Kort terapiforløb og forældretræning hjælper børn i alvorlig mistrivsel
Børn med begyndende angst, depression eller adfærdsproblemer får det bedre efter 17 ugers adfærdsterapi og forældretræning, viser nyt studie.

Børnene, som deltog i den nye indsats, skulle sammen med en terapeut og deres forældre sætte navn på deres hovedproblem - for eksempel: 'Jeg kan ikke sove uden min mor', og derefter sætte realistiske målsætninger for gradvist at nå frem til en løsning af problemet. (Illustration: Shutterstock)

Børnene, som deltog i den nye indsats, skulle sammen med en terapeut og deres forældre sætte navn på deres hovedproblem - for eksempel: 'Jeg kan ikke sove uden min mor', og derefter sætte realistiske målsætninger for gradvist at nå frem til en løsning af problemet. (Illustration: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 

 

 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

 

 

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Overdreven frygt for at blive til grin i klassen, angst for, at mor eller far skal dø, knugende selvhad og modløshed eller daglig skældud fra lærere, forældre eller pædagoger.

Det er hverdagen for en gruppe danske skolebørn, som har det så svært i hverdagen, at en stor del af dem ligger på vippen til en psykiatrisk diagnose.

»Noget af det, der virkelig chokerede mig, var, at 80 procent af de her børn faktisk opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose,« siger lektor på Københavns Universitet og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien Pia Jeppesen.

Som led i et netop overstået forskningsprojekt har hun sammen med forskerkollegaer interviewet mere end 400 børn, som var i så stor mistrivsel, at deres forældre havde bedt om hjælp fra skolens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR).

Forskning søger løsninger

 

 

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Børnene skal have hjælp i deres kommune, for selv om de opfylder kriterierne for en diagnose, har de det stadig 'for godt' til at blive henvist til psykiatrien.

»Der har man sat barren lidt højt for, hvor svære symptomer børnene skal have. Det, synes jeg egentlig, er fint nok. Det bedste vil jo være, hvis vi kan sætte ind og forebygge, at de her børn får det så dårligt, at de skal behandles i børne- og ungdomspsykiatrien,« siger Pia Jeppesen.

Men kommunerne har i dag ikke et ensartet tilbud til børn med den type udfordringer. I nogle kommuner kan børnene få noget psykologhjælp, andre kommuner tilbyder gruppeforløb, hvor børnene mødes og taler med andre børn, som har det svært, atter andre har ikke noget tilbud.

Derfor har Pia Jeppesen sammen med Psykiatrifonden og et hold af forskere inden for børne- og ungdomspsykiatri udviklet og afprøvet et struktureret tilbud kaldet 'Mind My Mind' til børn med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder.

De har netop udgivet resultaterne af det store forsøg i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry. Studiet viser, at tilbuddet hjælper børnene, og at det virker markant bedre end kommunernes ofte ikke-eksisterende tilbud.

Alle børn fik det bedre

Det nye studie er et såkaldt randomiseret kontrolleret forsøg. Den type metode giver den allermest solide viden om, hvor godt en indsats virker.

Lodtrækning afgjorde, om barnet fik indsatsen

I alt 573 skolebørn på 6-16 år blev grundigt vurderet med spørgeskemaer og et interview hos en efteruddannet psykolog i kommunen, for at finde ud af om barnet/den unge var i målgruppen for indsatsen.

396 børn viste sig at være i målgruppen, og de blev inkluderet i forskningsprojektet og vurderet endnu grundigere med flere spørgeskemaer og interviews til forskningsbrug for at zoome ind på barnets primære udfordringer.

Herefter blev de via lodtrækning udtrukket til enten at deltage i det forskningsbaserede tilbud kaldet Mind My Mind eller bruge kommunens sædvanlige tilbud.

Forældrene til alle de knap 400 børn, som deltog i forskningsprojektet, udfyldte et detaljeret skema over barnets styrker og udfordringer, da projektet startede, 18 uger senere og igen efter 26 uger.

Skemaet kaldes SDQ (strengths and difficulties questionnaire), og det er valideret som et troværdigt værktøj til at undersøge børns vanskeligheder.

Resultatet var, at alle børnene i studiet i gennemsnit havde fået det bedre efter de 17 uger, indsatsen varede. Både de børn, som brugte kommunens sædvanlige tilbud, og børnene, som deltog i forskernes indsats.

