Kognitiv terapi virker mod kroniske smerter i forsøg
Smerterne forsvandt for over halvdelen, da folk med kronisk ondt i ryggen fik terapi i fire uger. Men i virkeligheden virker det næppe lige så godt.
rygsmerter kroniske smerter kognitiv terapi psykologisk behandling psykologi

Kroniske rygsmerter kan skyldes, at smertesystemet er blevet overfølsomt, siger smerteforsker. (Foto: Shutterstock) 

Kroniske rygsmerter kan skyldes, at smertesystemet er blevet overfølsomt, siger smerteforsker. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

AV! De fleste har prøvet at have ondt i ryggen. For det meste går det over, men nogle oplever, at smerterne bliver ved og ved, uden at der er en konkret grund til det. 

Nu har amerikanske forskere lavet et forsøg, hvor folk med kroniske rygsmerter, som gik i psykologisk samtaleterapi, blev helt eller næsten smertefri.  

»Behandlingen er baseret på den præmis, at hjernen kan fremkalde smerte, selv om der ikke er en skade, eller efter at skaden er sket, og at folk kan aflære den smerte,« siger studiets førsteforfatter Yoni Ashar i en pressemeddelelse. 

»Vores studie viser, at det virker,« tilføjer forskeren, som lavede forsøget, mens han var ph.d.-studerende på Afdeling for Psykologi og Neurovidenskab på University of Colorado i USA.

Hjælp til at revurdere smerten

I studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry, inddelte Yoni Ashar og kolleger 151 personer med kroniske rygsmerter i tre tilfældige grupper. 

Én gruppe fik en placebobehandling bestående af en saltvandsindsprøjtning. En anden gruppe fortsatte i almindelig smertebehandling. 

Den tredje gruppe fik i fire uger en særlig type kognitiv terapi, hvor de arbejdede med deres tanker og følelser omkring smerterne. I alt modtog de en times terapi to gange om ugen, hvor de fik: 

  • Hjælp til at revurdere deres fornemmelse af smerte, mens de sad ned, og mens de bevægede sig på måder, som de normalt frygtede ville gøre smerten værre

  • Teknikker til at håndtere svære følelser, som potentielt kan forstærke smerten

  • Teknikker til at fremme positive følelser og medfølelse for sig selv

Flertallet blev fri for smerter

Efter terapiforløbet var 33 af de 50 forsøgsdeltagere, der fik terapi, helt eller næsten smertefri. 

I gruppen, som fik en saltvandsindsprøjtning, var kun 10 ud af 51 personer uden smerter efter de fire uger. 

I den sidste gruppe, som fortsatte med den behandling, de hidtil havde fået, var kun 5 blevet fri for smerter.

Efter et år var der stadig flest i gruppen, der havde fået terapi, som var smertefri. 

Kognitiv terapi


Kognitiv adfærdsterapi (ofte blot kaldet kognitiv terapi) er en psykologisk metode, som fokuserer på, hvad klienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder.

Gennem terapien lærer klienten blandt andet at korrigere uhensigtsmæssige og negative tankemønstre, så de bliver mere realistiske.

Kilde: Dansk Psykoterapeutforening

Ikke nyt, at terapi virker

Smerteforsker Lars Arendt-Nielsen har ikke været involveret i forskningen, men han har læst den videnskabelige artikel.  

»Det er ikke nyt for mig, at psykologisk terapi hjælper på kroniske smerter,« siger Lars Arendt-Nielsen, som er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.  

»Det gode ved det her studie er, at det er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor de sammenligner effekten af den psykologiske behandling med både placebo og den behandling, patienterne normalt får,« fortsætter han.

Randomiserede forsøg - populært kaldet lodtrækningsforsøg - regnes i lægevidenskab som den bedste metode til at måle, om en behandling virker. Læs mere om det i artiklen ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens - lær at skelne’.

Studiet har en vigtig begrænsning

Men selv om lodtrækningsforsøg er den gyldne standard i lægevidenskaben, har det amerikanske studie en væsentlig svaghed, som medfører, at resultaterne ikke uden videre kan overføres til virkelighedens praksis, bemærker Lars Arendt-Nielsen.

