en kræftdiagnose er der nu mere end 60 procent, der overlever i mere end fem år. 

Da jeg blev læge i slutningen af 1960’erne, var det kun omkring 25 procent, der levede mere end fem år efter diagnosen, så der er virkelig tale om en klar forbedring. 

Ja faktisk har mange andre sygdomme såsom eksempelvis kronisk hjerteinsufficiens og kronisk lungeinsufficiens ofte en betydeligt dårligere prognose med hensyn til overlevelse. 

De bedre udsigter for personer, der får kræft, skyldes flere forbedringer, der er sket trinvis over de sidste 50 år.

LÆS OGSÅ: Tror du, at en kræftsygdom er en dødsdom?

Om bogen: 'Du skal ikke dø på mandag'
  • Bogen ’Du skal ikke dø på mandag’ er blevet til i et samarbejde mellem overlæge og professor i onkologi Mikael Rørth og journalist Anne Mette Steen Andersen. 
  • Målet med bogen er at oplyse om, hvor vi står med hensyn til kræftsygdommene.
  • Bogen er tænkt som inspiration og støtte til kræftramte og deres familier – og til interesserede lægfolk. Læs mere her.

Mere viden og teknisk udvikling har hjulpet kræftpatienter

Et vigtigt fundament for fremskridt på alle planer er, at vi har fået en øget indsigt i kræftens biologi på det cellulære og molekylære plan. 

Med det afsæt har man kunnet gennemføre drastiske forbedringer af både diagnostik, behandling og forebyggelse. Dertil kommer, ikke at forglemme, den forbedring, der er sket i menneskets generelle sundhedstilstan

Af stor betydning for mange af de tekniske fremskridt er den fantastiske hastighed med hvilken man i dag kan håndtere store mængder af data på meget kort tid - den digitale revolution. 

Biologisk set ved vi nu, at kræftsygdommene har rod i ændringer i vores gener – typisk med ændringer i arvematerialet (mutationer). 

I det følgende vil jeg dykke mere ned i den nye viden om kræftcellernes udvikling.

LÆS OGSÅ: Markant flere danskere overlever kræft

Analyse er blevet hurtigere – og billigere

I dag kan vi på meget kort tid (timer) og til en rimelig pris analysere hele arvemassen (genomet), som består af tre milliarder basepar som udgør cellens DNA, og hvis rækkefølge er den egentlige genetiske information.

Ved at udføre sådanne analyser både hos patienter og i svulster, har vi fået et helt nyt grundlag for forståelse og handling, et grundlag som vi nu begynder at kunne bruge i den daglige kliniske virksomhed. 

Ny viden om kræftcellers særlige genetik

Kræftceller er karakteriserede ved massevis af genforandringer (mutationer), og da kræftcellens genom er ustabilt, kommer der hele tiden nye forandringer. Det genetiske billede af kræftsvulster kan derfor være overordentligt svært at overskue. 

Blandt de mange forandringer er der et relativt beskedent antal, som er ansvarlige for kræftcellernes ondartede, maligne egenskaber – det, man kalder kræftcellernes fænotype. Det er disse genetiske ændringer, man skal have ram på med den medicinske behandling. 

Disse forandringer er nøje beskrevet i for eksempel to udgivelser af Hanahan og Weinberg.

De særlige kendetegn omfatter blandt andet:

  • Kræftcellernes vækst er ude af kontrol. Væksten er ikke nødvendigvis hurtigere end de tilsvarende normale cellers vækst, men den stopper ikke, når den skal. Svulsten lever sit eget liv.
  • Kræftceller mangler evnen til at begå selvmord (apoptose), som led i den overordnede kontrol af vores organers udvikling og funktion. At kunne komme af med celler er ligeså vigtigt som væksten for at få en afbalanceret funktionsduelig krop.
  • Mens normale celler kun kan dele sig et vist antal gange, kan kræftceller ved hjælp af et særligt enzym, der kaldes telomerase, blive ved med at dele sig ligesom visse stamceller.
  • Når kræftsvulsten får en vis størrelse, har den brug for blodkar til energitilførsel og fjernelse af affaldsstoffer. Kræftcellerne producerer stoffer, der får blodkar til at vokse ind i svulsten (angiogenese).
  • Når kræftsygdomme bliver dødelige, er det oftest, fordi svulsten kan sprede sig til andre dele af kroppen (metastaser) eller vokse ind i de omgivende organer (invasion). Også her er der tale om, at kræftcellerne producerer stoffer, der fremmer disse egenskaber.

LÆS OGSÅ: Tjernobyl: Hvorfor dør planter ikke af kræft?

Immunterapi har et kæmpepotentiale

Fremmede og skadelige påvirkninger modarbejdes hele tiden af organismens immunapparat. Når kræftsvulster får lov til at opstå og udvikle sig, skyldes det tilsyneladende i høj grad, at kræftcellerne producerer stoffer, der lammer dele af immunapparatet.

Det er ved at angribe disse en eller flere af disse egenskaber med antistoffer eller andre medikamenter, at man kan opnå en mere præcis behandling – og få en viden, som kan bruges til forebyggelse eller diagnostik.  

Vi er faktisk kun lige begyndt på at bruge denne, viden og her er der virkelig meget at hente i fremtiden. 

Et godt eksempel er immunterapi, hvor man ved udvikling af antistoffer, der retter sig mod de 'hæmmere', som kræftceller bruger til at lamme immunsystemet.  

