Knæskade kan muligvis genoptrænes hurtigere med okklusionstræning
Et lille studie tyder på en hurtig positiv effekt af at genoptræne et springerknæ med afklemt lårmuskel - såkaldt okklusionstræning. På bare tre uger opnåede syv deltagere samme resultater, som normalt tager tre måneder.
Okklusionstræning knæskade

Springerknæ - betændelse i senen omkring knæskallen på grund af overbelastning - er udbredt, også blandt fritidsmotionsløbere. (Foto: Shutterstock)

Springerknæ - betændelse i senen omkring knæskallen på grund af overbelastning - er udbredt, også blandt fritidsmotionsløbere. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

 

 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

 

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Genoptræning efter en knæskade kan være en lang og hård proces: Tre måneders træning af musklerne omkring knæet med tunge vægtbelastninger udført 3-4 gange om ugen.

I et nyt pilotstudie gennemført på Bispebjerg Hospital har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, om såkaldt okklusionstræning kan hjælpe til at genoptræne senen i knæet hos personer med springerknæ (jumper’s knee).

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Translational Sports Medicine.

Okklusionstræning går ud på, at man med en oppustelig manchet lukker delvist af for blodtilførslen til den muskel, man træner. Afklemningen svarer til den, de fleste kender fra blodtryksmåling.

Mens manchetten er pumpet op, og blodtilførslen til benet dermed er delvis lukket af, udfører personen sine træningsøvelser, for eksempel benpres, men med lave vægtbelastninger (20 procent af maks), til man ikke kan mere.

»Tung styrketræning virker rigtig godt til at genoptræne senen i knæet. Men det tager lang tid, og nogle kan ikke klare de tunge belastninger,« siger lektor Københavns Universitet og seniorforsker på Fysioterapeutisk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital Christian Couppé, der sammen med kollegaer har gennemført det nye pilotstudie.

Springerknæ

Springerknæ er en almindelig knæskade for eliteidrætsudøvere, som hopper meget. For eksempel håndboldspillere. Springerknæ er dog også udbredt blandt motionsløbere. Her udvikler 30-50 procent springerknæ.

Skaden opstår, fordi knæskalssenen bliver overbelastet. Så kommer der nogle små skader i senen, og det kan udvikle sig til en betændelsestilstand i senen.

Senen bliver tyk og væskefyldt. I starten vil man kun have smerter, når man udøver sin sport. Men uden behandling kan smerterne blive permanente.

Kilde: Sundhed.dk og Christian Couppé

Store forbedringer på bare tre uger

I studiet afprøvede syv deltagere med kronisk springerknæ okklusionsstræning i tre uger. De trænede tre gange om ugen.

På bare tre uger oplevede de lige så store fremskridt, som man normalt ser efter 12 ugers genoptræning med tunge træningsbelastninger, som er den anbefalede behandling ved springerknæ.

»De havde markant færre smerter, og på ultralydsskanning kunne vi også se, at knæsenens struktur og karforsyning havde fået det meget bedre,« siger Christian Couppé.

De syv forsøgspersoner havde alle haft springerknæ i cirka et år.

Lovende resultater

Lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Kristian Vissing forsker i okklusionstræning, og hvordan denne træningsform er med til at opbygge muskelmasse. Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det for Videnskab.dk.

»Resultaterne er bestemt interessante, da de jo indebærer det perspektiv, at lav-intensive (med mindre belastning red.) træningsstrategier kan være effektive,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Begge forskere understreger dog, at studiet kun omfatter relativt få forsøgspersoner. Derfor er det stadig usikkert, om okklusionstræning virkelig har så gode effekter på springerknæ, som det ser ud til.

»Som forfatterne selv indrømmer, har studiet en række begrænsninger. Herunder et beskedent antal forsøgspersoner og mangel på kontrolpersoner.

»De har heller ikke sammenlignet direkte med det ikke-trænende raske ben eller med patienter, der træner mere traditionel form for styrketræning. Forfatterne skriver dog ærligt, at det netop er hensigten at følge op på det i et større og mere velkontrolleret studie. Det er helt fornuftigt at starte så eksplorativt ud med den hensigt at følge op på lovende resultater,« siger Kristian Vissing.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Forsker havde selv knæskade

Christian Couppé fik idéen til at afprøve okklusionstræning, da han selv fik springerknæ efter først et maraton og derefter en skiferie.

»Jeg havde set på forskning i overbelastede sener. Der var meget lidt, men jeg fandt noget grundforskning, som tydede på, at okklusionstræning kunne give mening. Så jeg lavede selv det forløb, som vores syv forsøgspersoner nu har afprøvet,« fortæller han.

Træningen foregår, ved at man delvist lukker for blodtilførslen til den store lårmuskel med et bånd. Derefter træner man med 20 procent af ens maksimale kapacitet. Man bliver ved, til man ikke kan mere.

»Min oplevelse var, at det var ekstremt hårdt for lårmusklen, som blev hurtigt træt, men jeg fik ikke smerter i den sene, som var skadet,« fortæller Christian Couppé.

Da Christian Couppé havde genoptrænet sit eget knæ med okklusionstræning, gik han i gang med at opstille et pilotforsøg sammen med Peter Magnusson professor i muskuloskeletal rehabilitering på Bispebjerg Hospital og professor i muskelfysiologi og biomekanik Per Aagaard fra Syddansk Universitet.

Det er det forsøg, der nu har vist lovende resultater.

Iltmangel stimulerer bindevæv

Selv om studiet er småt, og de gode effekter dermed i princippet kan være tilfældige, er der dog flere gode grunde til at tro, at okklusionstræning virker godt:

»Når man laver sådan en afklemning, og blodtilførslen mindskes, er der forskellige ting, som bliver opreguleret, som kan have positiv effekt på dannelse af nyt væv,« siger Christian Couppé.

Iltmanglen i musklen gør, at der dannes mere mælkesyre. Mælkesyren kan i nogle tilfælde stimulere dannelsen af stoffet collagen protein, der indgår som hovedbestanddel i bindevæv i sener.

Kristian Vissing fortæller desuden, at flere andre og større studier antyder, at okklusionstræning kan virke som rehabilitering ved andre typer bindevævsskader.

Et studie fra 2016 viste for eksempel god effekt på Slidgigt. Det samme gjorde et studie fra 2018. Og et studie fra 2017 viste, at okklusionstræning virker godt mod smerter i hofteledet.

»Disse tidligere studier har dog ikke specifikt undersøgt springerknæ, og de har heller ikke målt på seners beskaffenhed på samme måde som pilot-studiet her,« påpeger Kristian Vissing.

Søger forsøgspersoner med springerknæ

Forskerne fra Bispebjerg Hospital er lige nu i gang med at rekruttere deltagere til et større forsøg med okklusionstræning mod springerknæ.

De skal bruge i alt 40 deltagere. 20 skal genoptræne med okklussionstræning, mens 20 skal genoptræne med tung styrketræning.

Skriv til ph.d.-studende Mikkel Jensen, hvis du har springerknæ og gerne vil være med i studiet: mikkel.holm.hjortshoej.jensen@regionh.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.