Kontroversiel kæbeforskning skal testes på folk, der snorker
Teorien er, at vores kæber er blevet mindre - og at det leder til alt fra søvnapnø til indlæringsvanskeligheder.
Kæbe tygge muskulatur snorke søvnapnø fedme allergi

Er det virkelig rigtigt, at underkæben bliver mindre og svagere for hver generation? Uanset om det er korrekt eller ej, vil norske forskere teste, om én af påstandene i en kontroversiel bog kan hjælpe patienter, der holder op med at trække vejret, mens de sover. (Foto: Shutterstock)

Er det virkelig rigtigt, at underkæben bliver mindre og svagere for hver generation? Uanset om det er korrekt eller ej, vil norske forskere teste, om én af påstandene i en kontroversiel bog kan hjælpe patienter, der holder op med at trække vejret, mens de sover. (Foto: Shutterstock)

Mennesket får stadig mindre kæber - med vejrtræknings- og hjerteproblemer som følge. Hele forandringen i kroppen sker inden for blot én til to generationer, fordi vi ikke bruger vores kæber til at tygge mad.

Påstanden er amerikansk, og både forskerne og forskningen er kontroversiel. Ikke desto mindre kan det måske hjælpe med at løse et stort folkesundhedsproblem.

Norske forskere vil nemlig følge op ved at teste en potentiel sammenhæng mellem kæbemuskler og vejrtrækningsproblemer.

Spørgsmålet er: Kan kæbetræning stoppe søvnapnø? Og i næste ombæring hjælpe mod overvægt, hjertesvigt, diabetes og alle de andre sundhedsproblemer, som de natlige åndedrætsstop fører til?

Startede med teori om overbefolkning og hungersnød

Det hele starter med Paul R. Ehrlich. Den pensionerede Stanford-professor blev allerede i 1968 kendt for bogen 'Befolkningsbomben' (med originaltitlen 'The Population Bomb').

I bogen forudsagde han, at mange hundrede millioner mennesker ville sulte ihjel i 1970'erne og 1980'erne.

Det var som bekendt ikke tilfældet, men Paul R. Ehrlich fortsatte med at skrive om overbefolkning, og hvordan Jorden ikke har ressourcer nok til alle.

Maden bliver blødere

I løbet af de seneste år har han dog flyttet fokus fra menneskeheden til menneskekroppen. 

Sammen med tandlæge og ortodontist (tandlæge med speciale i at rette tænder og kæbe, red.) Sandra Kahn står han bag bogen 'Jaws'. Her beskriver de, hvordan menneskets underkæber har ændret sig på blot én til to generationer.

Ehrlich og Kahns teori


Argumenterne i 'Jaws' er som følger:

  • Vi får mindre kæber, fordi vi bruger musklerne mindre til at tygge mad.
  • Når vi ikke bruger kæbemusklerne, bliver underkæben løsere og hængende, så vi trækker vejret gennem munden i stedet for gennem næsen.
  • Mindre tygning fører til skæve tænder og tandregulering.
  • Vejrtrækning gennem munden fører til alt fra store mandler til allergi: Når vi trækker vejret gennem munden, ender flere partikler i lungerne, end hvis vi havde trukket vejret gennem næsen.
  • Vejrtrækning gennem munden er skyld i alt fra træthed og nakkesmerter til dårligere smagssans, mundtørhed, hoste og nysen - men også et langt ansigt, svage kindmuskler og smalle næsebor.
  • Et alvorligt og klart resultat af mindre kæber og vejrtrækning gennem munden er obstruktiv søvnapnø - hvilket betyder, at vi holder op med at trække vejret i perioder om natten, fordi vi ikke er i stand til at holde vores luftveje åbne.
  • Obstruktiv søvnapnø medfører kronisk træthed, som både påvirker mental sundhed, og som koster liv i trafikken.
  • Søvnapnø øger risikoen for blandt andet hjertesvigt, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og type 2-diabetes og er ofte forbundet med fedme.
  • Børn med obstruktiv søvnapnø kæmper oftere end andre børn med indlæringsvanskeligheder, adfærdsvanskeligheder, ADHD, hjerneskade og depression.

Forenklet i en lille opsummering: Noget så simpelt som ikke at tygge mad fra en ung alder giver os dårligere adfærd, mindre viden og et kortere liv.

Kilde: 'Jaws' (2018)

»Vores kæber er bygget til stenaldermad, men vi lever i et Big Mac-miljø,« lyder det ifølge Paul Ehrlich og Sandra Kahn.

Deres pointe er, at den mad, vi spiser, er blevet blødere og blødere. I 1800-tallet kom kødhakkemaskinen, is, masseproduceret babymad og dåsemad frem. Underkæben var ikke længere så vigtig for at indtage mad.

Noget at tygge på

I bogen refererer Paul Ehrlich og Sandra Kahn til Daniel E. Lieberman. Palæo-antropologen ved Harvard University har skrevet en bog om menneskekroppens historie.

De mekaniske kræfter, der skabes ved at tygge mad, hjælper ikke kun dine kæber med at vokse til den rigtige størrelse og form. De hjælper også dine tænder med at passe ordentligt i din kæbe, ifølge Lieberman.