Sådanne antistoffer er udviklet til behandling af blandt andet patienter med modermærkekræft, nyrekræft og lungekræft. Her er et kæmpe potentiale – ikke mindst, hvis immunterapien kombineres med andre behandlingsformer. Nobelprisen 2018 blev i øvrigt tildelt to af de forskere, der har stået for den udvikling. 

LÆS OGSÅ: »Nu kom den endelig«: Nobelprisen 2018 i medicin går til immunterapi

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vi skal udvikle på det, der virker

Der er imidlertid også god grund til at bevare de typer af medicin, som vi efter studier i laboratoriet, forsøg på mus og derpå kliniske tests på patienter har fundet ud af virker mod kræft. 

Nogle af de virkelig store fremskridt for eksempel i behandling af  børneleukæmi og testikelkræft beror på tilfældige fund og systematisk efterfølgende afprøvning – og så har man først efterhånden fundet ud af, hvordan de pågældende stoffer virker på kræftcellerne. Stoffet 'cisplatin', som har været revolutionerende i behandlingen af testikelkræft, er det godt eksempel på dette.

Alle nye tiltag skal afprøves omhyggeligt i den 'virkelige verden', dvs. i samarbejde med kræftpatienterne: de mekanismer, vi rammer med behandlingerne, rammer nemlig ofte også normale celler med bivirkninger til følge. 

Opgaven består i at finde den rigtige balance – og det kræver omhyggelige kliniske forsøg! 

LÆS OGSÅ: Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme

Kirurgi er stadig den mest effektive behandlingsform!

En betydelig del af de patienter, der får stillet en kræftdiagnose har en tumor, der kan fjernes helt  ved et kirurgisk indgreb. 

Kirurgi er således klart den behandlingsform, som kurerer flest kræftpatienter. 

Når man laver et kirurgisk indgreb, er målet at fjerne alle de syge kræftceller. Hvis sådan en operation skal være helbredende, skal man – før operationen – sikre, at der ikke er sket en spredning af de syge celler. 

Det kan man i dag gøre meget bedre end tidligere ved anvendelse af moderne billeddiagnostik med CT-, MR-, ultralyds-og PET- scanning og kombinationer af disse.

Disse scanningsformer har gjort denne opgave mere sikker, og resultaterne af den efterfølgende operation klart bedre. 

Organiseringen af den kirurgiske virksomhed og den faglige indsats før, under og efter operationerne er ydermere blevet betydelig bedre, hvilket i sig selv utvivlsomt har bidraget til den bedre overlevelse for kræftpatienterne i Danmark. 

Strålebehandling er også blevet mere præcis

Hvis man ikke kan fjerne en tumor – enten på grund af dens placering i kroppen, eller fordi, patienten ikke kan tåle et kirurgisk indgreb, kan man bruge strålebehandling. 

Strålebehandlingen er også blevet bedre, dels fordi man er blevet bedre til at foretage billeddiagnostik, men også fordi man ved hjælp af den teknologiske udvikling lynhurtigt kan analysere meget store mængder af data.

Det betyder, at moderne strålebehandling både er blevet mere skånsom og mere effektiv end tidligere. 

Den har naturligvis også har potentiale for yderligere forbedring, ikke mindst når den kombineres med andre behandlingsformer.

LÆS OGSÅ: Antabus kan bekæmpe kræft

Mange ting spiller ind i den bedre behandling

Hvorfor er behandlingen blevet så meget bedre i løbet af de sidste 50 år? 

Den positive udvikling er et kompliceret samspil af en hel række faktorer, som både spænder fra øget cellebiologisk indsigt til forbedret diagnostik og behandling.  

Det er en udvikling, der uden tvivl fortsætter i de kommende år, fordi der er så meget potentiale i alle de nævnte faktorer, at vi kan forvente, at endnu flere overlever de første fem år efter diagnosen, og mange meget længere end det. 

Det hører også med til billedet, at danske patienter er som helhed er blevet sundere blandt andet ved at være i bedre fysisk form og ryge mindre, og alene af den grund får de en bedre prognose. 

Der er også et andet aspekt, der er vigtigt, når man taler om kræft.

At gennemløbe et forløb med diagnostik og behandling af en kræftsygdom handler ikke bare om at overleve længst muligt. Det handler også om at leve, om livskvalitet, om minimering af bivirkninger, om medbestemmelse, om håndtering af eksistentielle kriser – og om håb. 

Vi har vundet tid fra kræften

Det gælder – ligesom ved andre alvorlige kroniske sygdomme – at når kræftdiagnosen stilles, rammes ikke blot patienten, men også i høj grad de nære pårørende i forløbet. 

Idéen bag bogen 'Du skal ikke dø på mandag' er, at give læseren viden om kræftens biologi og behandling, men også om de aktuelle udviklingsmuligheder på området. 

Denne indsigt kan – forhåbentlig – skabe grobund for både realistisk indsigt og håb, og den kan give mulighed for, at man kan stille kvalificerede spørgsmål til de fagpersoner, man som patient og pårørende støder på.

Den udvikling, vi har været vidne til – og som uden tvivl vil fortsætte – betyder, at en kræftdiagnose i dag ikke er en dødsdom. Vi har vundet tid. 

Tid til at blive rask, tid til at få det bedre, tid til at leve med kronisk sygdom, tid til at leve her og nu – og tid til at tage afsked. 

LÆS OGSÅ: Tyktarmskræft rammer flere unge i rige lande: Stigningen er værst i Danmark

LÆS OGSÅ: Nu er HPV-vaccinen i medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt

LÆS OGSÅ: Varme drikke kan give kræft

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.