Kommer folkesundheden til at lide et langvarigt knæk efter måneders nedlukning af fitnesscentre, mindre fysisk aktivitet og isolation?

Spørgsmålet har rumsteret i hovedet på en af vores læsere, Anders. Det udmøntede sig i et spørgsmål til 'Spørg Videnskaben', hvor Anders gerne vil vide, om man allerede nu kan sige noget om, hvorvidt nedlukningen af landet har haft sundhedsmæssige konsekvenser?

Og timingen af det spørgsmål kunne ikke være meget bedre. Pudsigt nok har tre danske forskere netop skrevet en kommentar i tidsskriftet Nature Reviews Endocrinology, hvori de stiller spørgsmålet: Vil COVID-19 pandemien forværre fedme-epidemien?

»Der er ingen tvivl om, at coronakrisen vil presse vores sundhed og økonomi gennem en længere periode, og det er, hvad vi er med til at sætte fokus på, så vi ikke pludselig overrumples af nogle afledte bivirkninger af coronaen, når vi nu endelig har fået bugt med den første bølge,« forklarer Christoffer Clemmesen, førsteforfatter på kommentaren og lektor på Københavns Universitet, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, til Videnskab.dk.

Han understreger i den sammenhæng, at forskerne ikke åbner en debat om tidspunktet af genåbningen af samfundet, men blot forholder sig til det sundhedsmæssige aspekt. 

Social ulighed og overvægt hænger sammen

Ifølge Christoffer Clemmensen er det endnu for tidligt at konkludere noget endegyldigt om de sundhedsmæssige konsekvenser af nedlukningen.

Men med kommentaren vil de tre danske forskere skabe et øget fokus på nogle af de omstændigheder, der kan forværre en fedmeepidemi.

Hele verden har under coronakrisen fået en syngende økonomisk lussing, i takt med COVID-19 lukkede ned for aktiviteten, og i Danmark har vi også oplevet en stigning i ledigheden, hvilket blandt andet er beskrevet i Berlingske Tidende.

Og den økonmiske usikkerhed kan betyde noget for vores spisevaner.

»Vi ved blandt andet, at en stor stigning i arbejdsløsheden forværrer de socioøkonomiske forhold for mange mennesker, og det er en af de ting, der kan føre til uhensigtsmæssige spisevaner,« forklarer Christoffer Clemmensen og fortsætter:

»Det er veletableret, at der er en kobling mellem social status, økonomi og fedme, og det er en af de problematikker, vi gør opmærksom på i vores kommentar.« 

På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan især uddannelse og økonomi spiller en rolle på vores kostvaner.

Påvirker primært lande med stor ulighed

Men hvor vil en accelerering af en fedmeepidemien så ramme hårdest?

I kommentaren skriver forskerne, at det vil være lande med en større befolkningsmæssig ulighed, der muligvis vil opleve problemer med svær overvægt i befolkningen og som følge heraf en stigning af metaboliske sygdomme.

Det kan være diabetes-2 eller hjerte-kar-sygdomme.

Christoffer Clemmesen uddyber, at lande med en liberal markedsøkonomi uden det store sociale og økonomiske sikkerhedsnet kan blive ramt hårdest, fordi det puster til den psykosociale usikkerhed, hvilket er forholdet mellem psykiske problemer og sociale forhold.

Derudover kan en stigende social eller økonomisk usikkerhed manifestere sig som fysiologisk stress.

»Stress øger mængden af stresshormon, kortisol, som direkte påvirker hjernens belønningssystem. Det stimulerer til et øget indtag af fastfood og fødevarer, der appellerer endnu mere til os,« siger forskeren og uddyber:

»Det er sådan en helt generel mekanisme, og sammen med en reel frygt for fødevareusikkerhed grundet dårlig økonomi kan det betyde, at indtaget af energiholdig, billig og næringsfattigt mad stiger hos den enkelte. Og vi ved, at hvis man først tager 5-10 kilo på, er det virkelig svært at tabe det igen.«

Det kan også påvirke danskernes sundhed

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet og medforfatter på kommentaren, peger ligeledes på, at det er lande uden et socialt sikkerhedsnet, der vil opleve de største sundhedsmæssige udfordringer med en stigende fedmeepidemi. 

Men vil nedlukningen så ikke sætte et aftryk på Danmark? 

Det kan man ikke sige så meget om endnu, men nedlukningen var relativt kort, hvilket kan have afværget nogle sundhedsmæssige konsekvenser, lyder det fra Michael Bang Petersen.

Men selv noget så banalt som sociale sammenhænge og en konstant adgang til køleskabet kan påvirke vores madvaner.    

Og da statsminister Mette Frederiksen (S) i marts lukkede samfundet ned, blev nogle af de sociale sammenhænge fjernet fra vores hverdag.

»Når man under isolationen arbejder hjemme, så er køleskabet konstant tæt på. Samtidig kan ændringen af sociale sammenhænge gøre, at man oplever ensomhed, som man kan ønske at dulme. Det kan betyde, at vi kan have en tendens til at spise mere og anderledes,« siger professoren.

Danskerne har ikke ændret spisevaner

Michael Bang Petersen er projektleder på ’Hope’ - et projekt om danskernes adfærd under coronakrisen.

Her har forskerne blandt andet spurgt danskerne til deres vaner. Og ifølge Michael Bang Petersen har danskerne i overvejende grad svaret, at de har spist sundt under krisen.

Men man kan ikke udelukkende kigge på madindtag, når man kigger på de sundhedsmæssige konsekvenser. Fedme skal nemlig anses som et komplekst system med en række mekanismer, der også reagerer på andet, end hvad vi spiser, forklarer professoren.

Blandt andet kan kognitive processor, ensomhed, økonomisk usikkerhed og isolation være faktorer, der kan påvirke vores madvaner.

»En spændende hypotese«

Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center, har læst kommentaren for Videnskab.dk.

Han har ikke været med til at skrive indlægget i Nature, men kalder det en spændende hypotese, som forskerne arbejder med.

»De arbejder med hypotesen om, at den socioøkonomiske usikkerhed kan føre til en stigning i fedme-epidemien. Det hænger godt sammen med, at flere studier har vist en sammenhæng mellem graden af økonomisk ulighed i et land og antallet af personer med svær overvægt,« siger Jens Meldgaard Bruun og fortsætter:

»Så teoretisk set vil corona-epidemien muligvis føre til en stigning i svær overvægt, men det er jo så givet, at der på grund af de økonomiske konsekvenser vil blive spist mere energiholdig mad, men der er stadig mange ubekendte i den sammenhæng.« 

Professoren hæfter sig særligt ved kommentarens overordnede budskab. Nemlig, at det er brug for en strukturel og samfundsmæssig indsats for at imødegå udfordringerne omkring svær overvægt, og det er der, man skal have fokus.

»Det er interessant, fordi det sætter en hypotese i gang og sætter fokus på, om vi kan gøre noget strukturelt tidligere i forløbet. En pointe i kommentaren er jo, at man skal væk fra, at det er den enkeltes skyld og ansvar,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Endnu ikke til at sige, hvornår det viser sig i tallene

Hvornår kan vi så se, om fedmeepidemien accelererer, og om vi i Danmark kommer til at stå med en stor del af befolkningen, som lider af svær overvægt?

Ifølge Christoffer Clemmensen er det svært at sige, hvornår – og hvis – det vil kunne aflæses i tallene, men et forsigtigt bud fra forskeren er et par år.

Men hvad er løsningen så?

»Vi har ingen løsninger på det, og det er heller ikke hensigten med vores kommentar. Vi belyser nogle åbenlyse problemstillinger, som er helt centrale at tage fat i, før – og hvis – man når til et punkt, hvor fedme-epidemien forværres som konsekvens af nedlukningsstrategierne mod COVID-19.«

Men i forhold til at forstå, hvordan svær overvægt opstår og forværres, står vi midt i et kæmpe naturligt eksperiment, som giver mulighed for at adskille parametre, som det under normale omstændigheder ikke er mulige at adskille.

Det er blandt andet parametre som nedlukningsstrategier, sociale og økonomiske forhold, samt politiske systemer, slutter Christoffer Clemmensen, der selv kommer til at følge udviklingen tæt.

Vi siger takker Anders for det gode spørgsmål! 

Der er en T-shirt på vej ti dig. 

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.