Blegansigter var sortmundede

Ehrlich og Kahn refererer til, hvordan oprindelige befolkning ikke kun kaldte europæerne for ‘blegansigter’, men også ‘sortmund’ - fordi deres mund ofte var åben med hængende underkæbe.

De mener også, at skæve tænder næsten var ukendte, indtil mennesket begyndte at spise blødere mad. 

De fremhæver blandt andet forskning fra Jon Petter Evensen og Bjørn Øgaard ved Universitetet i Oslo, der har vist, hvordan behovet for at korrigere bid og tandstilling i dag er dobbelt så stort som for 400 til 700 år siden.

Sammenligner sig selv med Darwin

Paul Ehrlich er professor emeritus ved Stanford University. Universitetets egen nyhedstjeneste er blandt de mange, der konfronterer ham med, at bogen indeholder mange spekulationer. 

Stanford News, universitets egen avis, spørger blandt andet, hvorfor han ikke venter på mere robuste studier:

»Jeg tror ikke, at den forskning, der er brug for for yderligere at understøtte teorien, vil være etisk eller ændre vores hovedkonklusioner. Mange vigtige videnskabelige spørgsmål omfatter ikke den slags ritualiserede, videnskabelige metoder, som børn lærer,« svarer Paul Erlich.

Han påpeger blandt andet, at Darwins berømte bog 'Arternes oprindelse' ikke indeholder et eneste forsøg.

Evolutionær teori: Rovdyr tog snorkehovederne

Ehrlich henviser hellere til historier fra bogen: Om bedstefaderen, der voksede op med gammeldags, traditionel mad, hans søn, der flyttede til en industrialiseret region, og hvordan sønnen - og i endnu højere grad barnebarnet - ændrede sin kæbeform.

»Et andet eksempel: Jægere og samlere havde store, veludviklede kæber. Snorken er et symptom på, at tungen er for stor til dine kæber. Vi spekulerer i, at mennesker med små kæber ikke ville have overlevet, da snorken ville have tiltrukket leoparder,« forklarer Ehrlich.

'Fuldstændigt miskrediterede' idéer

I denne video forklarer Kahn og Ehrlich hovedpointen i deres bog 'Jaws' som en del bogens promovering. (Video: YouTube/Stanford University Press)

Andre eksperter slagter Paul R. Ehrlich og Sandra Kahns påstande.

»En bemærkelsesværdigt selektiv genoplivning af idéer, der er blevet fuldstændig miskrediteret,« kommenterer William R. Proffit, James L. Ackerman og Tate H. Jackson. 

De har anmeldt 'Jaws' på websiden The Orthodontics Professors - et ganske sigende navn, sagen taget i betragtning.

Her refererer de blandt andet til, hvordan kæberne begyndte at blive mindre belastede som følge af tygning allerede, da mennesket begyndte at lave og stege mad for 200.000 år siden.

Muskeltræning mod søvnapnø

Uanset hvor kontroversielle kæbepåstandene er, bør de følges op med norsk forskning, der kan gøre livet lettere og længere for dem, der lider af søvnapnø.

»Der er en meget spændende hypotese i bogen, men påstandene er ikke bevist. Det, vi skal i gang med, er at teste træning af musklerne,« siger Harald Hrubos-Strøm.

Han er leder af en forskergruppe ved øre-næse-hals-afdelingen på Akershus Universitetshospital i udkanten af Oslo og er ekspert i søvnapnø. 

»Vi vil forsøge at behandle patienter med mild til moderat søvnapnø. Så vil vi træne tre gange om dagen på støttemuskulaturen i tungen, halsen og ansigtet,« siger han.

Harald Hrubos-Strøm konstaterer, at det er i tråd med hypotesen i 'Jaws', at søvnapnøen kommer som følge af dårlig muskelfunktion i kæben.

Den norske gruppe forskere fra Akershus Universitetshospital og Universitetet i Oslo vil dog ikke teste hypotesen om, hvordan kæben har udviklet sig gennem generationerne - de vil se på, om det er muligt at træne for at holde luftvejene åbne og undgå åndedrætsstop om natten.

Søvnapnø skyldes fedme - og måske kæber

Vi ved allerede en del om, hvad søvnapnø skyldes, men vi bør alligevel undersøge nærmere, mener Harald Hrubos-Strøm.

»Forekomsten af ​​søvnapnø er meget højere nu end i tidligere tider. Det skyldes hovedsageligt fedme, men muligvis også hypoteserne i bogen,« siger han.

Norsk forskning på området begynder for alvor i det nye år. I disse forsøg skal patienterne med søvnapnø træne intensivt tre gange om dagen, 10 minutter hver gang. 

Mens 'Jaws' kritiseres for dårlig forskning, skal den norske forskning opfylde den såkaldte guldstandard for at afdække, om en bestemt behandling virker: Et randomiseret, kontrolleret studie med en dobbelt-blindet resultatvurdering.

Akershus Universitetshospital- og Universitetet i Oslo-forskningen er en del af det store, europæiske projekt Sleep Evolution, som er finansieret af EU's Horizon 2020-program.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.