Men børnene, som deltog i den særlige indsats, havde fået det markant bedre end børnene i kontrolgruppen.

»Det glade budskab er: Juhuu! Det virker,« siger Pia Jeppesen.

Vigtigt med evidensbaseret forebyggelse

Pia Jeppesen bakkes op af professor på Aarhus Universitet Lone Fjorback.

»Det er et virkelig godt og vigtigt studie. De har mange børn med. De bruger validerede mål, og de har gode resultater. Børnene får det bedre,« siger Lone Fjorback, der selv forsker i mindfulness til at forbedre trivsel blandt skolebørn.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

»Det er vigtigt, at man tænker mere i forebyggelse, og det er vigtigt, at der laves studier i samarbejde med kommuner, så vi kan få mere evidensbaseret forebyggelse,« understreger hun.

Hun hæfter sig dog ved, at der ikke er mærkbar forskel på, hvor meget børnene i de to grupper kommer i skole efter indsatsen.

»Man kan ikke se det på deres skolegang, så det løser ikke alle problemer. Der er ikke flere børn, der er i stand til at gå i skole, efter de har fået indsatsen,« siger hun.

Men det er der faktisk en god forklaring på, påpeger Pia Jeppesen.

»Jeg kan godt forstå, hun hæfter sig ved det, for det er rigtigt, at der ikke er den store ændring i skolegang. Men det skyldes, at de fleste af børnene faktisk ikke havde markante problemer med at komme i skole,« siger hun.

Det var 'kun' 18 procent af alle børnene, der havde været væk fra skole i fire uger eller mere det seneste år, før studiet gik i gang.

Træning i nye tanke- og adfærdsmønstre

Forskningsprojektet foregik i samarbejde med fire danske kommuner: Næstved, Vordingborg, Helsingør og Holstebro.

På forhånd havde forskerne efteruddannet kommunernes PPR-psykologer til at kunne køre indsatsen, der, afhængigt af barnets problemer, enten bestod af:

  • Træning med barnet
  • Eller træning med forældrene

»I Mind My Mind giver vi psykologisk hjælp uden at stille diagnoser. Træningen med psykologen går ud på at lindre og mestre det problem, som barnet og forældrene søger hjælp for, og som skrives ned med deres egne ord. Det kalder man top-problemet,« fortæller Pia Jeppesen.

Træning med barnet: Børn med angst og depression fik adfærdsterapi

Børn med tegn på angst og depression, som kom med i Mind My Mind, fik 9-13 sessioner med kognitiv-adfærdsterapi, hvor de en gang om ugen mødtes med en psykolog fra skolens PPR.

Et top-problem for et barn med tegn på angst kunne for eksempel lyde:

»Jeg er bange for at sove uden mine forældre. Derfor kan jeg aldrig overnatte hos klassekammerater.«

Adfærdsterapien træner barnet i at blive modige

Omdrejningspunktet i kognitiv-adfærdsterapi er, at barnet skal øve sig i at ændre fastlåste tankemønstre og gøre nogle af de ting, det er bange for.

»Hvis du er meget angst for noget, så er det en klassisk og meget menneskelig strategi, at du forsøger at undgå det. Men på den måde lærer du ikke at holde op med at være angst. Så i træningen skal børnene gradvist lære at gøre det, de er angst for,« forklarer Pia Jeppesen.

Det kaldes eksponering.

Hvis barnet er bange for at være alene, kan man for eksempel starte med at tale om, hvad barnet forestiller sig, der kan ske, når det er alene, og hvor sandsynlig og farlig den frygtede konsekvens i virkeligheden er.

Med hjælp fra psykologen lærer barnet at finde mere realistiske og hjælpsomme tanker, som det kan støtte sig til.

Herefter træner barnet at være i den frygtede situation, for eksempel at være adskilt fra sine forældre og sove alene på sit værelse.

Barnet træner trin for trin en ny og mere modig adfærd, hvor det for eksempel sover længere og længere væk fra sin forælder, indtil det kan sove alene på værelset eller ude hos en kammerat, afhængigt af barnets mål.

Træning med forældre til børn, der havde adfærdsproblemer

Det var kun børn med tegn på angst og depression, der fik Mind My Mind-adfærdsterapiforløbet.