Deltagerne i det amerikanske forsøg ligner ikke den typiske patient med kronisk ondt i ryggen, siger professoren: I forsøget har deltagerne kun haft smerter i 6 måneder. Men kroniske smertepatienter har ofte haft smerter i årevis.

Desuden har forsøgsdeltagerne en relativt lav smerteintensitet, og de har et højt uddannelsesniveau.

Kognitiv terapi kan ikke stå alene

I det nye studie finder forskerne en meget større effekt af kognitiv terapi, end Lars Arendt-Nielsen normalt vil forvente. Det kan ifølge smerteforskeren skyldes, at forsøgsdeltagerne adskiller sig fra typiske smertepatienter, men også:

  • At forsøgsdeltagerne tror på, at terapien virker

  • At terapeuterne er særligt dygtige og har gjort en ekstra indsats

  • At nye terapiformer ofte har bedre effekt i de første studier, der bliver publiceret, end i de efterfølgede

Normalt er kognitiv terapi i sig selv ikke nok til at få kroniske smerte til at forsvinde, påpeger Lars Arendt-Nielsen.

»Under normale omstændigheder er det ikke sådan, at man bare kan give folk kognitiv terapi, og så er smerterne væk. Terapien kan bidrage til behandlingen sammen med andre tiltag, og der er forskel fra person til person på, hvor godt det virker,« siger professoren og tilføjer: 

»I Danmark kommer kroniske smertepatienter, som har haft ondt i flere år, ofte på en tværfaglig smerteklinik, hvor de får en kombination af kognitiv terapi, fysioterapi og eventuelt medicin.«

Fysisk inaktivitet er en dårlig idé

Lars Arendt-Nielsen skyder på, at terapien har hjulpet de amerikanske forsøgsdeltagere, fordi de har fået psykologiske copingstrategier, som gør dem i stand til at fokusere mindre på, at det gør ondt, samtidig med at de er blevet mindre bange for smerten og for at bevæge sig.  

»Mange patienter med ondt i ryggen har angst for smerterne, som medfører, at de undviger fysisk aktivitet. I og med at de ikke ved, hvad der er galt, tænker de, at det nok er en god idé at beskytte ryggen, fordi de er bange for, at der kan opstå yderligere smerter,« siger Lars Arendt-Nielsen. 

»Men for mange er det en rigtig dårlig idé, for fysisk aktivitet og træning kan give en styrke i ryggen, som i det fleste tilfælde hjælper på smerterne. Via kognitiv terapi kan de lære at fokusere mindre på smerten og være mindre bange for den,« forklarer han.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Smerteoplevelse sidder i hjernen

I det amerikanske forsøg har forskerne før og efter målt, hvordan forsøgsdeltagerne reagerer på smerte i en hjerneskanner. Målingerne viser, at aktiviteten i de hjernecentre, der er forbundet med følelsen af smerte, især er dæmpet hos dem, der har fået kognitiv terapi.

Selv om der er usikkerheder i tolkningen af den slags hjerneskanninger, giver det god mening at bruge dem, som de amerikanske forskere har gjort, til at validere målinger, hvor folk markerer på en skala, hvor ondt de har, siger Lars Arendt-Nielsen.

»Smerte og oplevelsen af at have ondt opstår jo i hjernen, så hvis man kan få hjernen til at opføre sig, så den bliver distraheret fra smerten, har det en effekt,« siger han. 

Akutte smerter er et tegn på, at der er noget galt: Hvis man eksempelvis brænder hånden på en kogeplade, bliver der sendt signal til hjernen om, at det gør ondt. Det medfører, at man trækker hånden til sig.

Men når smerterne er blevet kroniske, er den akutte fare forbi, og der er som regel ikke en fornuftig grund til, at hjernen opfatter det, som om det stadig gør ondt. 

»Hos patienter med kroniske smerter er det, som om at hjernen på en eller anden måde har mistet evnen at kontrollere smerterne og holde smertesignalerne ude. Det er, som om at patienterne får allergi over for smerter, så de opfatter dem kraftigere og kraftigere. Hele smertesystemet bliver mere følsomt,« siger Lars Arendt-Nielsen. 

I det amerikanske forsøg har psykologerne brugt en kognitiv terapeutisk metode kaldet Pain Processing Therapy. Læs om metoden her. 

Du kan læse mere om kroniske smerter og behandlingsmuligheder i denne artikel: Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.