Kokain dræber i det skjulte
Der er kokain involveret i tre procent af alle pludselige dødsfald. Værst er det, hvis man tager kokain og samtidig ryger, drikker eller er overvægtig. Disse dødsfald gemmer sig i statistikken.

Det er absolut ikke ufarligt at sniffe kokain. Man kan faktisk dø af det. (Foto: Colourbox)

Det er absolut ikke ufarligt at sniffe kokain. Man kan faktisk dø af det. (Foto: Colourbox)

Når man tager kokain, ryger pulsen og blodtrykket i vejret. Blodkarrene trækker sig sammen, og man risikerer at dø af en blodprop i hjertet eller hjernen.

Tre procent af alle pludselige, ikke-voldelige dødsfald i sydvestlige Spanien involverer kokainmisbrug, viser ny spansk-italiensk forskning.

»Vores undersøgelse viser, at kokainmisbrug fører til skadelige forandringer i hjertet og arterierne, og at forandringerne kan medføre dødsfald,« fortæller dr. Joaquin Lucena, der leder den retmedicinske afdeling i Sevilla.

21 døde havde taget kokain

De spanske og italienske patologer har været ganske grundige. De har nemlig kigget nærmere på 2.477 døde, der blev obduceret i den spanske by Sevilla fra november 2003 til juli 2006.

De fleste af dødsfaldene skyldtes mord, selvmord eller ulykker, men 668 af dem kom i kategorien 'pludselige dødsfald', der ikke umiddelbart lod sig forklare. Forskerne analyserede blod og urin fra de 668 lig og fandt spor efter kokain hos 21 af dem.

Alle 21 var mænd i alderen 21 til 45 år, og de blev undersøgt nærmere. 13 døde af blodprop i hjertet og tre af blodprop i hjernen.

Rygning, alkohol og fedme forøger risikoen

Ti af de 21 døde i weekenden. 17 af dem var rygere, og 16 havde også drukket alkohol. Ifølge dr. Joaquin Lucena udgør kombinationen af kokain, alkohol og tobak en dødelig cocktail.

Fakta

VIDSTE DU

I 2008 viste en undersøgelse, at 5,6% af alle danskere mellem 16 og 24 år havde prøvet kokain inden for det seneste år. Tallet er stigende; i 2005 var det 3,3%, og i 2000 var det 2,8%.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Og det hjælper absolut ikke, hvis man oven i købet er fed, hvilket var tilfældet for 11 af de 21 døde.

Ifølge overlæge Inge Birkemose fra Rusmiddelcenter Odense kan kokain kan være den dråbe, der får bægeret til at flyde over:

»Personer, der i forvejen har haft en forhøjet risiko for at få blodpropper som følge af hjerte-kar-sygdomme, forøger risikoen ved at tage kokain,« siger hun til videnskab.dk. »Indtagelsen af kokain har givet den ekstra belastning, som personerne ikke tålte i den givne situation.«

Men kokain er selvfølgelig også farligt, selv om man ikke i forvejen er disponeret for hjerte-kar-sygdomme, understreger Inge Birkemose.

Dødsfald skjuler sig i statistikken

Ifølge rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2009 fra Sundhedsstyrelsen var der tre danskere, der døde af kokainforgiftning i 2008. Men ingen ved, hvor mange dødbringende blodpropper, der har kokainmisbrug som medvirkende årsag.

»Hvis man har et pludseligt dødsfald hos et ungt og i øvrigt rask menneske, vil man foretage en obduktion og måske konstatere, at dødsfaldet skyldes en blodprop i hjertet. Men typisk vil man ikke foretage retskemi,« fortæller Inge Birkemose. »Derfor ved man ikke, om der har været kokain involveret. Og det vil der sandsynligvis være ind imellem.«

Forskerne bag den nye undersøgelse, der publiceres i tidsskriftet European Heart Journal i dag, efterlyser da også faste regler for obduktioner af mennesker, der har lidt en pludselig død. De mener, at blod og urin altid bør undersøges for spor efter narkotika, så man kan finde ud af, hvor farligt det egentlig er.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk