Kødklister er harmløst
EU vil tillade, at enzymet thrombin bruges som tilsætningsstof i dansk kød. Et flertal i Folketingets Fødevareudvalg siger nej tak til thrombin, men ifølge forskere er enzymet ikke farligt og teknikken langt fra ny.

Der kommer ikke til at være nogen større forskel i udseendet på almindeligt kød og kød tilsat thrombin, siger Anders Hans Karlsson. (Foto: Colourbox)

Der kommer ikke til at være nogen større forskel i udseendet på almindeligt kød og kød tilsat thrombin, siger Anders Hans Karlsson. (Foto: Colourbox)

Dansk Folkeparti har valgt at sige nej tak til at tillade enzymet thrombin - kødklister - i dansk kød. Dermed vender et flertal i Folketingets Fødevareudvalg tommelen ned til det omdiskuterede tilsætningsstof.

»Vi siger nej af to grunde: Dels mener vi, det går stik imod de signaler, vi ønsker at sende om, at danske fødevarer har en høj kvalitet, og dels er vi bekymrede for det sundhedsmæssige aspekt«, sagde Dansk Folkepartis fødevareordfører René Christensen i går til Politiken.

Men konceptet med at tilsætte stoffer i fødevarer er ikke noget nyt, og thrombin er heller ikke sundhedsskadeligt. Det siger førende danske fødevareforskere til Videnskab.dk.

»Det er et naturligt stof, som kommer fra dyr. Når der ikke er tale om et kunstigt stof, og man holder sig til alle regler, så kan jeg ikke se noget problem i at bruge det,« siger Anders Hans Karlsson, professor i kødvidenskab på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Del af naturlig proces

Enzymet thrombin er en del af en naturlig proces, og er et vigtigt led i blodets koaguleringsproces, det vil sige når blodet størkner.

»Thrombin er et enzym som gør at proteiner hænger sammen. Når man får et blødende sår, så sker det, at proteiner (lange kæder af aminosyrer) rives i stykker. Thrombin gør, at kæderne hænger sammen igen. Det holder kødstykkerne sammen gennem proteinbindinger,« forklarer Leif Horsfelt Skibsted, professor i fødevarekemi på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Thrombin forekommer hos alle pattedyr. I forbindelse med en eventuel indførelse af tilsætningsstoffet, vil der også følge et krav om, at hver enkelt pakke kød, som er tilsat thrombin, skal være tydeligt markeret med dette på emballagen.

Bindingsstoffer bruges allerede

Der er heller ikke noget nyt i at bruge tilsætningsstoffer til at binde kød sammen. Det bliver allerede brugt f.eks. i skinke, hvor stoffet alginat bliver brugt som fortykningsmiddel. De to stoffer er dog ikke helt ens.

»Alginat, der er cellevægge fra tang, er et fortykningsmiddel, men det er thrombin ikke. Thrombin er et enzym, der ved en enzymatisk proces sætter kødstykker sammen. Forskellen er også den, at alginat kun kan bruges i forarbejdede fødevarer. Det vil sige, det må ikke bruges i råt kød, mens thrombin bliver tilladt i både forarbejdet og uforarbejdet kød«, siger Birgit Bønsager fra Kontoret for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring ved Fødevarestyrelsen.

Der er derfor klare fordele ved thrombin, forklarer Anders Hans Karlsson:

»Thrombin fungerer også ved lav temperatur, og dette indebær en hel del fordele. For at når den kan tilsættes afkølet og råt kød, så er der mindre risiko for mikroorganismetilvækst. Og ud over det, så kræver fabrikering af kød med hjælp ud af thrombin mindre eller ingen tilsætning af salt og fosfat, som igen er relaterede en hel del sygdomme,« siger han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.