De børn, som havde adfærdsproblemer, fik en helt anden type Mind My Mind-indsats:

»Det er børn, som er irritable og aggressive og ikke følger regler, og hvor der tit opstår en masse negative interaktioner. Det bliver en dårlig spiral med skældud og konflikt,« forklarer Pia Jeppesen.

Hvordan håndterer man så de børn i indsatsen? En oplagt tanke ville være, at man går i gang med at lære dem at 'opføre sig ordentligt'.

Men nej. Man træner i stedet forældrene, så de kan lære at hjælpe barnet bedre.

»Det handler for eksempel om at stille tydelige krav og bryde opgaver ned i små dele, som barnet kan overskue, og bruge anerkendelse og belønninger, når det lykkes,« siger Pia Jeppesen.

Udfordring at finde barren for, hvilke børn der kunne få indsatsen

I studiet har forskerne lavet en grundig udredning af alle børn, som søgte hjælp i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Børn med omfattende og længerevarende problemer i forhold til adfærd, tegn på angst eller depression fik tilbud om at være med i forskningsprojektet.

»Det med at finde den helt rigtige barre for, hvornår et barn kunne få indsatsen, var faktisk rigtig svært og noget, vi lagde stor vægt på. Vi skal jo ikke sygeliggøre børn, som har forbigående problemer, der går over af sig selv, og vi skal heller ikke forsinke tilbud om mere specialiseret behandling for de mest syge,« understreger Pia Jeppesen.

Inddeling af problemer i tre niveauer

I forskningsprojektet udviklede forskerne en model, som kommunerne fremadrettet kan bruge til at finde de børn, som vil have gavn af Mind My Mind-indsatsen.

Så man netop er sikker på, at de børn, som får indsatsen, har store nok problemer til, at det giver mening at behandle.

Men også at børn med meget store problemer blev sendt videre til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Modellen er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet European Child and Adolescent Psychiatry.

Forskerne skulle med andre ord fange dem, der havde det svært nok til, at det var uholdbart for familien, og hvor der ikke var udsigt til, at det ville gå over af sig selv. Men uden at de faktisk var dårlige nok til at skulle i 'rigtig' psykiatrisk behandling.

»Jeg forsøgte faktisk at henvise et par stykker til børne- og ungdomspsykiatrien, fordi jeg tænkte: Det kan ikke passe, at de skal have det så skidt. Men de blev afvist. Vi har skabt et system, hvor børn, der faktisk opfylder kriterierne for en diagnose, ofte får en fragmenteret, tilfældig, og projektagtig indsats, og Mind My Mind er lavet netop for at undgå det« siger Pia Jeppesen.

Efter hendes mening er der behov for en evidensbaseret indsats til forebyggelse og tidlig behandling.

Og det er netop det, forskerne har forsøgt at udvikle med den nye indsats, som er blevet afprøvet i fire kommuner med fint resultat.

Fire kommuner kører videre med indsatsen

Hvad så nu? Forskerne har brugt langt tid på at udvikle og afprøve et tilbud, som hjælper børnene bedre end det, kommunerne plejer at gøre.

Så skal det vel udbredes til alle kommuner i Danmark?

Det er da håbet, fortæller formand for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen. Psykiatrifonden har administreret forskningsprojektet, og de arbejder nu på at få flere kommuner til at tilbyde Mind My Mind.

»Det her projekt er et godt udgangspunkt for at udbygge PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), så børn og forældre med de her udfordringer har et sted at få hjælp. Det er let at implementere, og det er skalerbart. Så det er oplagt at gå i gang,« siger han.

Men fordi det er en ny indsats, som kommunerne ikke normalt tilbyder, skal der ifølge Torsten Bjørn Jacobsen følge penge med fra statens side, hvis kommunerne skal have råd til det.

Derfor arbejder Psykiatrifonden på at få den nye Mind My Mind-indsats med i en tiårsplan for psykiatrien, som skal forhandles på Christiansborg i år.

De fire kommuner, som deltog i forskningsprojektet, kører videre med Mind My Mind. Men fordi det netop er et nyt tilbud, som skal prioriteres blandt en række andre, har kommunerne ikke kunnet afsætte så mange psykologer, som der er behov for, for at hjælpe alle børn i målgruppen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.